Fadervor del 8: Vi må befri os fra det onde med gode gerninger og våben om nødvendigt
Som modstandsmand og fange i en tysk koncentrationslejr under 2. verdenskrig har Erik Adrian erfaret menneskets udspekulerede ondskab og pludselige godhed. Han mener, at ondskab udspringer af begæret efter magt og at godheden kan møde os, hvor vi allermindst venter det
Erik Adrian er 90 år gammel. Gennem et langt liv har han oplevet flere dramaer, der har konfronteret ham med menneskers ondskab. Som da han blev afsløret som modstandsmand i 1944 og ført til koncentrationslejren Dachau nordvest for München. Eller da han blev tæsket af Gestapo for at kommentere Beethovens musik.
Samtidig var det under krigens uhyrligheder, at Erik Adrian erfarede, hvordan menneskets godhed kan nå os som en pludselig overraskelse. For Erik Adrian indikerer Fadervors 8. led, at ondskaben både er noget, der kommer udefra og en magt i os selv.
Det onde og den onde
Jeg har haft fat i den russiske, svenske, tyske, franske og danske bibel for at se på leddet Fri os fra det onde, fortæller Erik Adrian og læser alle varianterne op.
De er stort set sammenfaldende med den danske oversættelse, men i den franske og russiske udgave kan det onde også oversættes som den onde.
Erik Adrians interesse for sprog blev vakt i mødet med andre krigsfanger i koncentrationslejren Dachau, og siden blev han leder af Institut for slaviske studier. For ham skal begrebet ondskab ikke forstås som noget, der kommer fra den onde, men som en magt, der udspiller sig mellem mennesker.
Ondskab spiller en stor rolle i menneskelivet. Ikke bare som noget udefrakommende, men som noget, der sker indeni. Jeg tror, at Jesus tænkte på begge dele, da han tog dette led med i Fadervor. De skriftkloge havde noget ondt i sig, fordi de ville have magt over andre. Den indflydelse, mennesker kan have over andre, kan udvikle sig til ondskab, hvis den ikke bliver begrænset. Et moderne syn på ondskab må også omfatte den indre ondskab, som findes i mennesket. Det er dén ondskab, vi skal frelses fra, fortæller Erik Adrian, der mener, at Gud har en begrænsning, når det kommer til ondskab.
Gud er magtesløs over for det onde, fordi det udspiller sig mellem os. Ondskaben hænger sammen med menneskets fri vilje. Vi er tænkende væsner, og det giver os frihed til at vælge det onde frem for det gode.
Befri dig
For Erik Adrian er ondskab noget, som kan vokse frem hos enhver, snarere end et spørgsmål om, at nogle mennesker er gode og andre onde. Ondskaben kan udvikle sig under de forkerte omstændigheder og blive til en destruktiv magt over andre.
LÆS OGSÅ: Fadervor del 7: Gud er til stede midt i fristelsen og krisen
Det onde findes i alle mulige grader, fra misundelse til had. Der er et stort spektrum af negative følelser, inden man når til et egentligt had, som er en følelse, der appellerer til ondskab. Ondskab findes i mange forklædninger i dagliglivet. Hvis man har en god ven og pludselig bliver misundelig på ham, så opstår ondskaben, uden at man ved af det, siger Erik Adrian og forklarer, at vi kan kæmpe imod ondskaben, hvis vi vil det.
Tyskernes besættelse af Danmark under 2. verdenskrig var en afgørende fase for mig, fordi jeg blev klar over, at vi må gøre front mod ondskaben. Den ondskab, der kommer udefra må vi kæmpe imod, og den der kommer indefra kan vi befri os fra ved at handle ret mod andre, forklarer Erik Adrian, der gerne vil aflive diskussionen om tro og gerninger:
I det her tilfælde er det gerningen, der kommer først. Godheden og troen kommer i forlængelse af de gode gerninger.
Protest!
Ifølge Erik Adrian mener må vi tage til genmæle over for ondskaben og uretfærdigheden. Hvis demokratiet bliver undertrykt, må vi gribe til våben og bekæmpe det onde i religionens navn, mener han.
LÆS OGSÅ: Fadervor del 5: Alle har brug for brød og kærlighed
Vi må kæmpe mod det onde med ord, gerninger og våben. Det er mit eget liv beviset på. De mennesker, som stiller sig på urettens side og udøver uretmæssig magt over andre, må vi have lov til at slå ihjel. Det er ikke ønskværdigt, men det er den yderste konsekvens, hvis vi vil forsvare vores liv mod den negative magtudøvelse. Det er, og skal være, den sidste udvej mod ondskaben, mener Erik Adrian.
Overraskende godhed
Ligesom den soldat, der bankede Erik Adrian som følge af en kommentar til Beethovens musik, blev et eksempel på udspekuleret og afstumpet ondskab, så har Erik Adrian mødt mennesker, der har overrasket ham ved at vise godhed i de mest uventede situationer.
I Vestre Fængsel sad jeg sammen med Nikolaj. Han var socialt utilregnelig, en rigtig rod, der levede af at bobbe biler. Da jeg en dag blev alvorligt syg, bar han mig den lange vej over til sygebarakken. Det havde jeg ikke ventet af ham. Mennesket har en godhed, der kan komme frem under de mærkeligste forhold, som en pludselig overraskelse, forklarer Erik Adrian og mener, at vi kan blive overrasket over godheden i mennesker, ligesom man kan blive overrasket over ondskaben.
Vi er alle sammen fristet til at handle ondt. Derfor må vi bede om, at vi ikke falder for fristelsen til at udøve magt over andre.