Analyse

Lektor: Er salmesang og samfund på speed?

Det er ikke overraskende, at kirken, og dermed salmesang, har øget tempoet. Men det er modreaktionen heller ikke. Kirken viser på mange måder, at den aktivt forholder sig til accelerationen i samfundet, mener lektor Henrik Reintoft Christensen. På fotoet synges der salmer i Sorø Kirke på Sjælland. Foto: Paw Gissel

En ny undersøgelse konkluderer, at tempoet er øget, når danskerne synger salmer i kirken. Det er dog ikke kun i kirken, men i hele samfundet, at mange oplever, at tingene går stadigt hurtigere, påpeger lektor Henrik Reintoft Christensen

I sidste uge fik en undersøgelse af salmesangstempo en del opmærksomhed. Tidligere kunne en salme tage fem til syv gange så lang tid at synge. For en salme på lidt over tre minutter kan det nemt blive 20 minutter.

Hastigheden stiger også i samfundet

Det er dog ikke kun salmesang, men store dele af samfundet, der går hurtigere i dag end tidligere. Faktisk er der noget, der tyder på, at netop hastighedsforøgelsen – acceleration – er et vigtigt træk ved vores tid. Det gælder både i arbejds- og familielivet.

I langsommere tider var der en langt større kontinuitet mellem generationerne. Skomageren blev ved sin læst, og sønnen blev også skomager. Med tiden kunne sønnerne vælge anderledes end faderen, men når først der var valgt, forblev de i den metier og måske endda på samme arbejdsplads resten af livet. I dag kan man sagtens nå at have både flere karrierer og flere familier i løbet af ens liv.

Ny teknologi har en slagside

Det kan være vanskeligt entydigt at pege på, hvad der er sket, men en faktor er paradoksalt nok vores jagt efter ny teknologi, der skal gøre vores liv lidt lettere. Vi vil meget gerne nå mere på kortere tid, fordi det kan give os tid til alt det, vi gerne vil, men som vi ikke rigtigt når. Så vi opfinder tog, biler, vaskemaskiner, computere, robotstøvsugere og alt muligt andet, som kan gøre hverdagen lettere. Men noget tyder på, at det ikke er lykkedes, og i stedet er hele samfundets hastighed steget.

Rent objektivt sover vi mindre end tidligere – to timer mindre end i 1800-tallet og en halv time mindre end i 1970'erne. Også subjektivt har mange en oplevelse af at have mindre tid end tidligere.

Måske er det ikke så paradoksalt, at den teknologiske acceleration har givet os mindre. Nu kan vi jo køre noget længere, end da man havde hestevogn, eller man vasker tøjet, selvom det ikke er helt så beskidt, som det plejede at være, eller man kan skrive og svare lidt hurtigere på mange flere mails og beskeder. Mest tidslugende af alt er nok, at den computer og den smartphone, der har sparet os en masse tid, også tilbyder helt nye måder at bruge tiden på.

Kirken forholder sig aktivt til accelerationen

Det er derfor ikke overraskende, at kirken, og dermed salmesang, også har øget tempoet. Men det er modreaktionen heller ikke. Kirken viser på mange måder, at den aktivt forholder sig til accelerationen.

På folkekirken.dk kan man læse, at spaghettigudstjenesten er den mest populære gudstjenesteform blandt alle børne- og familiegudstjenester. Den er kort og et tilbud til travle børnefamilier, hedder det. Studenterpræster tilbyder sig til stressede studerende, og stillerummene er rum, hvor man ikke skal præstere, men kan finde et øjebliks hvile.

Endelig tager flere og flere mennesker på pilgrimsfærd, hvilket ofte begrundes med et ønske om at sætte farten ned, koble af og få et pusterum fra hverdagens hamsterhjul.

Men det er vigtigt, at farten sættes ned som et aktivt tilvalg og ikke af tvang. For den opbremsning vi møder, hvis vi pludselig skal synge meget langsomt, sidde i en kø, blive arbejdsløse eller sygemeldt med stress eller depression, vil ikke blive opfattet som en nyttig opbremsning. Til gengæld vil mange sikkert nyde at synge lidt langsommere, have lidt mindre travlt og arbejde lidt mindre.

Henrik Reintoft Christensen er lektor i religionssociologi ved Aarhus Universitet. Han skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.