Fastebloggen dag 11: "Hvordan kan det være, at nogle dør unge?"

Jesus led, selv om han ikke fortjente det. Blev dømt til døden uden at være skyldig. Og på den måde viste han vejen for hver eneste kristen, skriver natkirkepræst Simon Fuhrmann. Foto: Iris

Kun den, der er villig til at ofre sig selv, er fyldt af ægte kærlighed, skriver præst Simon Fuhrmann på fastens 11. dag

En gang, da abba Antonios ransagede dybet af Guds dom, spurgte han: Herre, hvordan kan det være, at nogle dør unge, mens andre bliver gamle? Hvorfor lider nogen, mens andre bliver rige? Hvorfor bliver uretfærdige rige, mens retfærdige lider nød?

Så hørte han en røst, der sagde til ham: Antonios, giv agt på dig selv! Dette er Guds domsslutning, og det gavner dig ikke at kende til den.

Gud besvarer Antonios fortvivlelse med et påbud: Giv agt på dig selv! Med andre ord: Begynd med dig selv!

I kristendommen tolkes den ægte kærlighed altid som et offer. Kun den, der er villig til at ofre sig selv, er fyldt af ægte kærlighed. Når vi begynder med os selv, bliver vi derfor et vidne. Martyr er det græske ord for vidne. Den, der lever i ørkenen (om det er de fysiske ørkener eller en indre ørken midt i byen er ikke afgørende), bliver martyrer for den kristne tro.

At give et påbud er ikke bare en let udvej for Gud. For hvem begyndte også med sig selv? Guds sendte sig selv i sin Søn Jesus Kristus. Jesus gik ind i denne verdens ondskab. Led, selv om han ikke fortjente det. Blev dømt til døden uden at være skyldig. Og på den måde viste han vejen for hver eneste kristen.

Den tidligere pave Benedikt har sagt: Der findes kun to beviser for den kristne tro: menneskers hellighed og gudstjenestens skønhed.

Simon Fuhrmann er natkirkepræst i Helligaandskirken på Strøget i København