Engle er en forlængelse af Guds væsen

Der findes et væld af forskellige forestillinger om engle. Hvem er de, hvor kommer de fra, og hvad er deres funktion? Og hvilken rolle spiller de i nutidens kirker? For provst Anna Helleberg Kluge er englene en del af det levede liv. ”Engle er udsendinge fra Gud – udsendinge med bid i vel at mærke,” siger hun

I 400-tallet udgav den kristne teolog og filosof Pseudo-Dionysius Areopagite ”De Coelesti Hierarchia” eller på dansk: ”Om det himmelske hierarki”, hvor han opremsede et englehierarki. Ifølge dette skrift findes der tre grupper – eller sfærer – af engle:

Første sfære er de himmelske rådgivere som serafer, keruber og troner.
Anden sfære er de himmelske vogtere som herredømmer, dyder og myndigheder.
Tredje sfære er de himmelske budbringere som fyrstedømmer, ærkeengle og engle.

Ifølge denne opdeling er det er kun englene fra den tredje sfære, som kommunikerer med os mennesker. Men hvordan ser nutidens kirker på englefænomenet?

En engel i forklædning
Provst i Næstved Provsti Anna Helleberg Kluge ser engle som en i vores verden nødvendig forlængelse af Guds væsen:

”For mennesket kan ikke tåle at se mere end et glimt eller et strejf af Gud og Guds enorme styrke, der er uudgrundelig og voldsom. Det samme er englene, som vi ikke må reducere til noget sødt og nuttet. Der er et helt andet format over englene, fordi de kommer fra Gud, og man kan kun bøje sig i respekt for dem. Men det er samtidig vigtigt at slå fast, at i en protestantisk selvforståelse tilbeder vi ikke englene, men vi anerkender dem som budbringere fra Ham, som vi tilbeder.”

Selv har Anna Helleberg Kluge også engang mødt en engel – i forklædning.

”Jeg gik i anden eller tredje klasse, og var på vej hjem med bussen, og skulle af ved næste stop. Så jeg rejser mig for at være klar. Men så siger en ældre dame til mig, at jeg skal sætte mig ned igen. Det var godt, at jeg gjorde det. For kort efter slog bussen et voldsomt sving, men der skete mig ikke noget. Allerede dengang og stadigvæk her cirka 35 år senere kan jeg tydeligt huske, at jeg mærkede med hele min krop, at den fremmede dame var en engel, sendt for at hjælpe mig,” fortæller Anna Helleberg Kluge.

Anna Helleberg Kluge så aldrig damen igen og havde heller ikke set hende før, selvom Anna Helleberg Kluge tog den bus hver dag.

Engleadfærd og Helligånd
Men fra hendes mormor, som var religiøs, havde Anna Helleberg Kluge lært, at engle findes – og at vi mennesker kan være engle overfor hinanden. Så hun tog mødet med englen helt roligt.

”Min mormor sagde også altid til os, når vi havde hjulpet hende med noget særligt: Du er en engel. Og i dag beder jeg indimellem Gud om at sende mig en engel – eller oftere at sende mig ud til dem, der har brug for mig,” siger hun og fortæller, at hun engang hørte en politibetjent tale om, hvordan han og en kollega en sen og kold vinteraften var kørt forkert på små, mørke veje. De var endt hos en mand, hvis bil sad fast i sneen, og som da han så betjentene taknemmeligt udbrød: Jeg har bedt og bedt om hjælp – og her er I.

Så Anna Helleberg Kluge er sikker på, at engleadfærd også handler om, at vi mennesker bliver ledt på vej af Guds forlængede arm. Hun mener også, at vi skal have mere fat i Helligånden i folkekirken, hvor fokus ellers er på Gud og Jesus.

”Helligånden er nemlig lidt svær at få styr på, og vi taler meget lidt om Helligånden i folkekirken. Jeg henvender mig også sjældent til Helligånden i mine private bønner, men det skulle jeg nok gøre noget mere. For i Helligånden er jo den samme energi, som der er i englene,” siger hun og nævner påskemorgen, hvor englen fortalte kvinderne om Jesus genopstandelse.

For kvinderne blev ikke kun glade, de blev også bange. Men sådan er mødet med engle og de store ting i livet tit, mener Anna Helleberg Kluge. Dér, hvor livet bliver helt anderledes, bliver vi ramt, og alt er ganske voldsomt.

”Det er skræmmende, men overfor så megen storhed, som der er hos Gud og hans budbringere englene, så må vi mennesker bøje os og falde på knæ. Men vi kan samtidig også holde fast i englene som en anden Jakob, der kæmpede med englen og ikke ville slippe, før han havde fået velsignelsen. Men uanset hvad, bliver vi forskrækkede, ja bange når store ting sker i vores liv,” siger hun.

”Eller hvad med, når der er bud om forandringer, også når de er gode, som når man for eksempel skal have et barn, et ønskebarn – men man alligevel lige skal sluge beskeden som jomfru Maria også skulle gøre det, da hun fik besøg af ærkeenglen Gabriel. Det er alt sammen englenes værk, for engle er udsendinge fra Gud – udsendinge med bid i vel at mærke,” slutter Anna Helleberg Kluge.