Sigurd Barrett: Min tro står ikke til diskussion

Hvad beder vi om, når vi beder Fadervor? Hvilken betydning har de enkelte linjer i bønnen? Se pianist og forfatter Sigurd Barretts bud her

Millioner af mennesker har fra barnsben lært fadervor udenad. Bønnen er central for alle kristne, fordi det ifølge Matthæusevangeliet var Jesus selv, der formulerede den.
Men hvad betyder det egentlig, at vi kalder Gud for far, at han bor i himlen, at hans vilje må ske?

Her har vi sammensat et bredt panel af klassiske teologer, nulevende bibel-kendere og dygtige formidlere, som udlægger verdens mest kendte bøn. I dag er ordet givet til pianist og forfatter Sigurd Barret, der tidligere har oversat Bibelens fortællinger for børn:

Fadervor 

En dejlig velkomsthilsen - som at skrive "Kære Gud". Dog kan jeg ikke helt beslutte mig for, om jeg skal tilslutte mig den nye "Vor Far" eller holde fast i gode gamle "Fadervor".

Egentlig er jeg traditionalist og har længe holdt fast i "Fadervor", men da jeg lavede min børnebibel for nu 5 år siden, besluttede jeg mig for at bekende mig til fremtidens "Vor Far". Ikke desto mindre siger de fleste stadig "Fadervor", og jeg hælder til at gå tilbage til den også, selv om jeg er meget i tvivl.

Du, som er i himlene!

Dejligt at tænke på, at Gud er i Himlen og holder øje med alt deroppe fra. Dog føles det faktisk ikke som om, Gud er i Himlen, men snarere allevegne. En professor i religionshistorie fortalte mig, at det er en kristen tankegang, at Gud er i Himlen. Fortidens nordboerne troede, at Odin og Thor og de andre guder boede her på jorden. Pudsigt at tænke på, om Gud mon er oppe eller nede eller overalt. Han er sikkert bare helt over vores ringe fattevene.

Helliget vorde/blive dit navn 

Igen - vorde eller blive? Som barn associerede jeg det med en "vorte", og det brød jeg mig bestemt ikke om. Omvendt synes jeg "helliget blive dit navn" bliver en anelse konstrueret at sige, og en præst har forklaret mig, hvorfor man ikke kan sige "helliget være dit navn". Uanset ordvalget er det en hyldest til den almægtige Gud - at han skal prises og ophøjes.

Komme dit rige

 En dejlig bøn - tanken om, at alt en dag bliver, som Gud ønsker det. Ser man sig om i verden af i dag, er der mangt og meget, man kunne ønske sig anderledes. Ondskab hersker og undertvinger mange steder i verden alt det gode, og det smerter mig at se på.

Jeg kan endda fristes til at føle skyld over at leve i en verdensdel, hvor vi grundlæggende har det godt. Det kan ikke være Guds mening, at nogle skal lide så meget, og jeg glæder mig på en måde til den dag, Guds rige kommer. Da skal det onde endelig vige for det gode.

Ske din vilje som den sker i Himlen, således også på Jorden 

En bøn i familie med den forrige - at Guds vilje skal ske, ikke kun i Himlen men også her blandt os.

Giv os i dag vort daglige brød 

Som barn føltes denne bøn som overflødig, for der var jo altid mad nok. Utroligt, at vi i vores rige del af verden er blevet så vant til altid at have nok, at vi nærmest glemmer at være taknemmelige over den daglige føde. En præst lærte mig en gang, at det jo ikke kun er mad og drikker, der tænkes på i denne bøn, men alt, hvad vi behøver. Det er næsten for meget at bede om - og alligevel opleves det som om, vi får i pose og i sæk. I min barndoms FDF-kreds sang vi "Alle gode gaver de kommer oven ned" før måltiderne. Det føltes faktisk rigtig rart at sige tak - og ej blot tage det hele for givet.

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere 

En svær bøn at forstå for børn (og voksne). I princippet er vi vel alle født skyldige på grund af arvesynden, og kun Gud kan tilgive os - som Jesus gjorde, da han på korset tog al vores skyld på sine skuldre.

Men hele spørgsmålet om synd og skyld optager mig meget. Som mennesker er vi langt fra fejlfri, og skyld og tilgivelse er en helt central del af at kunne leve i fredelig sameksistens. Men med for meget skyld på skuldrene kan vi nu også tynges så meget, at det næsten føles ubærligt at skulle gå på livets vej. Derfor elsker jeg, når præsten siger "Gå med fred". Pyha. Så kan man trække vejret lidt igen.

Led os ikke ind i fristelse 

Nej, det vil man jo helst ikke. Vi kender alle fristelsen og dens væsen. Hvor er det altså bare svært! Helt fra det lavpraktiske om ikke at spise alt for usundt, selv om man har lyst, til de langt større og farligere fristelser. Vi vil vel helst gå på dydens sti, men nogle gange er den altså desværre ret smal, synes jeg. Så kan denne bøn godt hjælpe lidt med at holde balancen.

Men fri os fra det onde 

Her plejer jeg nogle gange i mit eget stille sind at tilføje "Fra synd, fra sorg og fare", som er en linje fra "Nu lukker sig mit øje". Den sang min mor altid for mig, da jeg som barn skulle sove, og jeg elsker denne tredelte linje. Synd, sorg og fare er et meget godt konglomerat af, hvad "det onde" kan være, og ingen af de tre har man lyst til at blive ledt hen mod.

Thi dit er riget, magten og æren i evighed

Amen
Dejligt at sige Amen. Yes - jeg mente, hvad jeg sagde, og min tro står ikke til diskussion. Gud er der, og jeg tvivler ikke på hans kærlighed og almægtighed. Og jeg er sikker på, han har hørt min bøn - selv om han garenteret er travlt beskæftiget med at høre mange andres bønner også! Gudskelov har han mange ører og elsker hvert eneste af sine børn - også mig, om jeg fortjener det eller ej.
Amen!