Marguerita faster: Jeg skærer ned på mit medieforbrug

I dag på askeonsdag starter påskefasten. Katolik Marguerita Hvid Spangsberg bruger tiden til at forberede sig på påskens budskab om Jesu lidelse, død og opstandelse. Og så mener hun, at det skal kunne mærkes, at man faster

Hvordan foregår din faste?

Jeg starter altid fasteperioden med askeonsdagsgudstjeneste i kirken, hvor korset tegnes i panden med aske fra palmesøndags palmegrene. Mentalt stiller jeg skarpt på påskens budskab og retter mit åndelige fokus på Jesu lidelser, og derfor faster jeg fra kød og begrænser mit madindtag til et minimum på askeonsdag og langfredag.

For mig går det ikke ud på at sulte mig selv, men på at rette mit fokus på Gud og mod påskens komme. Derudover er fasten en god forberedelsestid op mod påske, hvor jeg prøver at afholde mig fra nogle af de ting, som ellers kan komme til at fylde for meget i min hverdag og som fjerner mit fokus fra Gud.

Det gælder for eksempel mit medieforbrug. I år tænker jeg over, hvordan jeg prioriterer min tid i forhold til internet. For det skal kunne mærkes, hvad man faster fra. Hvis man som mig for eksempel ikke drikker synderligt meget alkohol til hverdag, mærkes det ikke, at man undværer det under fasten.

Jeg beder også mere i denne periode end til daglig. Det kan være den meditative bøn, rosenkransen, eller en anden bøn, som jeg beder hver fredag i fasteperioden. Bønnen kan være for andre, for mig selv eller for verden.

Hvad er for dig det bedste ved at faste?

Jeg synes, at fasten er en god anledning til i endnu højere grad at fjerne fokus fra sig selv og i stedet vende det mod Gud. Efter den glade juletid og den festlige kyndelmisse er fasten en alvorlig tid, hvor man retter sit blik mod Jesu lidelse, død og opstandelse.

Fasten forstærker i høj grad påskens radikale og påtrængende budskab, fordi man netop ved at faste ser sin egen utilstrækkelighed og synd tydeligere. Derfor kan den føles som en lang og tung forberedelsestid, men det er også under fasten, at man kan have et helt særligt møde med Gud.

Hvordan styrker fasten som ritual/oplevelse dig som katolik?

Hele liturgien og fasteoplevelsen i kirken er meget stærk, både på et åndeligt og fysisk plan. Jeg tror, det er sundt, at man husker hele påskefortællingens budskab. Derfor skal man også mindes og mærke den sorg, der er knyttet til fortællingen. På den måde kan man erfare kontrasten til påskens glade budskab om Jesu opstandelse.

Udadtil kan fasten måske virke som et navlepillende og selvoptaget ritual, men som katolik bliver jeg i fasten bragt tættere på Gud netop ved at vende mig bort fra mig selv.

Har du et konkret eksempel på en vane, tankegang eller andet, du har taget med dig efter din fastetid?

Det, jeg fokuserer meget på under fasten, er at være opmærksom på mine dårlige vaner og prøve at tænke over, hvilke der kunne være sunde at lægge væk og tage til sig, og det prøver jeg så at være opmærksom på resten af året.

Noget, jeg også tager med mig, er den stærke erfaring af Guds nåde og kærlighed, som påskemorgen giver. Mit forhold til Gud, som styrkes under fasten og påskefortællingen er noget, jeg lever på hele året.