Interview

Engle er åndelige væsner, som kan hjælpe os

I Bibelens fortællinger spiller englene en stor rolle. Maleriet her viser ærkeenglen Gabriel, der fortæller jomfru Maria, at hun skal føde Guds søn. Foto: Francesco Solimena / SMK

Der findes et væld af forskellige forestillinger om engle. Hvem er de, hvor kommer de fra, og hvad er deres funktion? Og hvilken rolle spiller de i nutidens kirker? I den katolske kirke er der et nært og personligt forhold til englene, fortæller andenpræst i den katolske domkirke Jan Hansen

I 400-tallet udgav den kristne teolog og filosof Pseudo-Dionysius Areopagite ”De Coelesti Hierarchia” eller på dansk: ”Om det himmelske hierarki”, hvor han opremsede et englehierarki. Ifølge dette skrift findes der tre grupper – eller sfærer – af engle:

Første sfære er de himmelske rådgivere som serafer, keruber og troner.
Anden sfære er de himmelske vogtere som herredømmer, dyder og myndigheder.
Tredje sfære er de himmelske budbringere som fyrstedømmer, ærkeengle og engle.

Ifølge denne opdeling er det er kun englene fra den tredje sfære, som kommunikerer med os mennesker. Men hvordan ser nutidens kirker på englefænomenet?

Engle kan være både gode og onde
Jan Hansen er andenpræst i den katolske domkirke Sankt Ansgar Kirke i Bredgade i København.

Han siger: ”Englene er rent åndelige væsener, som er skabt af Gud til at være budbringere mellem Gud og mennesker. Selvom de ofte i kunsten er blevet portrætteret som små buttede væsener, som for eksempel Michelangelo gjorde i Det Sixtinske Kapel, så skal nok man ikke undervurdere englene eller deres betydning.”

Ifølge Jan Hansen bør vi nemlig også huske på, at selv de onde ånder, med Lucifer i spidsen, også er engle, der blot nægtede at tjene Gud, og derfor endte som Guds modstandere.

”Så når vi gør onde ting eller synder, så skyldes det jo i særlig grad, at Fristeren over dem alle forsøger at lede os væk fra Gud,” som Jan Hansen forklarer det.

Den åndelige verden er derfor ifølge Jan Hansen på ingen måde én verden, som man bør undervurdere, og ej heller bør vi reducere det åndelige eller englene til noget klichéfyldt såsom de små buttede engle.

Jan Hansen gør opmærksom på, at Paulus skriver, at "for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet" (Paulus’ brev til Efeserne 6:12).

”Dels er englene de væsener, som bringer vores bønner og intentioner frem for Gud, og samtidig tror vi også, at de er med til at beskytte os imod alt ondt. Så i den katolske kirke er englene bestemt åndelige væsener, som vi hver især kan relatere til,” siger han om, hvad englene kan og gør.

”I praksis er der netop også i løbet af kirkeåret visse liturgiske fester, hvor vi katolikker særligt fejrer enten ærkeenglene Michael, Gabriel og Rafael, eller ligefrem fejrer vores værneengle, og særligt beder dem om at gå i forbøn for os samt hjælpe med at bevare os fra alt ondt,” fortæller han.

Et personligt forhold
Der er altså et nært og personligt forhold til englene i den katolske kirke.

Selv har Jan Hansen dog ikke som sådan haft helt igennem ekstraordinære oplevelser med engle, der har manifesteret sig selv i fysisk form.

”Men når jeg husker tilbage på nogle bestemte situationer for år tilbage, tænker jeg, om ikke min skytsengel – som vi hver især har fået af Gud – nok har været lidt på overarbejde i de øjeblikke for at sikre at dét, der virkede som en umiddelbart håbløs situation, alligevel endte godt. I et enkelt tilfælde eller to, hvor jeg for eksempel har været ude og cykle, har jeg været utroligt tæt på at blive ramt af en bil. Og bagefter tænkte jeg, at det var et decideret mirakel, at jeg ikke lige havde været et par meter længere fremme. For så havde jeg nok ikke været her i dag. Så man lærer hurtigt at være taknemmelig for livet, og ikke mindst for at Gud har sørget for, at der er nogen, som konstant gør, hvad de kan, for at passe på os,” slutter han