Fastebloggen dag 20: Kære fastende, er din kærlighed blevet større?

"Her midtvejs i fasten er du kommet til bjergets top. Du har protesteret og kæmpet mod uvanerne. Kroppen og ånden er begyndt at vende sig til dine frivillige, nye begrænsninger. Så giv ikke op," skriver præst Simon Fuhrmann på fastetidens 20. dag

Kære fastende!

Vi er nu kommet halvvejs gennem fasten. Har du givet op? Er du træt? Så vid, at det er helt naturligt. Fasten er som at bestige et bjerg. Det er altid sværest pakke den nødvendige oppakning, begynde vandringen og komme op i tempo. På den første halvdel går vandringen opad. Men på den anden halvdel bliver turen lettere, den går nedad.

Her midtvejs i fasten er du kommet til bjergets top. Du har protesteret og kæmpet mod uvanerne. Kroppen og ånden er begyndt at vende sig til dine frivillige, nye begrænsninger. Så giv ikke op!

Nu kan du se tilbage på den vej, du har gået. De mest centrale spørgsmål at stille sig selv lyder: Er min kærlighed til verden blevet større? Er jeg blevet mere barmhjertig og eftergivende i mine relationer? Hvis du ikke kan bekræfte disse spørgsmål, skulle du måske genoverveje din fastepraksis.

En anekdote fra ørkenens fædre:

En gammel mand svarede: Jeg siger jer mange har plaget deres legeme uden dømmekraft, og de har vandret uden at finde noget. Vi har dårlig ånde af at faste, vi kender Skrifterne udenad, vi fremsiger alle salmerne, men vi har ikke det, som Gud søger, nemlig kærlighed og ydmyghed.

Til opmuntring!

Din medfastende

Simon Fuhrmann er natkirkepræst i Helligaandskirken på Strøget i København