Den religiøse faste er en måde at fordybe sig i sin relation til Gud på. I gamle dage skulle man give afkald på mad i 40 dage, ligesom Jesus, der fastede 40 dage i ørkenen. Men i dag behøver fasten hverken at vare 40 dage eller betyde, at man skal afholde sig fra mad. Man kan vælge at give afkald på en last, som man synes, man bruger for meget tid på for at hengive sig til Gud. Her får du blandt andet svar på, hvad faste er, og hvordan man kan faste som nybegynder.
I dag er fasten for mange en anledning til at afskære sig fra det, som står i vejen for åndelig og personlig fordybelse. Det kan for eksempel være sociale medier, stressende hverdagsaktiviteter eller uhensigtsmæssige handlingsmønstre. Ritzau Scanpix/Iris
Faste har historisk set betydet, at man afholdt sig fra fast føde. I dag tolkes begrebet væsentligt bredere og dækker over, at man i fasteperioden giver mere eller mindre afkald på forskellige goder, hvilket både kan være mad og drikke, men også mobiltelefoni, internet, forbrug og andet.
Kristne verden over faster i perioder for at fokusere på bøn, bibellæsning og hjælp til medmennesket. Fastetiden frem mod påske varer fra askeonsdag, som er onsdagen efter fastelavnssøndag, og frem til påskedag.
At fasten skulle vare i 40 dage, blev besluttet på det første retslige kirkemøde for hele kirken i Nikæa i år 325. Der var tale om en symbolsk efterlignelseshandling, der skulle svare til Jesu 40 dages faste og forberedelsestid i ørkenen inden korsfæstelsen.
Efter fastelavns festligheder kommer fastetiden, den 40 dage lange forberedelsestid inden påske. Faste har sit udspring i Bibelens fortælling om Jesu 40 dage i ørkenen, men er et kontroversielt begreb i den kristne kirke
Fastetraditionen stammer fra Det Gamle Testamente og er samtidig et gennemspil af Jesu 40 dage i ørkenen efter dåben. Men fastede man i oldkirken, og hvad mente Luther om fasten?
Hvordan opleves det at faste? Det afhænger af, hvem man spørger. Læs, hvad pave Frans, moder Teresa, kirkefædre, sognepræster og en tv-vært har sagt om fasten og dens formål
I dag er fastelavn en fest for børnene. Men sådan har det ikke altid været. Hvad betyder fastelavn, hvorfor slår vi katten af tønden og hvad betyder hvidetirsdag? Få historien bag traditionerne her
Fra på søndag starter "den gale uge," også kaldet fastelavnsugen. Her hedder de fire vigtigste dage flæskesøndag, flæskemandag, hvidetirsdag og askeonsdag. Fælles for dem er, at de alle har noget med mad at gøre
Hvide tirsdag er opkaldt efter en æggesøbe og er dagen før fastetidens begyndelse. På hvide tirsdag spiser man delikate og fede, hvide retter med æg, sukker, mælk og mel
Askeonsdag er fastetidens første dag og i den katolske kirke en vigtig påmindelse om menneskets forgængelighed og afhængighed af Gud. I dag fejres den også enkelte steder i folkekirken
Fastetiden frem mod Jesu lidelse og død er alvorspræget. Nogle af vores allerbedste og mest slidstærke salmer hører hjemme i denne tid, skriver organist Jens Ramsing
Fastens frugt er skærpede sanser, så vi kan sanse Guds nærvær, dit medmenneske, dig selv og verden - lidt enklere, klarere og smukkere, skriver åndelig vejleder Poul A. Beck
Hvis jeg skulle faste igen, ville jeg udvide til også at spise grøntsager frem for kun frugt. Der er grænser for, hvor mange æbler, man gider spise i løbet af en dag, siger sognepræst Caroline Kollenberg Thisted, der har lagt fastetiden på hylden – for nu
Det skal gøre lidt ondt at faste, for det handler om at give afkald på sig selv, mener sognepræst Martin Drengsgaard. Han ser frem mod påsketiden uden kaffe og alkohol
Når Kristian Larsen giver sulten plads, hjælper det ham igennem en fastetid, hvor han følger den ortodokse fastetradition. Han lever af grøntsager og fokuserer på Gud
I dag på askeonsdag starter påskefasten. Katolik Marguerita Hvid Spangsberg bruger tiden til at forberede sig på påskens budskab om Jesu lidelse, død og opstandelse. Og så mener hun, at det skal kunne mærkes, at man faster
