Fastebloggen dag 38: Skærtorsdag: Gudstjenesten, der ikke slutter

Gudstjenesterne torsdag, fredag og lørdag slutter ikke med en velsignelse, fordi dagene som udgangspunkt er bundet sammen som én gudstjeneste. Vi sendes derfor aldrig bort, skriver præst Simon Fuhrmann på fastens 38. dag

Med skærtorsdag indledes de hellige tre dage. Årets og den kristne tros absolutte højdepunkt. I almenkirkelig praksis afsluttes gudstjenesterne torsdag, fredag og lørdag ikke med en velsignelse. Hvorfor?

I udgangspunktet er disse dage bundet sammen som én lang gudstjeneste. Vi sendes derfor aldrig bort. Vi våger og beder i tre dage, frem til påskenatsgudstjenesten eller højmessen søndag morgen, hvor Jesus hilser os med et God morgen.

Denne dag er pakket med begivenheder: Vi fejrer, at dem, der i gammel tid var udelukket for nadveren, nu kunne blive en del af nadverfællesskabet igen (deraf ordet skærtorsdag, der betyder ren). Vi tager del i fodvaskningen, nadverens indstiftelse og påskemåltidet, lytter til Jesu afskedstale, våger med Jesus i Gethsemanes have og afslutter med at afklæde alteret for blomster og lys, så det står nøgent tilbage.

Alle disse ydre handlinger afspejler en indre bevægelse i os. I det drama, vi er vidne til, bliver historien nærværende og virkelig. Ikke fordi I har en god fantasi eller på grund af magi, men fordi Ånden gør det, som Kristus har gjort for os, nærværende og virkeligt.

Simon Fuhrmann er natkirkepræst i Helligaandskirken på Strøget i København. Følg hans refleksioner på bloggen oerkensprog.com