Er ’kisteklubber’ fremtidens nye fritidsaktivitet?

I New Zealand mødes en gruppe ældre jævnligt for at dekorere deres egne kister. Tendensen til personlige kistedekorationer er også stigende i Danmark, fortæller bededame. På billedet ses en kirketjener rette på kistens placering forud for en bisættelse i Hvidovre Kirke. Foto: Adam Garff

Flere steder i verden er der over de seneste år sket en opblomstring af klubber, hvor mennesker mødes for i fællesskab at bygge og udsmykke deres egne kister. Idéen opstod oprindeligt i New Zealand, men tendensen med personlig kistedekoration er også stigende i Danmark

I den new zealandske by Rotorua bor den pensionerede sygeplejerske Katie Williams, og hun har fået en meget usædvanlig idé. Hun har nemlig på eget initiativ startet The Coffin Club, som er en klub, hvor medlemmerne mødes hver onsdag for at socialisere og spise sammen – og for at bygge og udsmykke deres egne kister. Kisterne bliver blandt andet pyntet med billeder af husdyr, hjemmelavede malerier eller symboler på livets sejre og bedrifter.

Til at begynde med oplevede Katie Williams ikke en stor opbakning omkring sit projekt, men efter et lille stykke tid var der en kø af mennesker, der ønskede at tale med hende, fortæller hun til nyhedsmediet BBC.

”Det var mennesker, der tidligere har haft problemer med at håndtere døden og dødsfald i familien, og så tænkte de pludselig ’det er ret godt at snakke om de ting, det er meget helende’,” siger hun.

Efterhånden som flere og flere mennesker henvendte sig til Katie Williams, fik projektet ben at gå på.

Klubben opfordrer folk til at anse døden som en fest i stedet for som et sørgeligt og dystert endeligt, og dermed er The Coffin Club med til at gøre et tilværelsens tungeste aspekter, døden, til en håndgribelig og endda festlig ting.

”Døden er en lidt dyster, tys-tys-begivenhed, men jeg synes, at det burde være en fest”, uddyber Katie Williams.

The Coffin Club er dog ikke kun et tiltag, der drejer sig om kistedekoration. Klubben er tilmed et initiativ, der bekæmper ensomhed blandt ældre, da klubben tilbyder et sted, hvor de kan samles og snakke om de emner, der rører sig både i livet og i døden. Mange pensionister oplever ensomhed, og her er The Coffin Club et glimrende sted til at omgås mennesker i samme aldersgruppe.

”Da jeg blev pensioneret, fandt jeg ud af, at jeg havde brug for mennesker, og The Coffin Club var den samme aldersgruppe. Vi nyder hinandens kammeratskab”, fortæller et andet medlem af klubben.

Kistedekoration er også populært i Danmark
I Danmark er kistedekoration også noget, der ses mere og mere. Sille Kongstad, indehaver af bedemandsforretningen Bededamerne, fortæller, at hun er vant til at hjælpe mennesker med at give den afdøde et mere særligt og kunstnerisk farvel:

”Rigtig mange af de familier, som jeg hjælper, dekorerer kisten på den ene eller anden måde, eksempelvis ved at tegne eller male på den, eller ved at dekorere den med særlige ting, som havde betydning for den afdøde – grøntsager, piber, masker, garnnøgler og så videre. Der er så mange vidunderlige historier om skønne mennesker, som har et ualmindeligt afslappet forhold til deres egen kommende kiste.”

Sille Kongstad fortæller, at kistedekoration ikke et nyt fænomen blandt de mennesker, hun hjælper i sin forretning. Det vidner om, at danskerne ikke er så dødsforskrækkede, som vi måske går rundt og tror. Mange danskere vælger også at påbegynde deres egen begravelsesplanlægning forinden deres død, uddyber hun:

”Der er mange, der kommer ned til mig inden de dør, og planlægger hvordan det skal være. Vi planlægger det hele sammen ned til mindste detalje.”

Det at forholde sig til sin egen død er altså ikke nødvendigvis en trist affære. Nogle formår endda at planlægge en begravelse med smil, grin og højt humør, og dermed give døden en anden, festlig klang, som kan holde frygten i skak. Det kan tilmed være livsbekræftende at forholde sig afslappet til livets afslutning:

”Den fineste historie, jeg kan huske, er om en meget gammel dame, som blev båret rundt i sin egen hjemmebyggede og utrolig farverige kiste på sin 80-års fødselsdag. Hun mente, at det var ved at være tid – det var det så ikke. Kisten kom til at stå i et skur i over 10 år, så den skulle lige opgraderes en smule, da familien hentede den sidste sommer. Hun blev i øvrigt cyklet rundt på Christiania i kisten med et band og paraplydansende venner og familie efter sig i silende regn,” fortæller Sille Kongstad.

”Det handler om at skabe et fællesskab omkring afskeden”
Med en historie som den ovenstående er det svært ikke at trække på smilebåndet over den ekstraordinært tilbagelænede tilgang til egen død. Men man fristes stadig til at stille spørgsmålet: På hvilken måde kan dekoration af andres kister hjælpe os med at omgås døden? Også dette spørgsmål tilbyder bededame Sille Kongstad et svar på:

”Mange af de ting, jeg gør med familien, handler om at skabe et fællesskab omkring afskeden, hvor de bliver inddraget. Det giver enormt god mening både for børn og børnebørn, så de får en følelse af, at de får lov til at være med. Det giver også rigtig god mening for de voksne, at man kan involvere folk. Det giver god mening for alle og især også for den nærmeste familie at se alle de andre være med til at bidrage til afskeden, og jeg kan se, hvor meget det betyder for familien.”

Ved at beklæde kisten med diverse smukke og kreative dekorationer skabes der er et knudepunkt hvorom alle de efterladte kan samles, og dermed får man et naturligt sted til blive aflastet for sine følelser, fortælle sjove anekdoter og sige et sidste farvel til den afdøde.

Det er altså ikke kun i New Zealand at kistedekoration samler folk. Men om man i Danmark vil følge i The Coffin Clubs fodspor og selv starte en ”kisteklub” er en anden sag.

”Jeg synes, tanken er fin, men der nogle praktiske ting, som ikke er helt lette. For hvor kan man have 10 kister stående? Så der er nogle helt lavpraktiske ting som gør, at de fleste nok ville stå af. Så skal man netop gøre en happening ud af det. Men tanken er god,” fastslår Sille Kongstad.