Fastebloggen dag 14: Mennesket er skabt til bøn

Bøn og kondition har noget tilfælles. Selv om vi kommer i bedre form af at tage trappen eller cykle til arbejde, må vi også træne kroppen rutinemæssigt og hårdt. Pulsen skal op, skriver præst Simon Fuhrmann i Fastebloggen. Foto: Iris

I fasten er det endnu vigtige at finde et stille rum for bøn. Hvorfor? For at vi kan blive dem, vi er skabt til at være, skriver præst Simon Fuhrmann på fastens 14. dag

Bøn findes overalt. Når vi trækker vejret i taknemmelighed. Når vi hjælper vores børn på med tøjet. Når synet af smuk natur får os til at længes efter noget større. Når der opstår en knude i vores indre, fordi vi oplever ondskab og nød. Det er alt sammen bøn.

Bøn er så enkelt for os mennesker, fordi vi er skabt til bøn. Og vi beder ofte uden at vide det.

Men bøn og kondition har noget tilfælles. Selv om vi kommer i bedre form af at tage trappen eller cykle til arbejde, må vi også træne kroppen rutinemæssigt og hårdt. Pulsen skal op.

På samme måde er det med bøn. Vi beder ofte og ubevidst. Men vi må også indrette os med et liv i bøn. I fasten er det endnu vigtige at finde et stille rum for bøn. Hvorfor? For at vi kan blive dem, vi er skabt til at være.

Fordi mennesket er skabt til bøn, bliver vi mere menneskelige, når vi beder. I bønnen får vi et hjerte for Gud, skabelsen og vores medmennesker.

Simon Fuhrmann er natkirkepræst i Helligaandskirken på Strøget