Engle er et udtryk for guddommelig nærhed

”Ved juletid er englene både et udtryk for det guddommeliges nærhed, og for at der er en guddommelig verden som transcenderer den verden, som vi lever i her og nu," siger sognepræst Erik Høegh-Andersen. Foto: Pixabay

Gennem hele historien har engle været en vigtig del af kristendommen. Kristendom.dk har talt med tre præster om engle

Erik Høegh-Andersen er kirkebogsførende sognepræst i Trinitatis Kirke i København, også kendt som kirken ved Rundetårn.

Han opfatter først og fremmest engle som metaforer for Guds mangeartede nærvær:

”I Grundtvigs salme ’Er du modfalden, kære ven’ synger man ’Guds engle er så mange slags som dage i et år’. Det viser, at Gud ikke bare er der på én måde, men at englene er et uundværligt udtryk for Guds mangeartede nærvær og kommunikation.”

Et af de tidspunkter, hvor englene spiller en stor rolle er ved juletid.

”Ved juletid er englene både et udtryk for det guddommeliges nærhed, og for at der er en guddommelig verden som transcenderer den verden, som vi lever i her og nu. Det, som hyrderne erfarede på marken uden for Betlehem julenat,” siger Erik Høegh-Andersen, og uddyber:

”Der er ganske vist nogen, som synes, at englenes sang julenat ikke er vigtig for julens evangelium. Således udelader for eksempel Bjarne Reuter englene i sine gendigtninger af Bibelen. Som om et moderne, sekulariseret menneskes bevidsthed ikke kan rumme den slags himmelske væsener. Den samme mytologiske eller metafysiske bornerthed ser man desværre også i en oversættelse til nudansk af Første Mosebog ’Begyndelsen’ på Bibelselskabets Forlag. Her er det ikke engle, som Jakob i sit nattesyn ser vandre op og ned ad himmelstigen, men udsendinge. Udsendinge er sådan nogen, som udgår fra for eksempel FN’s Højkommissariat.”

Dog har Erik Høegh-Andersen ladet sig fortælle, at englene er tilbage i den nye bibeloversættelse, der kommer i 2020. Det er han glad for, for der skal være rum til englene.

Erik Høegh-Andersen mener, at når der ikke er plads til englene i vores bevidsthed, sker der det, at virkeligheden mister sin underfuldhed og magi. I stedet snævrer den sig ind og bliver endimensionel, hvor der kun er plads til ting, der kan bevises, måles og vejes.

”Englene er et udtryk for det underfulde. For at der er noget udefra, som bryder ind i vores liv, som taler til os, vækker os, kalder på os, overrasker os og viser os, at vores liv kan være helt anderledes, end vi troede. Uden englene mister vi sans og sprog for gåderne, for længslen, for skønheden og underet. For alt det, som ikke bare kommer fra os selv,” fortæller han.

Erik Høegh-Andersen har ikke selv haft nogle konkrete oplevelser med engle, men han har mange gange oplevet, at den forudsigelige og begrænsede verden er blevet afbrudt af noget større:

”Man kan tale om engle som håbets budbringere. Om at englene fejer gråheden og tristheden i sindet væk. At de synger i os med en himmelsk generøsitet og slår hul i vores magelighed og selvtilstrækkelighed. Ligesom det måske er englene, der siger: ’Der er mere på spil i dit liv, end du kan se lige nu’. Engle kan derfor også virke frygtindgydende og gøre os bange, fordi de viser, at verden er større, end vi tror.”