Analyse

Et nyt kirkelandskab: Samarbejdet mellem fri- og folkekirker vokser

Frikirkernes nye samfundsvendthed og folkekirkens stigende åbenhed for at tale om mission har bragt de to dele af dansk kirkeliv tættere på hinanden end nogensinde før, mener generalsekretær Mikael Wandt Laursen. Foto: Benjamin Uhrenholdt

Frikirkernes entreprenørånd koblet med folkekirkens folkelige respekt kan resultere i helt nye muligheder. Udviklingen er i fuld gang mange steder, vurderer Mikael Wandt Laursen, der er generalsekretær for FrikirkeNet

Den store kirkefestival ”Himmelske Dage på Heden”, der finder sted fra den 30. maj-2. juni, afspejler smukt en voksende udvikling: Frikirkerne er blevet åbne mod samfundet, og folkekirken mere åben for at tale om behovet for mission. Tilsammen danner det nye samarbejdsmuligheder.

For nogle år siden var danske kirkedage (det tidligere navn for Himmelske dage) en lidt lukket kirkefest. Men de senere år er der sket meget. Med folkemødet på Bornholm som forbillede er festen rykket udenfor i byrummet og er blevet et bredt kirkeligt forsøg på at få den almindelige dansker i tale om kristendommens budskab. En skøn udvikling som er sket i samspil mellem folke- og frikirkepræster.

Hvad er det, der er sket?
Over de sidste 20 år har frikirkerne gennemgået en udvikling, hvor de har åbnet sig mere, ændret mentalitet og nu samarbejder med både kirkelige og ikke-kirkelige aktører. Der er en erkendelse af, at mange har forskellige ting at bidrage med for at gøre vores fælles samfund bedre.

Udviklingen skal sikkert ses som et udtryk for tidsåndens bevægelse fra koldkrigstidens sikre selvoverbevisning om de gode og onde, til vor tids mere ydmyge erkendelse af, at vi nok ikke sidder med den fulde forståelse af åbenbaringen selv. Samtidig spiller det givetvis også ind, at samfundets generelle tab af den kristne fortælling har gjort alle kristne partnere i mission interessante.

Sideløbende har store dele af folkekirken erkendt, at mission ikke er et fyord, men en del af kirkens nødvendige og essentielle kald i nutidens samfund. Et stadig mere sekulært samfund, hvor islams indmarch har gjort religion til en vigtig del af mennesker identitetsmarkør og synliggjort, hvor meget, eller hvor lidt, danskerne egentlig kender til deres kristne ophav.

Missionens fremmarch ses både i kirkelige organisationer, for eksempel spejderledere der lærer at fortælle den kristne historie videre, og i menighedsråd, hvor de arbejder med at sætte ord på deres tro.

De to bevægelser: Frikirkernes samfundsvendthed og folkekirkens stigende åbenhed for at tale om mission har bragt de to dele af dansk kirkeliv tættere på hinanden end nogensinde før.

Vi har meget at give hinanden
Folkekirken udgør jo naturligvis stadig langt den største og mest ressourcestærke, hvad angår ansatte, frivillige og økonomi, men frikirkerne er nu også godt med.

Et kvalificeret gæt er, at omkring 50.000 danskere kommer regelmæssigt i en frikirke. Mange af dem er ikke medlemmer, men alligevel tilknyttet i større eller mindre grad. Og hvis man kigger på hovedstaden alene, så er det et godt gæt, at der sidder flere til gudstjeneste i en frikirke end i en folkekirke, hvis immigrantkirkerne tælles med.

Det er ikke en ny konkurrence, der her lægges op til, men en erkendelse af at både folke- og frikirker har meget at give til hinanden og netop kan berige hinanden til kristendommens fremme i vores land.

Frikirkernes entreprenørånd koblet med folkekirkens folkelige respekt kan resultere i helt nye muligheder. Udviklingen er i fuld gang mange steder, som KirkeCare i Hillerød, hvor fri- og folkekirker har etableret en kirkelig pendant til natteravnene, eller Familienetværket, hvor Blå Kors sammen med flere frikirker og kommunale aktører har etableret sociale væresteder for udsatte familier.

Det ser ud til, at vi kun netop har taget hul på samspilsmulighederne. Mulighederne og lysten til at afprøve dem virker udpræget. Det lover da godt for fortællingen af evangeliet her til lands.

Mikael Wandt Laursen er generalsekretær i FrikirkeNet. Han skriver analysen ved kristendom.dk.