Min fastetid

Caroline fastede: Til sidst hungrede jeg efter knækbrød

Til sidst i fasten nåede jeg et punkt, hvor det, jeg hungrede efter var knækbrød og humus. Store bøffer, vin og chokolade var slet ikke inden for min horisont længere, mindes Caroline Thisted Foto: LIND OLE

Hvis jeg skulle faste igen, ville jeg udvide til også at spise grøntsager frem for kun frugt. Der er grænser for, hvor mange æbler, man gider spise i løbet af en dag, siger sognepræst Caroline Kollenberg Thisted, der har lagt fastetiden på hylden – for nu

Hvorfor begyndte du at faste?

Jeg var tiltrukket af det kropslige aspekt ved fasten. Jeg fik en frivillig fastevejleder til at guide mig undervejs, så fasten blev en aktiv proces, i stedet for bare en forsagelse.

Hvordan foregik din faste?

For nogle år siden fastede jeg i en periode på 30 dage. I den tid levede jeg udelukkende af frugt og te. Siden da har jeg fastet i perioder på 10 dage, men efter samme model. 30 dage er ekstremt lang tid kun på frugt, og min krop reagerede kraftigt. Jeg blev meget sulten, og jeg begyndte at ”kede mig i munden”, fordi jeg kun fyldte den med søde ting.

Hvilke udfordringer gav det dig at faste?

Et krisepunkt var, da jeg holdt fødselsdag for min datter. Til middagen sad jeg med mine bananskiver uden at kunne deltage rigtigt i festlighederne. Jeg følte mig både som en dårlig gæst og en dårlig vært, og jeg fik ondt af mit barn, fordi jeg valgte mig selv over hende. Jeg måtte ringe til min fastevejleder midt i middagen, fordi jeg var så presset til at bryde fasten. Men hun fik mig tilbage på sporet ved at spørge ”hvorfor vil du bryde aftalen med dig selv?”. Det gjorde, at jeg kunne gå tilbage til mine bananer og være til stede for min datter.

Det var en relevant, men også benhård erfaring, der lærte mig, hvor bestemmende mad er for den måde, vi er sammen på.

Hvad fik du ud af at faste?

Jeg fik en religiøs oplevelse hen imod slutningen af fasten. Jeg var så udhungret, at jeg begyndte at google billeder af mad, fordi det visuelle var nok til at stimulere mig! En dag sad jeg og kiggede på nogle billeder af nogle store osteborde. Jeg længtes. Men længslen var både en pinsel og en opfyldelse af det, jeg længtes mod. For jeg blev tilfredsstillet bare at kigge på mad.

Det viste mig, på min egen krop, at samfundets overflod og luksustrang kan tæmmes. Til sidst nåede jeg et punkt, hvor det, jeg hungrede efter var knækbrød og humus. Store bøffer, vin og chokolade var slet ikke inden for min horisont længere.

Hvad er grunden til, at du ikke faster længere?

Jeg forstår godt dem der isolerer sig i fastetiden, for det er vanskeligt at være sammen med andre mennesker, når man faster. Men det betyder også, at det kommer til at handle for meget om én selv. Skulle jeg tage op i et sommerhus i 30 dage for at sidde og spise frugt? Jeg er enig med Luther i, at den frelse, vi skal medvirke i, er de andres. Det med at forsøge at trimme sit eget liv til eget bedste er jeg ikke fan af.

Kunne du forestille dig at faste igen på et tidspunkt?

Ja. Men det kræver enten overskud eller krise at kunne gøre det. Man skal enten have energien til det, eller man skal være så udmattet i forvejen, at man går ind i den totale mangeltilstand, for at blive stimuleret på en anden måde. Og siden min lange faste har jeg ikke været nogle af de steder.

Hvis jeg skulle faste igen ville jeg også udvide til at spise grøntsager. Der er grænser for, hvor mange æbler, man gider spise i løbet af en dag.