Fastebloggen dag 1: Skabt ud af intet

Foto: Privatfoto

Følg præst Simon Fuhrmanns fasteblog, hvor han fra fastens begyndelse, askeonsdag, til dens afslutning, påskesøndag, vil opmuntre med et ord fra den tidlige kirkes skatkammer, fra ørkenmødre og kirkefædre

Den store faste indledes med askeonsdagens gudstjeneste. Her får alle, der vil, tegnet et lille kors af aske i panden og på håndleddet. Hvorfor? Fordi vi med fastens begyndelse bliver påmindet om, at mennesket kommer af jordens støv, af dets aske. Ud af asken former Gud os til dem, han har skabt os til at være: Mennesker med ømhed og kærlighed for alt skabt.

Gud er en Gud, der skaber ud af intet, bekræftede kirkefaderen Irenæus i det 2. århundrede. Creatio ex nihilo, som det hedder på latin. Ligesom Gud skabte denne verden ud af intet, sådan skaber og former han mennesker til sin Søns billede gennem fasten.

Asken er symbol på vores forgængelighed, men også på ildens rensende og lutrende virkning. Og som sådan er askekorset håbets tegn. Korset udtrykker jo Guds kærlighed til mennesket: at han vil opgive sit eget liv for os. Korset er det hemmelighedsfulde tegn på sejren over døden. Fasten er derfor i sin essens forberedelsen på påskens opstandelse, hvor vi opstår med Kristus.

Korsets aske kommer fra de palmegrene, der blev brugt ved sidste års palmesøndag. Mange kristne tager disse palmegrene med hjem og hænger dem ved hjemmets ikoner. Siden bringer man dem til kirken før askeonsdag, hvor de bliver brændt til aske.

Sådan som ilden har gjort tidligere friske kviste til aske, sådan fortærer Guds kærlighed vores synder. Askekorset er tegnet på, at vi tilhører Kristus, den korsfæstede og opstandne.

LÆS OGSÅ:Hvad er askeonsdag?

Simon Fuhrmann er præst