Lige nu er det fastetid, som verdens kristne fejrer på mange vidt forskellige måder. Mange steder i verden, ikke mindst i Nordeuropa, er fastetraditionerne dog efterhånden næsten udviskede lige bortset fra de traditionelle fester, der bliver holdt inden fastens begyndelse
For os er fasten såkaldte bodsdage, hvor vi kun spiser et ret enkelt måltid mad. Det gælder for alle, der er fyldt 14 år, svarer katolsk diakon Kaare H. Nielsen
Årets største begivenhed i islam er fasten i måneden ramadan. Det er en begivenhed, hvor man får muligheden for at starte på en frisk og påbegynde nye, gode vaner. Forfatter og dansk konvertit Aminah Tønnsen reflekterer her over ramadanens betydning
Den hinduistiske gud Shiva har mange navne, mange personlighedstræk og er svær at sætte i bås. Tilhængere faster og fejrer guden på "Shivas nat", hvor man bringer ofringer til Shiva i templet
Da Reformationen begyndte at vinde frem i Danmark, fik man fornyet fokus på den dybere betydning af fastetiden. Man lagde ikke længere så stor vægt på selve skikken med at faste, svarer sognepræst Michael Lerche Nygaard
Vi er to fyre fra Nørrebro, der er interesserede i at faste, men hvornår starter fasten? Og hvordan skal vi gribe fasten an, spørger to læsere. Læs Missionspræst Ole Skjerbæk Madsen brevkassesvar
Askeonsdag, skærtorsdag, langfredag. Tiden frem til påskedag har mange mærkedage! Men hvad ved du egentlig om de begivenheder, der knytter sig til den kristne fastetid? Tag testen og find ud af det
Den kristne kirke har sin egen kalender, nemlig kirkeåret, som begynder 1. søndag i advent. Her kan du finde tekster og inspiration til hver dag i kirkeåret
Kristendom.dk vil i denne serie give et overblik over, hvad fasten er i forskellige kristne kirker. Vi slutter med Pål Kristian Balstad, der er daglig leder og sømandspræst i den norske Kong Haakons Kirke i København.
Kristendom.dk vil i denne serie give et overblik over, hvad fasten betyder for de forskellige kristne kirker. Vi fortsætter med Jarle Tangstad, der er ledende præst i Kirken i Kulturcenteret, også kendt som Pinsekirken i København
Kristendom.dk vil i denne serie give et overblik over, hvad fasten er i forskellige kristne kirker. Vi fortsætter med Hanne Dahl, der er sognepræst i Aalborg Domkirke Budolfi Kirke.
Fastebrev
Michaël Borgen-Nielsen, billedkunstner og eventkoordinator
Jeg føler mig som en sultekunstner, når jeg skriver de her indlæg. En cirkusartist, hvis kunst er at faste. Jeg troede jeg sultede for Gud, men jeg sultede for jer, skriver billedkunstner Michaël Borgen-Nielsen
At faste har virkelig et potentiale og en styrke, idet det sætter én gennem en basal, fysisk følelse. Det er en kraftig påmindelse om, at mennesket først og fremmest bor i en skrøbelig krop, skriver studerende Manuel Lahrmann i denne uges fastebrev
Fastebrev
Michaël Borgen-Nielsen, billedkunstner og eventkoordinator
Sulten er en stærk drift, der kan sublimeres til kreativitet. Jeg har selv været meget mere produktiv, siden vi omlagde fasten i sidste uge, skriver billedkunstner og eventkoordinator Michaël Borgen-Nielsen efter tre ugers faste
Det er svært at begrunde vores faste, når den er så fuld af selvmodsigelser. Måske vi skal tillade os at genoverveje, hvad der er ånden i det her projekt. Måske skal vi lægge vores faste om, skriver studerende Manuel Lahrmann efter to ugers faste
I hvilke områder af dit liv har du brug for at vokse som menneske? Fastetiden handler om at lade sig forvandle af Gud, mener katolsk diakon Kaare Nielsen, der opfordrer andre til af reflektere over deres liv
Fastebrev
Michaël Borgen-Nielsen, billedkunstner og eventkoordinator
Smoothiebowls, superfoods og andre instagram-venlige måltider er pludselig blevet en reel del af min hverdag, nu, hvor jeg på grund af fasten spiser vegansk, skriver billedkunstner og eventkoordinator Michaël Borgen-Nielsen i sit første fastebrev
De to venner Michaël og Manuel vil i år prøve at faste for første gang. De kommer til at savne de lette valg i hverdagen, men er klar til ugerne med alternativ livsstil