Den religiøse faste er en måde at fordybe sig i sin relation til Gud på. I gamle dage skulle man give afkald på mad i 40 dage, ligesom Jesus, der fastede 40 dage i ørkenen. Men i dag behøver fasten hverken at vare 40 dage eller betyde, at man skal afholde sig fra mad. Man kan vælge at give afkald på en last, som man synes, man bruger for meget tid på for at hengive sig til Gud. Her får du blandt andet svar på, hvad faste er, og hvordan man kan faste som nybegynder.
I dag er fasten for mange en anledning til at afskære sig fra det, som står i vejen for åndelig og personlig fordybelse. Det kan for eksempel være sociale medier, stressende hverdagsaktiviteter eller uhensigtsmæssige handlingsmønstre. Ritzau Scanpix/Iris
Faste har historisk set betydet, at man afholdt sig fra fast føde. I dag tolkes begrebet væsentligt bredere og dækker over, at man i fasteperioden giver mere eller mindre afkald på forskellige goder, hvilket både kan være mad og drikke, men også mobiltelefoni, internet, forbrug og andet.
Kristne verden over faster i perioder for at fokusere på bøn, bibellæsning og hjælp til medmennesket. Fastetiden frem mod påske varer fra askeonsdag, som er onsdagen efter fastelavnssøndag, og frem til påskedag.
At fasten skulle vare i 40 dage, blev besluttet på det første retslige kirkemøde for hele kirken i Nikæa i år 325. Der var tale om en symbolsk efterlignelseshandling, der skulle svare til Jesu 40 dages faste og forberedelsestid i ørkenen inden korsfæstelsen.
Efter fastelavns festligheder kommer fastetiden, den 40 dage lange forberedelsestid inden påske. Faste har sit udspring i Bibelens fortælling om Jesu 40 dage i ørkenen, men er et kontroversielt begreb i den kristne kirke
Fastetraditionen stammer fra Det Gamle Testamente og er samtidig et gennemspil af Jesu 40 dage i ørkenen efter dåben. Men fastede man i oldkirken, og hvad mente Luther om fasten?
Hvordan opleves det at faste? Det afhænger af, hvem man spørger. Læs, hvad pave Frans, moder Teresa, kirkefædre, sognepræster og en tv-vært har sagt om fasten og dens formål
I dag er fastelavn en fest for børnene. Men sådan har det ikke altid været. Hvad betyder fastelavn, hvorfor slår vi katten af tønden og hvad betyder hvidetirsdag? Få historien bag traditionerne her
Fra på søndag starter "den gale uge," også kaldet fastelavnsugen. Her hedder de fire vigtigste dage flæskesøndag, flæskemandag, hvidetirsdag og askeonsdag. Fælles for dem er, at de alle har noget med mad at gøre
Hvide tirsdag er opkaldt efter en æggesøbe og er dagen før fastetidens begyndelse. På hvide tirsdag spiser man delikate og fede, hvide retter med æg, sukker, mælk og mel
Askeonsdag er fastetidens første dag og i den katolske kirke en vigtig påmindelse om menneskets forgængelighed og afhængighed af Gud. I dag fejres den også enkelte steder i folkekirken
Fastetiden frem mod Jesu lidelse og død er alvorspræget. Nogle af vores allerbedste og mest slidstærke salmer hører hjemme i denne tid, skriver organist Jens Ramsing
Fastens frugt er skærpede sanser, så vi kan sanse Guds nærvær, dit medmenneske, dig selv og verden - lidt enklere, klarere og smukkere, skriver åndelig vejleder Poul A. Beck
Hvis jeg skulle faste igen, ville jeg udvide til også at spise grøntsager frem for kun frugt. Der er grænser for, hvor mange æbler, man gider spise i løbet af en dag, siger sognepræst Caroline Kollenberg Thisted, der har lagt fastetiden på hylden – for nu
Det skal gøre lidt ondt at faste, for det handler om at give afkald på sig selv, mener sognepræst Martin Drengsgaard. Han ser frem mod påsketiden uden kaffe og alkohol
Når Kristian Larsen giver sulten plads, hjælper det ham igennem en fastetid, hvor han følger den ortodokse fastetradition. Han lever af grøntsager og fokuserer på Gud
