Kristoffer Brinch Kjeldby: ”En lærke letted” (1945)

I anledning af 75-året for Danmarks befrielse kan du her blive klogere på historien bag Mads Nielsens kendte sang ”En lærke letted”. Se også sangteksten i sin fulde længde her

Mads Nielsen, der levede fra 1879 til 1958 og var apoteker i Kolding fra 1943-1953, skrev sangen i 1945 på opfordring af den kristne spejderbevægelse KFUM. Efterfølgende blev den trykt i Kolding Folkeblad under titlen ”Danmark Frit”.

Allerede på det tidspunkt havde han skrevet en del andre digte og sange, der blev brugt i den kristne ungdomsbevægelse.

"En lærke letted"

1. En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.

2. Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit.

3. Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned',
og dem, der sidder med tunge savn.Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit.

4. Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit.
Velsign det, Herre, fra sund til klit.

Sangens opbygning
Sangen har fire strofer. I de to første beskrives glæden ved befrielsen med en boblende begejstring og inddrager lærken som forårssymbol. Versene emmer af lyd og farver.

I tredje eftertænksomme strofe mindes besættelsestidens ofre; De mennesker, der faldt for Danmarks frihed.Og i den sidste strofe takkes Gud for den genvundne frihed.

Modsat de foregående tre strofer slutter sangen ikke med refrænet ”det var forår og Danmark frit”, men derimod med en bøn til Vorherre om at velsigne det frie Danmark ”fra sund til klit”.

Det er tydeligt, at besættelsestiden ses ud fra en kristen livstolkning, hvilket også ligger helt i tråd med sangens oprindelse i KFUM, som jo bygger på et kristent fundament. Helt konkret var det bevægelsens oprindelige formål i 1916 at ”udbrede Guds rige blandt drenge”.

At sangen nærmest får karakter af en salme skyldes nok også det billedsprog og det følelsesregister, den udtrykker og favner, som strækker sig fra glæde over sorg til taknemmelighed og velsignet gudstro.

Jo, – sangen om foråret ender nærmest med at blive en salme om frihed.

Melodihistorien
Besættelsestidens ”fem forbandede år” har sat sig dybe spor i vores bevidsthed, i kunst og i musik. Da den 14. udgave af Folkehøjskolens Sangbog således udkom i 1951, var der 18 nye sange med med tilknytning til besættelsestiden. Heriblandt ”En lærke letted”, som hurtigt blev knyttet til 4. maj-fester.

Melodien fra 1950, der dengang ledsagede teksten, og som er mindre kendt i dag, blev skrevet af komponisten Adolf Riis-Magnussen.

I 1974 gled sangen imidlertid ud af Højskolesangbogen, men det medførte så mange protester, at den snart blev optaget i Højskolesangbogen igen. Og denne gang med henvisning til sangens oprindelige melodi fra 1945, komponeret af Mathias Christensen; og som de fleste synger sangen på i dag.

Melodien komponeret på én dag
Historien er den, at en af Koldings præster i 1945 var ved at planlægge en befrielsesfest, da han læste ”Danmark Frit” i Kolding Folkeblad. Hurtigt besluttede han sig for at bruge Mads Nielsens fine tekst. Derfor kontaktede han læreren og komponisten Mathias Christensen i håbet om, at han kunne komponere en passende melodi. Én dag fik han til arbejdet. På den baggrund udformede Mathias Christensen den melodi, som de fleste kender i dag.

Melodisk og kompositorisk lykkedes det ham at forene ord og toner.

Således danner de to første verselinjer én sammenhængende melodisk bevægelse, som former en bue. Den når sit højdepunkt på ordet ”tusinde”, og derefter bevæger den sig langsomt nedad til en foreløbig slutning på ordet ”sang”. Melodien til de to næste verselinjer begynder som de to første, men når derefter i fjerde verselinje et nyt højdepunkt. De to sidste verselinjer synges på to korte opadgående melodistumper og dermed opbygges en musikalsk spænding, der udløses i sidste verselinje.

Selvom Mathias Christensens melodi er den mest kendte, er den langtfra den eneste. Blandet andre har musikpædagogen Ejnar Jacobsen komponeret en udgave for blandet kor. Ligeledes har Helmer Nørgaard og Johannes Andersen komponeret melodier til den historiske sang om forår og frihed.

Kilde: ”En lærke letted”, af Kristoffer Brinch Kjeldby, Det kongelige Bibliotek