Fastetiden minder mig om min sult efter Gud

- Fasten hører til i et rum mellem mig og Gud, siger sognepræst Ole Backer Mogensen, Græsted.

Flere og flere protestanter faster i tiden op til påske. En af dem er folkekirkepræst Ole Backer Mogensen, som her fortæller om de menneskelige og åndelige aspekter af fasten

- Faste er afholdenhed og at lægge noget til side for et større formål. Den ekstra tid, man får ved at lægge til side, kan bruges til at fokusere på bøn, siger Ole Backer Mogensen, som er sognepræst i Græsted i Nordsjælland.

- Fasten er ikke en gerning, som i sig selv bringer mennesket tættere på Gud. Men man kommer tættere på sit eget hjerte, og hjertet bliver stille for, hvad Gud vil sige, tilføjer han.

For Ole Backer Mogensen hører fasten naturligt med til kristenlivet.

- Der er bibelske argumenter for at faste, og mange personer i Bibelen faster. De kan tjene som forbilleder for os.

Ole Backer Mogensen faster selv i 40 dage fra askeonsdag i fastelavnsugen til påskedag. Men han faster ikke kun fra mad. Alle sanser er påvirket af fasten.

- Jeg faster fra de ting, jeg har et afhængighedsforhold til. Jeg faster fra kød, og på den måde føler jeg en forbindelse til kirkens tradition. Jeg faster også fra kaffe, slik, chokolade, vin og alkohol. Jeg faster så vidt muligt fra at se fjernsyn, og det giver ro. Jeg faster også fra andre lyde, jeg hører mindre musik. Og jeg faster fra forbrug - jeg tager ikke ud og powershopper i fastetiden.

For Ole Backer Mogensen hører fasten til i et rum mellem ham selv og Gud. Andre behøver ikke at vide, at han faster. Hvis han er ude til en samtale som præst, og der bliver serveret kaffe, så drikker han den for ikke at være uhøflig.

- De mennesker, der ved at jeg faster, reagerer forskelligt på det. Nogle finder det inspirerende. Andre kalder det lovtrældom, men jeg tror, det er fordi, de ikke har forstået, hvorfor jeg faster. Andre igen kalder det selvcentreret. Det er rigtigt, at mennesket selv og den menneskelige formåen kan komme i fokus i fasten, men så kan man tage sin selvkredsen med i bøn til Gud som en bekendelse, og det er jo det, fasten handler om.

Ole Backer Mogensen lærer meget i løbet af fastetiden, som han også kan bruge, når fasten er forbi. Der er både menneskelige og åndelige aspekter i at faste.

- For det første bliver jeg bevidst om sult. Når jeg faster, gør jeg det frivilligt, men jeg kommer til at føle en solidaritet med de mange mennesker i verden, som ikke faster frivilligt. For det andet oplever jeg, at jeg kommer til kort, at jeg er skrøbelig og afhængig af mange ting. Jeg lærer mit eget hjerte at kende, og jeg lærer at fokusere på Gud, at vende mig til ham i bøn. I fasten kommer jeg også til at påskønne gaverne i livet, og at der er forskel på hverdag og fest. Og jeg bliver kritisk over for forbrugssamfundet. Jeg føler en slags opgør og bliver bevidst om ikke at overforbruge, hverken af mad, vand, tøj eller andet. Alle de ting tager jeg med mig efter fasten, siger Ole Backer Mogensen og konkluderer:

- Fasten er en menneskelig øvelse i afholdenhed og behovsudskydelse, som kan være godt at lære, men fasten minder mig også om, at min dybeste længsel og sult er efter Gud.

I den ortodokse kirke har man gamle forskrifter for kirkeårets fastetider. I den protestantiske kirke er der ikke lignende traditioner. Som protestantisk kristen anno 2006 må man selv "opfinde" fasten. Ole Backer Mogensen mener dog ikke, at det er en ulempe for den evangelisk-lutherske kirke, at den ikke har bestemte fasteregler.

- Jeg synes, det er positivt, at man kan gøre fasten moderne. Det, som man kunne have brug for at faste fra for mange hundreder af år siden, er måske ikke det samme, som vi er afhængige af i dag, eksempelvis fjernsynet. Det er en frihed, at jeg selv kan definere, hvad der er væsentligt for mig at faste fra. Som enkeltperson kan man gøre fasten meningsfyldt og skræddersyet til en selv. Men det er godt at have rammer. Min faste har været ens i de 10-15 år, hvor jeg har fastet, siger han.

Der er kommet større fokus på fasten i folkekirken og i evangelisk-lutherske kredse i de seneste år, og flere og flere protestantiske kristne faster. Ole Backer Mogensen mener, at det kan ses som en del af hele den nye bølge af kristen spiritualitet, som også er optaget af gamle, kristne traditioner som pilgrimsvandringer og retræter.

- Jeg tror, det udspringer af en større interesse for det åndelige liv. Danskerne har desuden oplevet, at muslimerne hvert år faster under ramadanen, og det vækker interesse.

- Folkekirken har ikke nogen officielle initiativer til den personlige faste. Men der er jo sogneindsamling 1. søndag i fasten med temaet "brød til verden". Der er også kommet et par fastetids-sange med i den nye salmebog, heriblandt "Se, vi går op til Jerusalem". Og derudover har præsterne jo frihed til at prædike om fasten, hvis de vil, siger Ole Backer Mogensen.