Serie: Refleksioner over De Ti Bud

Er det sundt eller skadeligt at tænke over alting?

Nytter det noget at tænke over alting, eller skal man hellere fokusere på at få det bedste ud af nuet? Sognepræst Vibeke Bidstup reflekterer her over sin samtale med metakognitiv psykolog Sisse Find Nielsen til kirkens tredje Gin&Tonic-natkirkearrangement. Foto: Pernille Vinge Karlsson

Det er kendetegnet ved vores liv og kultur i dag, at vi tænker over alting. Der bliver tænkt over alle beslutninger og overvejet, hvorvidt man har valgt rigtigt eller forkert. På baggrund Grundtvigs Kirkes tredje Gin&Tonic-natkirkearrangement reflekterer sognepræst Vibeke Bidstrup, over om tænkning er god eller dårlig for os

Arrangementets udgangspunkt var Moselovens tredje bud: ”Du skal holde hviledagen hellig”.

Allerede dengang for 2000-3000 år siden, da de 10 bud blev skrevet, var man bevidst om, at det er vigtig for os mennesker at hvile sig og holde fri. Dengang skulle man holde fri på den syvende dag. Det betød, at på denne dag måtte man ikke fortage sig hverdagsting. Man skulle holde fri fra sit arbejde og huslige forpligtelser, og i stedet bruge tiden på at gå en tur i templet eller i kirken. Man skulle bruge denne dag til fordybelse og refleksion, og til at blive klar til en ny uge.

I dag er søndagen ikke ”hellig” mere, som den var engang. Nu holder de fleste butikker åbent, og der er mange familier, som har travlt om søndagen. At ”holde fri” og slappe af er nærmest noget, man skal sætte ind i sin kalender. Vores hjerne bliver sat på tænkeopgaver hele tiden, og måske også i en grad, hvor den ikke kan holde til det.

Overtænkning nytter ikke: Man skal forholde sig til nuet
Samtalepartneren til den tredje G&T-natkirke var den metakognitive psykolog Sisse Find Nielsen. Hun mener, at overtænkning, bekymringer og grublerier er en væsentlig årsag til depressioner, angst og psykisk mistrivsel. Hendes påstand er, at vores hjerne biologisk er bygget til at kunne klare mere end vi tror, men det kræver, at vi ikke tænker over alting. Især skal vi ikke tænke over de ting, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Nogen gange skal hjernen bare have ro.

I løbet af arrangementet i natkirken stillede en deltager spørgsmålet: Hvad skal man stille op med frygten for at vælge forkert, når det kommer til parforhold, karriere, uddannelse og så videre? Sisse Find Nielsens svar var, at man ikke skal tænke så meget over, hvorvidt man vælger rigtigt eller forkert. Man skal lade være med til at tro, at man kan forstille sig, hvordan ens liv kunne være blevet, hvis man havde valgt anderledes, fordi det kan man ikke. Man skal derimod forholde sig til, hvordan ens liv er her og nu. Man skal forholde sig til det ”nu”, som man står i.

Hvem har ansvaret for, at man har det godt?
For mig rejste aftenen et stort spørgsmål, som vi også diskuterede: Tænkningens betydning for at danne os mennesker som etiske væsner. Bliver meget af vores empati og etik ikke til, når vi tænker? Er det ikke fordi, at vi tænker over konsekvenserne af vores handlinger, at vi nogle gange undlader at gøre noget, eller netop gør det? Er det ikke i tænkningen, at vi kan sætte os i den andens sted?

Det medfører også spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for den psykiske mistrivsel, som mange oplever i dag. Er det individet selv, der må ændre sin psykologiske indstilling, eller er det os som samfund eller de fællesskaber, som man er en del af, der må ændre sig? Det er et stort og åbent spørgsmål, for man kan selvfølgelig ikke adskille de to ting fuldstændig fra hinanden. Fællesskaber består af os, som individer. Så vi er med til at præge fællesskabet, og fællesskabet er med til at præge os.

Vi skal være fælles om afmagten
I mine øjne er det at leve med afmagten det, vi mennesker har sværest ved i dag. Vi har svært ved at acceptere, at vi ikke kan have kontrol over alting. Vi kan ikke bestemme over vores følelser og hvad andre mennesker tænker om os. Vi kan ikke bestemme over, hvorvidt vi bliver ramt af sygdom og død.

Der er rigtig meget, som er uden for vores kontrol. Vi lever i afmagten, og derfor er der behov for fællesskaber, hvor vi kan være tilstede i afmagten sammen. Men det er os som individer, der må gå sammen om at skabe de fællesskaber.

Tænkning er et tegn på, at vi ikke er ligeglade
Spørgsmålet er, hvorvidt tænkning er godt eller skidt for os, når vi står i afmægtige situationer? Den slags situationer kan vi ikke tænke os ud ad, så måske har Sisse Find Nielsen ret i, at det hele kun bliver værre ved at tænke for meget over det. Men omvendt, når vi mennesker tænker over, hvordan vores handlinger påvirker andre, så er det et tegn på, at vi bekymrer os om hinanden. Det er et tegn på, at vi ikke er ligeglade med hinanden.

Tænkningen er med til at danne os som etiske mennesker. Så måske er spørgsmålet, hvorvidt vi kan finde en balance mellem at bruge tænkningen til at danne os etisk, og på samme tid ikke tro, at vi kan være i kontrol med alting. Der er en gammel bøn, som lyder:

Gud, giv mig sindsro
til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting jeg kan,
og visdom til at se forskellen.

Den er stadig højaktuel, den dag i dag.