Interview

Engle er Guds budbringere

I Svenska Kyrkan fejrer man Den Hellige Mikaels dag hvert efterår, og der aktualiseres ærkeenglen Mikael og kampen mod det onde, så det også bliver en opfordring til menneskene i nutiden. Foto: Vladimir Borovikovsky / WikiArt

Der findes et væld af forskellige forestillinger om engle. Hvem er de, hvor kommer de fra, og hvad er deres funktion? Og hvilken rolle spiller de i nutidens kirker? For præst i Svenska Kyrkan i København Thomas Stoor kan englene være Guds redskab i en stund, hvor behovet findes

I 400-tallet udgav den kristne teolog og filosof Pseudo-Dionysius Areopagite ”De Coelesti Hierarchia” eller på dansk: ”Om det himmelske hierarki”, hvor han opremsede et englehierarki. Ifølge dette skrift findes der tre grupper – eller sfærer – af engle:

Første sfære er de himmelske rådgivere som serafer, keruber og troner.
Anden sfære er de himmelske vogtere som herredømmer, dyder og myndigheder.
Tredje sfære er de himmelske budbringere som fyrstedømmer, ærkeengle og engle.

Ifølge denne opdeling er det er kun englene fra den tredje sfære, som kommunikerer med os mennesker. Men hvordan ser nutidens kirker på englefænomenet?

Heliga Mikaels Dag
Thomas Stoor er præst i Svenska Kyrkan i København.

Han siger: ”Englene opfatter jeg først og fremmest som Guds budbringere, der kan komme til os både i form af en overnaturlig oplevelse som for eksempel en drøm eller vision eller i form af et menneske, som Gud gør til sit redskab just i den stund, hvor behovet findes,” siger han og uddyber:

”Englen kan derfor være en læge, en ven, en præst eller et barn – som lige dér i rette tid og på rette sted kommer med et budskab, et trøstens ord, et råd – og måske er en vejviser ud af en svær situation.”

I Svenska Kyrkan fejrer man Den Hellige Mikaels dag hvert efterår, og der aktualiseres ærkeenglen Mikael og kampen mod det onde, så det også bliver en opfordring til menneskene i nutiden.

På Heliga Mikaels Dag i september har Svenska Kyrkan også en særlig samling tekster, som er beregnet præcist til den dag. De findes i den såkaldte Evangeliebok, som er en bog med tekster til kirkeårets forskellige højtider. Om dagen, der også kaldes Englenes dag, kan man i Evangelieboken læse - her dog oversat til dansk:

Helt tilbage fra 400-tallet har den 29. september været tilegnet ærkeenglen Mikael. Den kamp, som han udkæmpede mod mørkets magter, hører sammen med påsken. Her vandt Kristus den afgørende sejr over ondskabens magter, men kampen fortsætter i verden. Senere er Mikaels Dag så blevet alle engles dag. En dag, hvor man tænker dybere over Guds engle, altså budbringernes, betydning og opgave. Som Guds budbringere giver englene os beskyttelse og orientering i livet, samt påminder os om at leve livet efter Guds vilje.

Heliga Mikael Dagen fejres altså den 29. september, eller – hvis denne dag er en hverdag – så næst følgende søndag.

Thomas Stoor fortæller: ”Temaet for dagen er selvfølgelig englene, og det går igen i præsternes prædiken og i salmerne. Vi har flere salmer i Svenska Psalmboken, som direkte relaterer sig til englene og til det, som de betyder. Der er for eksempel ’Änglar, makter sjunger evigt’, ’Änglarna sjunger i himlen’ og ’Guds änglar är hans sändebud’.”

Der er også en særlig kollektbøn for den søndag, som lyder: ”Himlarnas Gud, som sänder dina heliga änglar till vår hjälp mot ondskans alla makter, ge oss glädje och uthållighet (udholdenhed, red.) i den goda kampen. I Jesu namn. Amen”.

Bagved de sorte skyer venter lyset
”Englenes betydning i vores kirke er derfor en påmindelse om flere ting: At adlyde Guds vilje, som vi ser det med ærkeenglens budskab til jomfru Maria om, at hun skal føde Jesus. Når det handler om at stå på Guds side i kampen mod det onde, som vi gør det på ærkeenglens Mikaels Dag. Samt at lovsynge Gud, som det sker med englenes lovsang julenat – for ellers er julen en højtid, hvor englene kun optræder i de tekster, som vi læser,” siger Thomas Stoor.

Personligt har Thomas Stoor haft oplevelser, som han bagefter har tolket som besøg af Guds engle.

”Jeg har for eksempel siddet ved en sygeseng hos et meget sygt og opgivet menneske, hvor den regntunge og grå himmel udenfor vinduet var med til at tynge den svære situation med dysterhed og tung stilhed. Men så pludselig kom der en åbning i skyerne, som gjorde, at solens gyldne stråler lyste direkte ind og fyldte hele rummet, så vi blev omgivet af lyset. En strøm af fred fyldte det urolige hjerte både hos den syge og hos mig selv. Og jeg var ikke i tvivl. Der var en engel på besøg med budskabet: Vær ikke bange, bagved de sorte skyer venter lyset,” fortæller han.