Analyse

Hvorfor vil Europas kirker ikke tale om islam?

Europas kirker har som majoritetsreligion en mulighed for at bygge bro og skabe fred på et kontinent, hvor religion endnu en gang bærer brænde til det politiske bål. Det er ikke nok at sige, at vi skal tage godt imod migranter. Der er brug for et større fokus og en større ærlighed om problemerne, mener præst og mediekonsulent Christian Roar Pedersen. Foto: Christian Roar Pedersen

Da Europas kirker var samlet i sommers, var de ikke i stand til at mødes med muslimer eller forholde sig kritisk til islam. Dermed fremstår kirkerne virkelighedsfjerne, vurderer præst og mediekonsulent Christian Roar Pedersen

Islam har gennem flere år sat dagsordenen i europæisk politik. Nogle vil sige frygten for islam. Frygten synes da også at give vind i sejlene til nationalistiske partier. Dansk Folkeparti er et af de største partier herhjemme, i Sverige brager Sverigedemokraterne frem, og Tyskland har Alternative für Deutschland. For bare at nævne nogle få eksempler.

Denne virkelighed var nærmest ikke eksisterende, da Konferencen af Europæiske Kirker holdt generalforsamling i den serbiske by Novi Sad i juni måned. 115 kirker var samlet, og frygten for klimaforandringer og afkristning af kontinentet blev italesat. I slutdokumenterne kunne kirkerne også nævne migration, men islam er fraværende.

Fraværet af islam tjener ikke freden

En del af forklaringen er en politisk korrekthed. Ligesom vi har set det i den svenske, politiske debat, er der en konfliktskyhed over for at tale om de problemer, der faktisk er. Konferencen af Europæiske Kirker ser ellers sin rolle som brobygger og fredsskaber, men det tjener næppe freden, at man ikke vil tale om den frygt, som befolkningerne tydeligvis har over for islam. Det tjener heller ikke freden, at Europas kirker ikke var i stand til at række hånden ud mod de muslimske mindretal og mødes med dem.

Religiøse konflikter på Balkan forties

Opløsningen af det tidligere Jugoslavien og de etnisk og religiøse krige, der fulgte, viser, at det er en farlig taktik bare at lægge låg på konflikter og religiøse spændinger. Pludselig kan naboer begynde at slå hinanden ihjel.

Konflikten på Balkan ulmer i øvrigt stadig. Vores serbisk-ortodokse værter gentog gang på gang under generalforsamlingen, at de ikke har adgang til deres hellige steder i Kosovo, ja de bliver fordrevet, og kirker og klostre bliver ødelagt (af muslimer, men dette sagde man ikke højt). I den sammenhæng var en anger eller blot anerkendelse af de forbrydelser, som de kristne serbere selv har begået, helt fraværende.

Kirker kan bygge bro og skabe fred

Parallelsamfund, muslimsk dominerede ghettoer og integrationsproblemer er en virkelighed, der præger hele Europa. Der er sat mange gryder på komfurret, som står og simrer i øjeblikket. Hvornår de kommer i kog og eksploderer, ved ingen.

Europas kirker har som majoritetsreligion en mulighed for at bygge bro og skabe fred på et kontinent, hvor religion endnu en gang bærer brænde til det politiske bål. Det er ikke nok at sige, at vi skal tage godt imod migranter. Der er brug for et større fokus og en større ærlighed om problemerne. Generalforsamlingen viste desværre, at kirkerne ikke kendte deres besøgelsestid, og paradoksalt nok var der større håb for freden i Mellemøsten end i Europa.

Syrisk kristen: Opbyg både kirker og moskeer

De kristne gæster fra Mellemøsten var ikke bange for at tale om både forfølgelse af kristne og om behovet for at leve fredeligt med deres muslimske naboer. Således opfordrede den syrisk-ortodokse præst fader Alexei til, at vi hjalp med at genopbygge både kirker og moskeer. Muslimerne er ikke vores fjender, de er vores naboer gennem 1400 år. Det er ekstremisterne, der er problemet, fortalte præsten. Kontrasten til den måde, serberne italesatte problemerne på, er slående.

Kirkerne skal italesætte religiøse problemer

I 2019 afholder Konferencen af Europæiske Kirker en fredskonference i Paris, og samtidig er de ved at opbygge en Peace Task Force, der kan blive sendt ud til konfliktområder.

Kirkernes unikke bidrag til freden kunne være at se religion både som en del af problemet og en del af løsningen. Det kræver, at kirkerne tør italesætte de religiøse problemer og bidrage aktivt til forsoning og integration samtidig med, at de forbliver tro mod forpligtelsen til at forkynde det evangelium, hvor håb er svaret på den angst, der kan lamme et menneske. Et håb som det europæiske kontinent har hårdt brug for netop nu.

Christian Roar Pedersen er præst, mediekonsulent og delegat for folkekirken til Konferencen af Europæiske Kirkers generalforsamling i Novi Sad. Han skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.

Europas kirker har som majoritetsreligion en mulighed for at bygge bro og skabe fred på et kontinent, hvor religion endnu en gang bærer brænde til det politiske bål.

Christian Roar Pedersen