Fastebloggen dag 12: Bøn er en kunst

Hvis vi kun beder, når vi har lyst eller føler os inspireret, vil vi forblive barnlige i bønnens verden. Men hvis vi elsker det skabte, tager vi ansvaret på os, og beder til Gud for alt levende, skriver præst Simon Fuhrmann i Fastebloggen. Her er det et foto fra en ørkengudstjeneste, en gudstjenesteform, som Simon Fuhrmann er initiativtager til. Foto: Mathias Lund.

Når vi beder og fejrer gudstjeneste, giver vi hele skabelsen tilbage til Gud. Derfor er gudstjenesten så vigtig, og derfor må vi altid bede, skriver præst Simon Fuhrmann på fastens 12. dag

Bed uophørligt, opmuntrer Paulus os til (1. Thessalonikerbrev, kap. 5, vers 17). Bønnen kan være et arbejde. Både bøn og gudstjeneste er en liturgi. Liturgi, leitourgia på græsk, betyder en offentlig tjeneste. Bøn er en gave, vi på hele menneskehedens vegne skænker til Gud.

Når vi beder og fejrer gudstjeneste, giver vi hele skabelsen tilbage til Gud. Derfor er gudstjenesten så vigtig, og derfor må vi altid bede.

At bede er en kunst. Den er videnskabernes videnskab og kunstnernes kunst, siger den ortodokse forfatter Tito Colliander. Videnskabsmanden og kunstneren ved, at der skal lægges slid i deres arbejde. Hvis de kun arbejder, når de føler sig inspireret eller har lyst, vil de aldrig opnå noget med deres viden eller hænder.

Det samme gælder for os og bønnen. Hvis vi kun beder, når vi har lyst eller føler os inspireret, vil vi forblive barnlige i bønnens verden. Men hvis vi elsker det skabte, tager vi ansvaret på os, og beder til Gud for alt levende.

Simon Fuhrmann er natkirkepræst i Helligaandskirken på Strøget i København