LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Interview

"En oversættelse er aldrig selvfølgelig"

Som forsker og lektor kender Søren Holst Bibelen indgående. Men det atypiske oversættelsesarbejde med Bibelen 2020 har alligevel været spændende, forklarer han. Foto: Carsten Lundager/Bibelselskabet

”Når man skal oversætte, er der kontant afregning i løbet af et vers. Der er kun de linjer til rådighed,” fortæller lektor i Det Gamle Testamente, Søren Holst. Han har været med til at oversætte flere af de hebraiske tekster i Det Gamle Testamente til Bibelen 2020

”Og Gud velsignede dem.”

Sådan står det skrevet flere steder i den autoriserede bibeloversættelse fra 1992. Særligt ordet ’velsignelse’ er noget af det, som har voldt sprogeksperterne besvær i arbejdet med den nye bibeloversættelse.

”Jeg tror, at velsignelse i daglig tale ofte handler om, at man giver tilladelse til noget. Du har min velsignelse til at fælde træet, kan man sige. Men det er en fuldstændig afledt bibetydning af ordets egentlige betydning. Den rutinerede kirkegænger vil måske vide, at det er noget, der gives af Gud. Men i de dele af Det Gamle Testamente, jeg har siddet med, vil det ikke være indlysende for læseren, hvad det er, Gud giver, når han velsigner,” fortæller Søren Holst.

Søren Holst er lektor i Det Gamle Testamente på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han har været med til at oversætte blandt andet Første Mosebog til Bibelen 2020, som udkommer i marts 2020.

Et af kravene til den nye bibeloversættelse var, at den skulle kunne læses og forstås af 14-årige Patrick fra Herlev. Og selvom den fiktive ideallæser Patrick blev et par år ældre undervejs i processen, er det altså meningen, at Bibelen 2020 skal henvende sig til mennesker uden særlige forudsætninger for at forstå et ord som eksempelvis velsignelse.

”Hvis vi bruger et ord, som er uforståeligt, er det slemt. Men det er sådan set endnu værre, hvis vi bruger et ord, der er misforståeligt,” forklarer Søren Holst og uddyber:

”Velsignelse er i Det Gamle Testamente en meget jordnær glose, der ligger langt fra den fornemmelse af noget særligt åndeligt, som mange sikkert vil få.”

Derfor måtte Søren Holst og hans kollega, ekspert i nudansk Mette Wolf, finde et andet ord, som bedre kan forklare den nu 16-årige Patrick, hvordan han retteligt skal forstå velsignelsen.

”Jeg tror, jeg startede med at skrive livskraft i det første udkast. Men der er nogle uheldige tendenser i det, fordi det nemt kan komme til at lyde som de stærkes sejr over de svage. Derudover var det også en af vores pejlemærker, at teksten skal kunne læses højt. Og man kan hurtigt gå grueligt galt i byen med ordet kraft, fordi det lyder ligesom kræft,” siger han.

Gode bibeloversættere kan opfinde nye ord

Løsningen blev ordet ’livsstyrke’. Der er dog det problematiske ved livsstyrke, at ordet reelt ikke findes i Danmark, men primært i Norge, hvor det sandsynligvis betyder det samme som livskraft, påpeger Søren Holst:

”Dels kan man jo google ordet. Det gav 30-40 resultater, hvilket praktisk talt er det samme, som at det ikke eksisterer, dels kan man slå ordet op i KorpusDK, som er en kæmpe sprogdatabase, der har været et nyttigt hjælpemiddel. Så i første omgang skrinlagde vi det.”

I sit arbejde med Bibelen måtte selv Martin Luther imidlertid finde på nye ord, hvis sproget ikke kunne udtrykke det, han ville forklare med sin oversættelse. Bevæbnet med det argument overbeviste Søren Holst og Mette Wolf resten af redaktionsgruppen om, at man i Bibelen 2020 burde skrive livsstyrke frem for velsignelse. Og sådan blev det – indtil Bibelselskabet inddrog en række læsegrupper til at testlæse de enkelte skrifter.

”Der var en enkelt, som tilføjede det argument, at velsignelse kan man slå op, livsstyrke kan man ikke slå op, fordi det er et nyt ord. Så er man på mange måder bedre hjulpet med, at der står velsignelse,” fortæller Søren Holst.

Derfor vurderede redaktionsgruppen, at det var bedre at beholde ordet velsignelse end at opfinde et nyt ord.

”Så nu er velsignelse kommet tilbage de fleste steder, men ofte på en måde, hvor der er føjet en forklaring til. Teksten er skrevet om, så det for eksempel hedder ’Gud velsignede dem, så de ville få mange børn’,” siger Søren Holst.

Han mener, at det er et godt kompromis, der bevarer forbindelsen til ordet, og som samtidigt sikrer, at 16-årige Patrick forstår det.

At oversætte er at træffe et valg

Det er heldigvis de færreste ord, der har givet oversætterne så store hovedbrud som velsignelse. Men det vidner om, at oversættelsesprocessen kræver mange overvejelser og mange beslutninger.

”Man tænker jo, at man kan oversætte, hvis man kender det sprog, man oversætter fra, og det sprog, man oversætter til. Jo tak, men det er ikke nemt. Og det er ikke selvfølgeligt, hvordan det skal gøres. Der skal hele tiden træffes valg og gøres vurderinger. Det er nok også derfor, at maskinoversættelser ikke har i udsigt at blive virkeligt gode de første mange år,” mener Søren Holst.

En af de valg, som oversætterne til Bibelen 2020 var tvunget til at træffe, var, at oversættelserne først og fremmest skulle være forståelige.

”Vi har frem for alt sagt, at det skal være forståeligt. Så hvis det koster en metafor eller en smuk formulering, så er det den pris, vi vil betale. Der har Bibelselskabet dog været så kloge at alliere sig med flere skønlitterære forfattere, som skulle være med til at sikre, at det ikke bare blev forståeligt, men også elegant,” forklarer han.

Og selvom Søren Holst som forsker og lektor kender Det Gamle Testamente indgående, har det lidt atypiske oversættelsesarbejde med Bibelen 2020 været spændende, forklarer han:

”Der er faktisk konkrete enkeltsteder, hvor jeg har tænkt, at jeg ikke før havde overvejet, at verset kunne forstås sådan. Og så har det bare været virkelig spændende at komme tæt på så store tekststykker på den måde som her.”