LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Serie: Faste

I Pinsekirken vælges fasten personligt til og foregår hele året

Faste er ikke ukendt i vores sammenhæng, men fasten hos os er ikke tidsafhængig. Fasten kan derimod være personlig, altså en enkelt persons behov for at fokusere og afstå fra alt forstyrrende i sin søgen og bien på Gud, siger Jarle Tangstad, ledende præst i Pinsekirken. Foto: Leif Tuxen

Kristendom.dk vil i denne serie give et overblik over, hvad fasten betyder for de forskellige kristne kirker. Vi fortsætter med Jarle Tangstad, der er ledende præst i Kirken i Kulturcenteret, også kendt som Pinsekirken i København

”Vi som frikirke dyrkede oprindeligt ikke så meget kirkeårets rytme. Der var mere fokus på den personlige bøn, og på fællesbønnen i de ugentlige bønnemøder og de sjældnere bønnenætter. Fasten har derfor oftere været et mere personligt anliggende i forbindelse med den enkeltes behov og livskriser, og sjældnere noget i forbindelse med en fælles faste koblet til bønnenætter eller bønneweekender,” siger Jarle Tangstad, der er ledende præst i Kirken i Kulturcenteret, også kendt som Pinsekirken i København.

Traditioner fylder mere i Pinsekirken i dag
For kirkeårets rytme har som sagt ikke stået stærkt i Pinsekirken. Mange frikirker har ifølge Jarle Tangstad klassisk set også været dårligere besøgt under de store højtider end til almindelige søndage, fordi menigheden ganske enkelt var på ferie eller tog fri.

Det er imidlertid i voldsom forandring nu, hvor højtiderne er blevet de bedst besøgte – også i frikirkerne, og hvor rytme og traditioner præger billedet mere og mere.

”Årsagen ligger åbenlyst i et mere sekulært samfund og i en markant mere åben kirke, men også i det behov, som mange har, for kirkens rytme og evne til at skabe ro og fokus. Indtil videre har denne rytme hos os været en delvis markering af de kirkelige højtider og en delvis markering af årets rytme i samfundet,” oplyser Jarle Tangstad og fortæller om årets gang i Kirken i Kulturcenteret.

Årets gang
For eksempel gøres der meget ud af januar som årets start for samfundet med fokus på ”Åndelige discipliner”, som kan være bibelmeditation, bøn, lovsang, faste, generøsitet, tjeneste og så videre.

I foråret kommer kirkens påske med stor mulighed for at fejre kirkens største højtid samt at præsentere påsken, troen og kirkelivet for samfundet. Ja, Jarle Tangstad forventer, at påsken fremover vil vokse med livsudtryk tilknyttet. De livsudtryk er for eksempel palmesøndags fejring med familien, fællesskabsmåltidet skærtorsdag, bøn og refleksion langfredag, vågenat om natten før påskemorgen med gudstjeneste samt lovsang/tilbedelsesaften om aften påskedag.

Derpå kommer pinsen, som tidligere var vigtig med bøn og faste, og som i dag stadig er stor i en forenklet form. Derefter er det sommer med opbrud og afbræk under titlen ”Room for all”, hvor der er fokus på inklusion og fællesskab. Og i slutningen af året kommer advent, hvor forventningstiden bruges til også at række ud til resten af samfundet med anerkendelse og gaver til samfundets idealister udenfor kirken under titlen ”Appreciation”. Og så går vi ind i julen, og årets ring er sluttet.

Mangfoldighed i Københavns NordVest
Jarle Tangstad siger: ”Så det korte svar på, hvordan vi holder faste er, at nej, vi har ikke sat speciel fokus på de 40 dages fasteperiode før påske, bortset fra en fastelavnsfest for børnene og en palmesøndagsfest for hele familien, hvor vi inviterer kirke og nabolag til gudstjeneste med derpå følgende ”Københavns største kagebord” og besøg fra Københavns Zoo med æsel og kamelridning.”

”Det er et mangfoldigt syn her i NordVest i København med både kristne og muslimer, kirkefolk og kirkefremmede sammen. Yderligere har vi gennem flere år markeret skærtorsdag med et godt påskemåltid. Så vi ligger nok i den tunge ende på skalaen, hvis de fastende ligger i den lette ende,” siger Jarle Tangstad med et smil, samtidig med at han uddyber, hvordan man anvender faste i pinsekirken. For det gør man, når det giver mening for den enkelte eller for en gruppe.

Fasten er ikke tidsafhængig
”Ja, faste er ikke ukendt i vores sammenhæng, men fasten hos os er ikke tidsafhængig. Fasten kan derimod være personlig, altså en enkelt persons behov for at fokusere og afstå fra alt forstyrrende i sin søgen og bien på Gud. Fasten kan også være en periode for et mindre fællesskab, som er blevet enige om det, og det kan være som en Daniels faste, der er en faste, hvor man kun drikker vand og spiser frugt og grøntsager. Eller det kan være en faste helt uden mad. Vi har også fastet som gruppe ”i stafet”, én dag hver, med fokus på det samme,” fortæller Jarle Tangstad og fortsætter:

”Fasten er altså mere en indvielse og en forstærket bøn, der er stærkere end ord, hvis man jævnfører netop Jesu ord om, at den slags ikke lader sig fordrive uden bøn og faste. I denne forbindelse skal fasten ses som en periode med en iboende forventning om konkrete bønnesvar. Endelig har ”spiritual disciplines” i de seneste år trængt sig på som en indvielse, der handler om livsstil og prioritering, og her dukker fasten op igen - denne gang er fasten et middel for den enkelte og dennes indre trosrejse.”