Fastebloggen dag 30: Stilheden overbeviser

Messe i forbindelse med askeonsdag i Sankt Ansgar Kirke i København. Katolikker står i kø for at få tegnet et askekors i panden. Asken skal blandt andet symbolisere menneskets dødelighed og forgængelighed.

Mere end i ord får Gud lov at virke, når vi er tavse, skriver præst Simon Fuhrmann på fastens 30. dag

Vi tror for stærk på ord. Vi tolker for ofte Kristus Logos som Ordet, og aldrig som Princippet eller Meningen, der virker i stilhed, i os og gennem vores liv og handlinger.

Vi er nu gået ind i den sidste uge inden Den stille uge, der også kaldes Den hellige uge, begynder. Nu intensives fasten, og vi retter al vores opmærksomhed på det, vi skal være en del af gennem den kommende uge, der kulminerer med Kristi opstandelse.

På vej mod Den stille uge øger vi også stilheden i vores indre. For mere end ord, er det stilheden, der overbeviser, omvender os og forvandler os indefra.

I den stille uge år 1977 skrev fader Alexander Schmemann i sin dagbog:

Jeg bliver mere og mere overbevist om, at intet absolut intet bliver opnået eller løst gennem diskussioner, argumenter eller debatter vor tids vildfarelse. Det, der overbeviser eller omvender andre, vokser i ensomhed, i den kreative stilhed, aldrig gennem at knevre.

Alt for sjældent oplever jeg, at to debattører lader sig overbevise af sin modstanders argumenter i en TV-debat. Ord omvender os sjældent. Gennem ordene søger vi blot at blive bekræftet i de holdninger, vi allerede har.

Anderledes er det i stilheden. Mere end i ord får Gud lov at virke, når vi er tavse. Hvor ofte har jeg ikke hørt, at en stille retræte har været det mest livsforvandlende, et menneske har været en del af?

Simon Fuhrmann er natkirkepræst i Helligaandskirken på Strøget i København. Følg hans refleksioner på bloggen oerkensprog.com