Billedserie: Askeonsdag verden over

Filippinske katolikker beder ved messen askeonsdag i en kirke i hovedstaden Manila med korsets tegn i panden. Asken er blandt andet en henvisning til Bibelens ord om, at mennesket er skabt af støv og igen skal blive til støv. Februar 2009. Foto: Jes Aznar.

Den store faste frem mod påske indledes med askeonsdag, som fejres af kristne verden over

Onsdag efter fastelavnssøndag hedder askeonsdag. Højtiden blev indført i den katolske kirke af pave Urban II i 1091. Askeonsdag indleder den store faste, som varer 40 dage frem mod påske og fejres primært i den katolske kirke, men også i andre kirkesamfund som for eksempel den anglikanske kirke.

Askeonsdag markeres med en askeonsdagsmesse. Messens højdepunkt er, når menigheden ved alteret får strøet aske i håret eller får tegnet et askekors i panden.

Det er ikke hvilken som helst aske, der bruges ved messen. Asken stammer fra de palmegrene, der blev brugt til det forgangne års palmesøndagsgudstjeneste. Ved messen askeonsdag indvies asken af præsten med bøn og vievand.

Symbolsk skal asken minde om menneskets dødelighed og syndighed, og under ceremonien siger præsten blandt andet: Menneske, ihukum at du er støv og skal vende tilbage til støvet. At asken stammer fra palmesøndag skaber en rød tråd til påsken og Jesu frelsergerning.

Også nogle folkekirker har i de senere år markeret askeonsdag med en særlig gudstjeneste.

LÆS OGSÅ: Hvad er askeonsdag?

Find et askeonsdags-arrangement på kirku.dk

Kardinal Josef Tomko (til højre) strøer en smule aske i Pave Benedikt XVI's hår ved den katolske messe askeonsdag 2008 i en af Roms kirker, Santa Sabina. Efter messen askeonsdag starter 40 dages faste frem mod påske. Foto: Osservatore Romano.
En procession i Rom askeonsdag 2010 med Pave Benedikt XVI (ikke på billedet) går fra kirken Santa Anselmo til kirken Santa Sabina for at deltage i messen i anledning af askeonsdag, hvor paven giver en velsignelse. Foto: Andreas Solaro.
I Sankt Louis Katedral i New Orleans, Louisiana, dypper en kvinde hånden i vievand for at slå korsets tegn efter at have fået tegnet et askekors i panden askeonsdag 2008. Foto: Sean Gardner.
Fyldte kirkebænke i Sankt Louis Katedral i New Orleans messen askeonsdag, som markerer starten på den kristne faste frem mod påske. Foto: Sean Gardner.
Med aske tegner den katolske biskop Czeslaw Kozon et kors i panden på en ung mand ved messen askeonsdag i Sankt Ansgar Kirke i København. Især katolikker markerer askeonsdag som start på den fyrre dage lange faste, der varer indtil påske. Foto: Kaspar Wenstrup.
Messe i forbindelse med askeonsdag i Sankt Ansgar Kirke i København. Katolikker står i kø for at få tegnet et askekors i panden. Asken skal blandt andet symbolisere menneskets dødelighed og forgængelighed. Foto: Kaspar Wenstrup.
Med aske tegner præsten et kors på en kvindes pande ved messen askeonsdag den 6. februar 2008 i Bogota, Columbia. Ceremonien er startskuddet til den fyrre dage lange faste op til påske. Foto: Mauricio Duenas.
Over hele verden samles kristne til askeonsdagsmesse i 2009. Her er det indiske katolikker, der beder efter at have fået tegnet et askekors i panden. Asken stammer fra brændte palmeblade, der blev brugt ved palmesøndagsgudstjenesten året før. Foto: Noah Seelam.
En indisk katolsk præst tegner korsets tegnpå en kvindes pande ved messen askeonsdag i Sankt Marias Kirke i den indiske by Hyderabad. Asken tegnes enten som et kors i panden eller strøes over personens hår. Foto: Noah Seelam.
En kvinde med et askekors i panden beder under den traditionelle askeonsdagsmesse i Metropolitan Cathedral in San Jose, februar 2009.
Kardinal Francis George, Chicagos ottende ærkebiskop, holder askeonsdagsmesse i Holy Name Cathedral Chicago, Illinois, februar 2009.