Fastebloggen dag 10: Herre, forbarm dig!

De hellige siger, at når vi nu ser mørket i vores eget hjerte og svagheden i vores beslutning og vilje, så mister vi enhver lyst til at gå i rette med vores næste, skriver præst Simon Fuhrmann på fastens tiende dag

I fasten ændrer bønnen karakter. Her løfter vi den ældgamle bøn, Kyrie eleison - Herre, forbarm dig frem. Det bliver tydeligt i fastetidens gudstjenester, hvor det liturgiske led, Kyrie, står alene. I resten af kirkeåret efterfølges Kyrie eller af lovprisningens led, Gloria.

I fastetiden gentager vi Kyrie eleison, Herre, forbarm dig, igen og igen. Denne bøn om Kristi barmhjertighed skal være på vores læber, når vi er alene, og i vores hjerter, når vi er sammen med andre.

Selv her kort inde i fasten har vi erfaret, at selv det lille mål, jeg satte mig i fasten begyndelse, kunne jeg ikke opfylde. Men opgiv ikke. Også dette kan vi lære noget af.

De hellige siger, at når vi nu ser mørket i vores eget hjerte og svagheden i vores beslutning og vilje, så mister vi enhver lyst til at gå i rette med vores næste.

I dit eget mørke ser du det himmelske lys afspejle sig desto klarere i alt skabt: Du ser ikke de andres synder, fordi dine egne er så store, vejleder Tito Colliander os.

Når vi stræber efter fuldkommenhed, ser vi vores ufuldkommenhed. Og først, når vi har indset vores ufuldkommenhed, kan vi blive fuldkomne. Sådan kommer fuldkommenhed af svaghed.

Simon Fuhrmann er præst i Helligaandskirken i København