Spørg

Hvad er tøjetiketten i folkekirken?

Angående protestantiske rosenkranse så blev de genindført af den svenske biskop Martin Lønnebo for henved 20 år siden og består af 18 forskellige perler, som man kan knytte bønner til, skriver pensioneret sognepræst Anne-Mette Gravgaard. Foto: Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix.

Er rosenkransen også for os protestanter, og hvad siger folkekirken om slør og påklædning, spørger en læser. Pensioneret sognepræst Anne-Mette Gravgaard svarer

Spørgsmål

Kære brevkasse

Jeg er medlem af den danske folkekirke. På internettet har jeg set, at rosenkransen også er for os protestanter, hvilket overraskede mig glædeligt. Men stemmer det?

Jeg har også opdaget, at kvinder indtil 1983 skulle dække håret for englenes skyld. Nu skulle der være en opblomstring af de gamle dyder især blandt millennium kvinder, men også andre kvinder tager denne skik med at dække håret op igen. Gælder det også protestantiske kvinder?

Til sidst hvad er skikken (også om den blot er frivillig) i den danske folkekirke angående kvinder i nederdel eller kjole, tørklæde, hat, kirkeslør (mantilla) og rosenkrans? Er de en del af vores tro?

Jeg søger ikke andres billigelse eller ønsker provokation, men jeg har fundet mere ind til min tro efter en bilulykke. Vi fik en chance til, og den skal bruges godt.

Med venlig hilsen
Christina

(Spørgsmålet er blevet forkortet af redaktionen)

Svar

Kære Christina

Vi har ikke tøjetikette i folkekirken, bortset fra at det altid er respektfuldt, at mænd og drenge tager hue eller hat af i kirken. I tidligere tider er det rigtigt, at kvinder dækkede deres hoveder med tørklæder og hatte, helt som når man gik på visit hos hinanden eller i teatret.

Traditionelt tager man sort eller mørke farver på ved begravelser, men aldrig ved bryllupper. Tidligere var det ligeledes normalt ikke mindst blandt royale og de højere stænder at bære helsorg (sort tøj, red.) i et halvt år ude i det pulserende liv og halvsorg for eksempel sort slips og armbind i yderligere et halvt år efter dødsfald i den nærmeste familie.

Traditionen med hvide dåbskjoler, hvide kjoler ved konfirmation og bryllup lever også. Tidligere var konfirmations- og brudekjoler sorte, fordi de var mere brugbare resten af livet på den måde. Undertiden bærer bruden slør.

I den katolske kirke optræder små piger tit som små brude, når de modtager nadveren (kommunionen) for første gang i cirka otteårsalderen. Dåbsbørn i den katolske kirke har hvid kjole på, mens de fleste ortodokse dåbsbørn, der først bliver døbt (ved fuld neddykning) som etårige, får normalt fint og anvendeligt småbørnstøj på.

Traditionen med mantiller (en slags slør) er spansk og katolsk. Jeg ved intet om ”milleniumkvinder” i den katolske, den ortodokse eller den protestantiske verden!

Angående protestantiske rosenkranse så blev de genindført af den svenske biskop Martin Lønnebo for henved 20 år siden og består af 18 forskellige perler, som man kan knytte bønner til. I modsætning til den katolske type er ingen af bønnerne henvendt til Maria, og kæden afsluttes ikke med et kors.

Der er ingen tvivl om, at krop og beklædning er blevet mere væsentligt i kirken i løbet af de sidste 50 år jævnfør interessen for messehagler til præster. Vi lader os også inspirere fra Sverige og Norge, hvor man både korser sig igen og danser religiøse danse.

Venlig hilsen
Anne-Mette Gravgaard
Pensioneret sognepræst

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.