Fastebloggen dag 2: Når I faster

"Når vi faster, afstår vi ikke fra noget, fordi vi mener, at det er syndigt, men fordi det er godt," skriver præst Simon Fuhrmann i Fastebloggen

"Når I faster," siger Jesus (Matthæusevangeliet kap. 6, vers 16). For Jesus er det naturligt, at vi faster. Faste handler om at blive mere naturlige, ikke unaturlige, mere menneskelige, ikke umenneskelige.

I fasten gør vi modstand mod de unaturlige vaner, vi så let havner i uden at tænke over det: Vi misbruger de naturlige relationer, vi indgår i, til vores egen fordel. Vi ofrer gerne relationer for at få succes. Vi forbruger meget og køber billigt, fordi det er nemmest. Vi bruger sparsom fritid foran vores utallige skærme i stedet for at nyde virkeligheden. Vi ofrer den gode kedsomhed på distraktionens alter.

Jesus tager altså udgangspunkt i, at vi faster. Hvordan kan vores faste da se ud? Måske mere end nogen andre har ørkenmødrene og -fædrene erfaring med fasten. Den svenske professor i kirkehistorie, Samuel Rubenson, er en af dem, der ved mest om ørkenfædrene. Han forklarer, at der er fire dimensioner i fasten. Fasten må være naturlig, mådeholden, frivillig og uden egenværdi.

For det første: Fasten må være naturlig. Når vi faster, så handler det om det almenmenneskelige, de naturlige ting i livet. Fasten omhandler vores relation til mad, søvn, seksualitet, og det at tale, høre og se. Altså alle de naturlige sanser og elementer i vores liv.

Når vi hver især overvejer, hvordan vi vil faste, så er det disse almenmenneskelige elementer, vi skal overveje, om vi kan begrænse.

Når vi faster, faster vi fra gode ting. De almenmenneskelige elementer som søvn, mad og sex er altså ikke syndige eller unaturlige ting, men fuldkommen gode ting. Faste handler ikke om, at man afholder sig fra noget dårligt eller ondt (som at stjæle, lyve, bagtale og så videre, som vi altid skal forsøge af afholde os fra), men fra noget godt.

Der er derfor forskel på den asketiske praksis at faste og det, man kalder pietisme. I pietismen er gode ting som alkohol og dans blevet forbundet med noget syndigt. Men når vi faster, afstår vi ikke fra noget, fordi vi mener, at det er syndigt, men fordi det er godt.

Hvorfor faster vi fra gode ting? Fordi når vi frivilligt begrænser os fra at nyde det gode i livet, lærer vi at elske ubegrænset.

Til eftertanke:

"Den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!"

(Esajas Bog kap. 58, vers 6-9)