I dag på askeonsdag starter påskefasten. Katolik Marguerita Hvid Spangsberg bruger tiden til at forberede sig på påskens budskab om Jesu lidelse, død og opstandelse. Og så mener hun, at det skal kunne mærkes, at man faster
Lige nu er det fastetid, som verdens kristne fejrer på mange vidt forskellige måder. Mange steder i verden, ikke mindst i Nordeuropa, er fastetraditionerne dog efterhånden næsten udviskede lige bortset fra de traditionelle fester, der bliver holdt inden fastens begyndelse
For os er fasten såkaldte bodsdage, hvor vi kun spiser et ret enkelt måltid mad. Det gælder for alle, der er fyldt 14 år, svarer katolsk diakon Kaare H. Nielsen
Årets største begivenhed i islam er fasten i måneden ramadan. Det er en begivenhed, hvor man får muligheden for at starte på en frisk og påbegynde nye, gode vaner. Forfatter og dansk konvertit Aminah Tønnsen reflekterer her over ramadanens betydning
Den hinduistiske gud Shiva har mange navne, mange personlighedstræk og er svær at sætte i bås. Tilhængere faster og fejrer guden på "Shivas nat", hvor man bringer ofringer til Shiva i templet
Da Reformationen begyndte at vinde frem i Danmark, fik man fornyet fokus på den dybere betydning af fastetiden. Man lagde ikke længere så stor vægt på selve skikken med at faste, svarer sognepræst Michael Lerche Nygaard
Vi er to fyre fra Nørrebro, der er interesserede i at faste, men hvornår starter fasten? Og hvordan skal vi gribe fasten an, spørger to læsere. Læs Missionspræst Ole Skjerbæk Madsen brevkassesvar
Askeonsdag, skærtorsdag, langfredag. Tiden frem til påskedag har mange mærkedage! Men hvad ved du egentlig om de begivenheder, der knytter sig til den kristne fastetid? Tag testen og find ud af det
Den kristne kirke har sin egen kalender, nemlig kirkeåret, som begynder 1. søndag i advent. Her kan du finde tekster og inspiration til hver dag i kirkeåret
Kristendom.dk sætter denne påske fokus på håb. I dagene op til påske og i påskedagene bringer vi interviews med en række mennesker, der sætter ord på, hvad håb er for dem. Følg med i alle artiklerne her
Stilhed, bøn og meditation var vigtige praksisser for ørkenfædrene, men nutidens mennesker kan også have gavn af at de åndelige øvelser. ”Så kan vi høre, hvad Gud hvisker til os,” siger den svenske domkyrkokaplan Ulf Lindgren
Både ørkenvandringer, valfarter og rejsen mod det indre i os selv kan styrke troen. Det oplever den danske katolik Virginia Høhling, når hun rejser på valfart til den sydfranske by Lourdes
Under coronakrisen er hele verden på en slags ørkenvandring, sagde pave Frans i sin påskeprædiken sidste år. Men hvad betyder det at være på en ørkenvandring?
I flere sydeuropæiske lande er den katolske faste ikke længere forbeholdt de troende, og at faste bliver et personligt valg om afholdenhed fra alt fra kaffe til Facebook. At bibeholde kulturkatolske traditioner sådan kan være en måde at værne om kulturelle rødder og gøre dem til sin egne igen
Den kristne faste, der varer 40 dage op til påskesøndag, indledes i dag på askeonsdag. Symbolikken kan virke nedslående men kan også give håb, mener fagredaktør Dorte J. Thorsen, der gennem mere end et årti har skrevet om kristne traditioner og højtider
Kristne verden over praktiserer fasten, men giver det overhovedet mening at faste under en corona-pandemi, hvor vi i forvejen lider mange afsavn? Ja, siger to katolikker, der faster sammen
De traditionelle Mardi Gras-fejringer i New Orleans er blevet aflyst af hensyn til pandemien, men nogle indbyggere har fundet andre måder at bibeholde karnevallet på. Se billederne fra et utraditionelt Mardi Gras, der gør det muligt for folk at overholde afstandskrav og coronarestriktioner