Er Markusevangeliet fiktion?

Hører Bibelen til blandt romaner og biografier i bogreolen, eller har den sin helt egen hylde? Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Er Markusevangeliet en roman, biografi eller historieskrivning? Det forsøger Jacob P. B. Mortensen, post.doc på Aarhus Universitet, at finde ud af. Han har fået en millionbevilling til projektet, der iværksætter computerstyrede analyser af det formentlig ældste evangelium. Men evangeliet er ikke rent narrativ, modsvarer præst

Lige siden senantikken har man i den vestlige verden skelnet klart mellem verdslig litteratur og religiøs litteratur.

Dengang var kritiske spørgsmål om form og genre forbeholdt de græsk-romerske klassikere, der ikke udsprang af religiøse overbevisninger. Anderledes forholdt det sig med de bibelske tekster: Davids salmer eller Markusevangeliet blev ikke behandlet på samme måde som de verdslige tekster, for her måtte genreovervejelser vige for religiøse udsagn og budskaber.

Dette skel gør Jacob Palle Bliddal Mortensen, post.doc ved Aarhus Universitet, op med i et nyt forskningsprojekt, der ved en undersøgelse af Markusevangeliets form ønsker at fastslå evangeliets genre.

Inden for den bibelkritiske forskning er spørgsmålet om Markusevangeliets genre og form dog ikke helt nyt. Men det er til gengæld den metode som Jacob P. B. Mortensen iværksætter i sin forskning. Han gør nemlig brug af computerstyrede analyser, der ved hjælp af algoritmer kan overskue langt større tekstmængder end det hidtil har været muligt. Algoritmerne kan effektivt fremsøge mindre delelementer, der indgår i en given beretning, og sammenligne dem med antikke romaner, biografier og historieværker.

”Det kunne for eksempel være hvor mange lignelser, der indgår i evangeliet. Lignelser kan sammenlignes med fabler, som vi finder en del af i romanerne, og til dels i biografierne, men det findes ikke i historieskrivning. Et andet element er det, der hedder en chreia. Det er situationer, hvor hovedpersonen handler og siger noget på en måde, hvor han sætter nogen på plads,” forklarer han.

Viser det sig, at disse delementer, som er karakteristiske for den antikke roman, også er karakteristiske for Markusevangeliet, er det muligt at indskrive evangeliet i den skønlitterære kategori. Og det kan have stor betydning for forståelsen af den bibelske tekst.

Genrespørgsmålet adskiller evangelierne
”Markusevangeliet har den karakter, at det er mere ufærdigt og springende i sin form, end Matthæus-, Lukas- og Johannesevangeliet. Matthæusevangeliet giver i større udstrækning indtryk af at være en biografi, mens Lukasevangeliet giver indtryk af at være historieskrivning blandt andet på grund af den tilhørende introduktion, hvor Lukas skriver til Theofilus, at han vurderer forskellige beretninger og forener dem,” uddyber Jacob P. B. Mortensen.

Ifølge Jacob P. B. Mortensen er kriterierne for en biografi, at der skal fremgå noget om personens forældre, fødsel, barndom, uddannelse og opvækst, samt hvilke embeder vedkommende har varetaget.

”Biografier bliver ofte skrevet om kendte og indflydelsesrige personer som generaler og politikere, hvorfor der gerne skal redegøres for personens følgere og efterfølgere, ligesom informationer om vedkommendes død også er ret vigtige. I Markusevangeliet har vi mange af de her elementer, men vi får eksempelvis ikke at vide, at Jesus underviste i templet som 12-årig. Det har vi til gengæld i Lukasevangeliet. Derimod er der flere elementer i Markusevangeliet, der minder en hele del om antikke romaner,” forklarer han.

En kontroversiel bibellæsning
Nogle vil måske mene, at et tekststykkes genre ikke har den store betydning for, hvordan man forstår Bibelen i sin helhed. Men ifølge Jacob P. B. Mortensen har hans forskning flere mulige konsekvenser, hvoraf nogle af dem er ganske omsiggribende.

”Det kan få betydning for forkyndelsen i kirkerne, og hvordan de troende forholder sig til evangeliet fremover, hvis jeg finder ud af, at Markusevangeliet mest af alt minder om en roman. For hvad siger det så om forståelsen af Jesus? Skal vi forstå evangeliet således, at det nærmere er noget, der er blevet opdigtet, end hvis det er historieskrivning? Det er i vid udstrækning genren, der definerer svaret på det spørgsmål,” forklarer han.

Markusevangeliet anses som det ældste af evangelierne, og selvom der er elementer af de andre evangelier, der ikke går igen hos Markus, er der bred enighed om, at Markusevangeliet har informeret flere af de beretninger om Jesus, som findes i eksempelvis Lukas- og Matthæusevangeliet. Underbyder man Markusevangeliets troværdighed, får det dermed også betydning for troværdigheden af de andre evangelier.

Netop derfor er forskningsprojektet ret kontroversielt, hvis det kan afvise evangeliets historiske korrekthed.

Sognepræst i Aarhus Bykirke, Henrik Højlund, mener ligesom Jacob P. B. Mortensen, at en sådan konklusion kan få grundlæggende konsekvenser for forkyndelsen. Men alligevel forholder han sig overordnet uforstående over for projektet.

“Jeg undrer mig faktisk meget over, hvad det er, der får forskere til at gå i den retning. Vældig meget tyder nemlig på, at evangelierne grundlæggende er øjenvidneberetninger. Egentlig også Johannesevangeliet - selv dér mærker vi øjenvidnerne i forskellige dele af teksten,” mener han.

Hvorvidt evangeliet er fiktiv skønlitteratur eller historieskrivning udgør en afgørende forskel, hvis man tror på Gud og er overbevist om evangeliets budskab, forklarer Henrik Højlund:

“Evangeliets budskab er fuldstændig vævet sammen med de historiske hændelser. Uden de historiske hændelser fordamper dets budskab fuldstændigt. Evangeliet er ikke et rent narrativ.”