Faste uge 5: Jeg er stoppet med at faste

Jeg føler mig som en sultekunstner, når jeg skriver de her indlæg. En cirkusartist, hvis kunst er at faste. Jeg troede jeg sultede for Gud, men jeg sultede for jer, skriver billedkunstner Michaël Borgen-Nielsen

De to venner Michaël Borgen-Nielsen og Manuel Lahrmann faster begge to for første gang i år og deler deres udfordringer, glæder og tanker med hinanden og kristendom.dk's læsere i en brevudveksling frem til påske.

Kære Manuel

Når man ikke har mere fedt på kroppen, taber man sig i muskelmasse. Jeg blev så tynd, at jeg næsten kunne have hænderne hele vejen rundt om mit liv. Jeg fik sorte rander under øjnene, og min hud blev så bleg, at den nærmest lignede rispapir. Min krop og mine muskler var ømme.

I dag er en verslinje af den persiske digter Hafez dukket op i mine tanker med jævne mellemrum, som et ekko af mine sidste ugers ledemotiv. Han var så tynd, at hans hjerte var synligt, som når klart vand skyller en granitsten. Jeg har blottet mine lidelser og følelser – ikke bare for dig, for disse breve er ikke kun vores. Jeg har blottet mig selv for alle, der ville lytte til mig.

I midten af marts begyndte jeg et fysisk hårdt arbejde, der tærede på min allerede forvitrende krop. På mine første arbejdsdage blev jeg svimmel og var ved at dejse om af sulten. Derfor tog jeg et valg og måtte prioritere min krop. Jeg stoppede fasten i sidste uge. Det var en lang, ensom og absurd oplevelse.

Det var svært for mig at se vores faste som en højtid – faktisk havde jeg svært ved at se det som andet end et fejlet eksperiment, da jeg bestemte mig for at stoppe. Der var selvfølgelig glimt af noget smukt og transfigurerende i sulten, men det store billede var anderledes.

Det værste var isolationen, der fulgte med fastens begrænsende regler. Måske er jeg svag, idet jeg gav op, men jeg tror ikke, fasten kan udføres ordentligt, så længe der ikke er bred opbakning for det. Jeg mener, fasten skal ikke være på den måde, som det er nu, hvor vi skal udstilles og deles på internettet, men der skal være en respekt for højtiden, ligesom den muslimerne har for deres faste.

Jeg føler mig som en sultekunstner, når jeg skriver de her indlæg. En cirkusartist, hvis kunst er at faste. Jeg troede jeg sultede for Gud, men jeg sultede for jer. Jeg sultede, for at skrive de her artikler. Jeg sultede, for at komme i tv. Jeg har brugt mine artikler på at sige, at fasten er uærlig, men jeg er ikke selv bedre.

Jeg tror, jeg har affundet mig med, at fasten ikke stemmer overens med mit liv, som det ser ud nu. Jeg tror heller ikke den stemmer overens med mit religionssyn, som fokuserer på universel kærlighed, frem for anger og social kontrol.

Jeg vil nok prøve igen, når jeg har tænkt mere over, hvad jeg vil med fasten. Det var i hvert fald ikke dette.

Kærlig hilsen
Michaël

Michaël Borgen-Nielsen er billedkunstner og eventkoordinater. Illustrationen øverst i indlægget er lavet af ham, og det er muligt at se flere af hans værker på instagram.