Fadervor - linje for linje

Vi skal ikke søge eller vente hjælp fra andre end Gud

"Før vi bad om det eller nogensinde tænkt på det, skænkede han os jo evangeliet, hvori der udelukkende er tilgivelse," skrev Martin Luther i Den store katekismus. Foto: Bridgeman Art Library

Hvad beder vi om, når vi beder Fadervor? Hvilken betydning har de enkelte linjer i bønnen? Se uddrag af reformatoren Martin Luthers udlægning her

Millioner af mennesker har fra barnsben lært fadervor udenad. Bønnen er central for alle kristne, fordi det ifølge Matthæusevangeliet var Jesus selv, der formulerede den.
Men hvad betyder det egentlig, at vi kalder Gud for far, at han bor i himlen, at hans vilje må ske?

Her har vi sammensat et bredt panel af klassiske teologer, nulevende bibel-kendere og dygtige formidlere, som udlægger verdens mest kendte bøn. I dag er ordet givet til reformatoren Martin Luther, der begynder et stykke længere inde end andre kommentatorer:

Helliget blive dit navn

Den første bøn er vanskelig at gengive ordentlig, fordi udtrykket ikke er helt almindeligt. Meningen med udtrykket er dette: himmelske far, hjælp os, at kun dit navn må være helligt! Hvad betyder det så, at Guds navn må blive helligt? Er det da ikke allerede helligt? Svar: Jo, det er altid helligt i sig selv, men i vores brug af det, er det ikke helligt.

For Guds navn er givet os, fordi vi er blevet kristne og er døbt. Vi kaldes Guds børn og har sakramenterne, ved hvilke han gør os til en del af sig selv. Alt, hvad Gud har, skal derfor tjene til vores nytte. Det vigtigste for os er da, at Guds navn må blive holdt i ære, helligt og ophøjet som den højeste skat og helligdom, vi ejer. Derfor beder vi som fromme børn om, at hans navn, som er helligt i Himmelen, også må være og blive helligt på jorden, hos os og i hele verden.

Læg nu mærke til, hvor nødvendig denne bøn er. Vi ser, hvordan verden er fuld af religiøse sekter og falske lærere, der alle bruger det hellige navn som skjul for deres djævelske lære. Derfor burde vi uafbrudt råbe og skrige imod alle sådanne, både mod dem, der fører falsk lære og har en falsk tro, og mod dem, som angriber, forfølger og undertrykker vores evangelium og den rene lære.

Det er folk som pavens biskopper, tyranner, sværmere osv. Men også hos os selv, der ganske vist har Guds ord, men ikke er taknemlige for det, eller lever efter det, som vi bør. Når du nu af hjertet beder om det, kan du være vis på, at det behager Gud. For intet er ham kærere at høre, end at hans ære og pris sættes over alt andet, og at hans ord læres rent og holdes højt og i ære.

Komme dit rige

Guds rige kommer til os på to måder. Dels her i tiden ved ordet og troen, dels evigt, når Kristus kommer igen. Vi beder om begge disse ting, at det må komme til dem, der endnu ikke er delagtige i det, og til os, som har fået det, at det må tiltage ved daglig vækst, og siden i det evige liv. Alt dette er det samme som at sige: Kære Fader! Vi beder dig, giv os først og fremmest dit ord, så evangeliet må blive prædiket ret over hele verden. For det andet, at det ved troen må blive modtaget og blive virksomt og levende i os. At dit rige således må have fremgang iblandt os gennem ordet og Helligåndens kraft, og at Djævelens rige må blive omstyrtet, så han ikke længere kan have magt og ret over os. Vi beder om, at det til sidst må blive ødelagt, og synd og død og Helvede blive tilintetgjort, så vi evigt må leve i fuldkommen retfærdighed og salighed!

Heraf ser du, at vi ikke beder om småting eller om jordiske, forgængelige goder, men om en stor og evig skat og om alt, hvad Gud kan give os. Og det er alt for stort til, at et menneskeligt hjerte skulle komme på den tanke at driste sig til, at ønske det, hvis Gud ikke selv havde befalet os at bede om det. Men fordi han er Gud, vil han også have den ære, at han giver meget mere og rigeligere, end nogen kan fatte. Som en evig uudtømmelig kilde, der strømmer rigeligere, jo længere den flyder og jo mere den dækker. Han begærer intet højere af os, end at vi beder om mange og store ting, ligesom han på den anden side vredes, når man ikke tillidsfuld beder og ønsker noget.

Det er som hvis en rig og mægtig konge gav en fattig tigger lov til at bede om hvad som helst, og var parat til at give ham de største kongelige gaver, og klovnen så ikke bad om andet end en portion slotssuppe. Man ville med rette anse ham for et fjols eller en uforskammet skurk, der gjorde grin med kongens gavmildhed og ikke havde fortjent at møde kongen mere. Sådan er det også en stor skam og vanære for Gud, når han tilbyder og lover så mange og ufattelig store gaver, og vi så foragter det og ikke tror, at vi skal få dem, og næppe nok tør bede om et stykke brød.

Ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen

Her er det af stor nødvendighed, at vi holder fast ved det og ikke lader os rive bort fra det. Ligesom et land med et godt styre både må have nogen, der bygger og styrer godt, og nogen, der forsvarer, beskytter og værner om det, således er det også her. Selv om vi har bedt om det vigtigste, nemlig om evangeliet, troen og Helligånden, at han vil styre os og befri os fra Djævelens magt, så må vi også bede om, at han vil lade sin vilje ske. For det ville være mærkeligt, om vi blot skulle holde fast ved det og tåle alle de mange stød og knubs af alle dem, der forsøger at forhindre de to foregående stykker.

Giv os i dag vores daglige brød

Se, således vil Gud vise os, hvordan han antager sig al vores nød, og så trofast sørger også for vores timelige behov. Og selv om han også i rigeligt mål gør det for de ugudelige og onde, vil han dog, at vi skal bede om det, for at vi skal erkende, at vi modtager det af hans hånd, og derved se hans faderlige godhed imod os. For hvis Gud slår hånden af os, vil intet lykkes eller trives, hvad man daglig erfarer. Hvad er det ikke for en plage i verden med den dårlige økonomi, ja, med daglige prisstigninger og snyd i almindelig handel og arbejde? Man undertrykker de stakkels fattige og berøver dem deres daglige brød, hvad vi desværre må finde os i. Men de skal se til, at de ikke glemmer den fælles bøn, og vogte sig for, at dette lille stykke af Fadervor ikke vender sig imod dem.

Forlad os vores skyld, som også vi forlader vores skyldnere

Denne bøn angår nu vores stakkels, elendige liv, der ikke foregår uden synd. Selv om vi har Guds ord og troen og lever efter hans vilje, samt styrker os ved Guds gaver og velsignelse, så fejler vi endnu daglig og gør ting, vi ikke burde. For vi lever i denne verden blandt mennesker, der påfører os meget ondt og giver os anledning til utålmodighed, vrede, hævn, osv. Dertil kommer, at vi har Djævelen i hælene på os, som angriber os fra alle kanter og kæmper imod alle de foregående stykker, så det ikke er muligt altid at stå fast i en sådan stadig kamp. Derfor er der også her yderst nødvendigt at bede og råbe: Kære far! Forlad os vores skyld! Ikke sådan at forstå, at han ikke uden vores bøn og før vores bøn tilgiver synden. Før vi bad om det eller nogensinde tænkt på det, skænkede han os jo evangeliet, hvori der udelukkende er tilgivelse. Men det gælder om, at vi erkender og modtager en sådan tilgivelse.

Led os ikke i fristelse

Vi kommer alle til at mærke til fristelser, selv om alle ikke oplever det på samme måde, men nogle værre og sværere end andre. Sådan fristes de unge først og fremmest af kødet, de voksne og ældre af verden. Dem, der beskæftiger sig meget med teologiske spørgsmål, som de stærke kristne, fristes af Djævelen.

Men at mærke og føle fristelsen skader ingen, fordi det sker imod vores vilje, og vi helst var fri for den. For hvis man ikke mærkede og følte fristelsen, var der jo ikke tale om anfægtelse. Men at indvilge i fristelsen sker, når man overlader den roret og ikke står imod den eller beder om hjælp.

Derfor må vi kristne være rustede og daglig være forberedte på og vente, at vi uafbrudt bliver anfægtet. Ingen skal vandre så tryg og uagtsom, som om Djævelen var langt fra os, men altid være forberedt på hans angreb og slå ham på flugt. For selv om jeg også i dette øjeblik er uden forbudte lyster, tålmodig, venlig og står fast i troen, skal Djævelen nok i samme sekund afskyde en sådan pil imod mit hjerte, så jeg næppe kan blive stående.

For han er en sådan fjende, som aldrig ophører eller bliver træt, men hvor den ene anfægtelse hører op, kommer der altid andre og nye til. Derfor er der ikke noget andet råd eller nogen anden trøst end at løbe hen og gribe om Fadervor og af hjertet sige til Gud: Kære far! Du har befalet mig at bede, lad mig nu ikke blive fristet og falde tilbage! Så vil du mærke, at den må høre op og omsider overgive sig. Men vil du driste dig til at klare dig selv med dine egne tanker og dit eget råd, vil du kun gøre det værre og give Djævelen mere rum. For han har et slangehoved, og hvis han blot kan finde et hul, hvor det kan komme igennem, følger hele kroppen efter. Men bønnen kan holde ham borte og drive ham tilbage.

Men fri os fra det onde. Amen.

Heraf ser du, hvordan Gud ønsker, at vi skal bede om alt, hvad der anfægter os også legemligt, så vi ikke søger og venter hjælp fra andre end ham. Denne bøn har han imidlertid sat til sidst. For skal vi bevares og fries fra alt ondt, må hans navn først helliges i os, hans rige være iblandt os og hans vilje ske. Derefter vil han bevare os fra synd og skam, og alt det, der gør os ondt og skader os.

Sådan har Gud kortfattet beskrevet al den nød, der til enhver tid kan komme over os, så vi ikke skal have nogen undskyldning for at lade være med at bede. Men her er det afgørende, at vi også lærer at sige Amen. Det vil sige, at vi ikke tvivler på, at vores bøn virkelig er hørt og skal blive opfyldt. For Amen er helt og holdent et troens ord uden spor af tvivl. Det grunder sig ikke på eventyr, men véd at Gud ikke lyver, når han har lovet at bønhøre os.

Kilde: Luthers Store Katekismus som gengivet på www.lutherdansk.dk