Analyse

Efterlysning: Hvor er klimakrisen i folkekirken?

Nu er der ikke nogen, der kan eller må tale på kirkens vegne, så det er muligt, at der findes klimaaktiviteter lokalt ude i sognene eller i kirkebladene, men der er langt i mellem dem på medier som folkekirken.dk, påpeger lektor Henrik Reintoft Christensen. Stigende temperaturer vil give flere skybrud og oversvømmelser i fremtiden. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

Flere biskopper ville ringe med kirkeklokkerne for at opfordre politikerne til handling ved klimatopmødet i København i 2009, men i dag er der mere stille i kirken, når det kommer til klimadebatten. Anderledes forholder det sig med kirker i andre lande, vurderer lektor Henrik Reintoft Christensen

I starten af december gik FN’s klimakonference COP24 i gang i Polen. Det er den seneste i rækken af topmøder, som også har fundet sted i for eksempel København i 2009 og Paris i 2015. Siden Paris har Vatikanet haft travlt som klimalobbyist. På årets topmøde i Katowice har den katolske kirke således planlagt en bred vifte af arrangementer og begivenheder.

Men også en række andre religiøse organisationer har annonceret deres deltagelse enten som enkeltorganisation eller under en paraplyorganisation som GreenFaith. GreenFaith appellerer til hver enkelt troende på tværs af religiøse tilhørsforhold om at leve mere bæredygtigt. På deres hjemmeside er der beskrivelser af deres forskellige samarbejdspartnere, som for eksempel One Earth Sangha for buddhister, Bhumi-projektet for hinduer, det muslimske klimanetværk GMCN og det jødiske bæredygtighedsinstitut Hazon. Derudover er også den katolske kirkes klimabevægelse og Kirkernes Verdensråd partnere.

Tilbage i 2009, da topmødet fandt sted i Danmark, var der blandt flere biskopper et ønske om at ringe med kirkeklokkerne for at opfordre politikerne til handling. Det affødte kritik for at politisere kirken, især fordi det kræver kirkeministerens tilladelse i verdslige anliggender. Siden er klimaet kun kommet højere op på den offentlige dagsorden.

Er klimaet på folkekirkens dagsorden?

Til gengæld har det været sværere at finde en folkekirkelig aktivitet, der drejer sig om klimaet. Nu er der ikke nogen, der kan eller må tale på kirkens vegne, så det er muligt, at disse aktiviteter findes lokalt ude i sognene eller nævnes i kirkebladene, men leder man efter en udmelding om COP24 eller klimakrise på folkekirken.dk eller folkekirkens side på Facebook, så er det nærmeste, vi kommer en aktivitet, der rækker ind i det verdslige, en opfordring til at undgå stress og jag i forbindelse med Black Friday og lytte til podcasten ’næstekaffe’ i stedet for at shoppe.

Søger man på klima på folkekirken.dk, dukker fem nyheder op. Her kan man se, at biskop Peter Fischer-Møller kom ind på ulandsbistand og klimaflygtninge, da han diskuterede kirke og politik på Folkemødet i 2014. Af lidt nyere dato fra 2015 er også nyheden om, at han er blevet klimaambassadør i sammenslutningen af internationale kirkelige hjælpeorganisationer. De to seneste nyheder er fra 2017, og er henholdsvis en reportage fra den økologiske kirkefestival, TRO, og nyheden om, at kirke nr. 175 nu er blevet del af Grøn Kirke-ordningen.

Tjekker man Grøn Kirkes hjemmeside, kan man se, at der i december 2018 er 204 kirker (inklusiv kirker uden for folkekirken) med i ordningen, og at kirker kan få tips til bæredygtigt pynt og belysning i juletiden. Men der er intet om kirke og klimakrise, klodens tilstand eller COP24. Men så: Følger man linket til Danske Kirkers Råd, kan man der finde yderligere et link til en tværkirkelig konference om ”det kristne håb i klima- og miljøkrisen”, som blev afholdt i Bykirken i Odense i oktober 2018.

Selvom folkekirken er medlem af Kirkernes Verdensråd er det ikke lykkedes at finde information om det Talanoa dialogmøde, som verdensrådet inviterede til i starten af COP24 eller til andre aktiviteter i anledning af klimatopmødet. Udover konferencen i Odense er der ikke mange inden for kirken, der gør meget væsen af sig i klimadebatten. Er man interesseret i forholdet mellem kirke og samfund, er dette mindst ligeså interessant som debatten om klimaklokker i 2009.

På den ene side fastholder man dermed traditionen om, at ingen skal kunne tage kirken som gidsel i en given sag, men på den anden side er det ikke mange kirker i landene rundt om os, der ikke skriver om klimaet.

Henrik Reintoft Christensen er lektor i religionssociologi ved Aarhus Universitet. Han skriver analysen ved kristendom.dk og religion.dk.