Fastebrev

Faste uge 1: Fasten burde ikke være en trendy slankekur

"Danielfasten," inspireret af profeten Daniel, er populariseret gennem blogs, slankekure og livsstilsbøger. Det gør det virkelig svært for mig at stå ved den, for den kristne faste handler ikke om at leve sundere, blive tyndere eller følge en bedre livsstil, skriver Michaël Borg-Nielsen. Til højre ses en skål moderigtig chia-grød. Foto: Privatfoto og Shutterstock/Ritzau Scanpix

Smoothiebowls, superfoods og andre instagram-venlige måltider er pludselig blevet en reel del af min hverdag, nu, hvor jeg på grund af fasten spiser vegansk, skriver billedkunstner og eventkoordinator Michaël Borgen-Nielsen i sit første fastebrev

De to venner Michaël Borgen-Nielsen og Manuel Lahrmann faster begge to for første gang i år og deler deres udfordringer, glæder og tanker med hinanden og kristendom.dk's læsere i en brevudveksling frem til påske.

Kære Manuel

Jeg kiggede ned i min skål med chiagrød i morges og begyndte at overveje, hvad min kost egentlig repræsenterer. Smoothiebowls, superfoods og andre instagramvenlige måltider er pludselig blevet en reel del af min hverdag, nu, hvor jeg på grund af fasten spiser vegansk. De er i sig selv fine og velsmagende måltider, der føles som et smuthul i den ellers begrænsende kost.

Da jeg var nede i supermarkedet for at købe havremælk til chiagrøden (det føles mærkeligt at sige det højt), gik det op for mig, at hele æstetikken og udvalget af veganske varer er målrettet den moderne og fotogene kost. Vegansk er ikke bare cool, det er mainstream.

Men hvordan fik det denne status? Det har blandt andet rod i "eat clean"-bevægelsen ("spis rent," red.). Eat clean udfordrer den gængse kost med et alternativ, der er baseret på ”ren” eller sund mad. Det er en samling af såkaldte "fad-diæter," altså diæter, der lover sundhed uden reel videnskabelig opbakning, som eksempelvis makrobiotik eller stenalderkost. Idéen er at fjerne kød, mejeriprodukter, tomme kulhydrater, tilsat sukker og industrielt bearbejdet mad. Det er i grunden alt, hvad der kendetegner senkapitalismens hurtige og lette mad. Når eksperter fortæller os, at den gængse kost fyldt med fedt, kulhydrater og sukker giver os livsstilssygdomme, er det naturligt at lede efter alternativer.

Eat clean bygger på frygten for industriel mad og disinformation om kost. Når medierne kommer med påstande om, at alt er usundt, er det betryggende at finde en guru, der kan vise dig vejen. Disse guruer er dukket op på internetblogs, i livsstilsbøger og på instagram under hashtagget #eatclean. Hermed populariserede eat clean-tilhængere gojibær, matcha-te og den dertilhørende probiotiske livsstil som en antitese til fastfood og overforbrug.

Eat clean lover at rense dig fra det postindustrielle samfunds synder, hvis bare du følger deres regler. Hvis du spiser deres kost, bliver du efter sigende et renere og bedre menneske. Det er en meget tiltrækkende tanke, og derfor er den stilfærdigt blevet indgroet i samfundet. Fad-diæter pirrer vores drift efter det sunde og gode liv, men åbner også døren for spiseforstyrrelser som ortoreksi, en sygelig besættelse af at spise sundt. Eat clean og veganisme er dog blandt de få fad diets, som virkelig har sat sine spor i den brede kultur.

Vi følger samme faste som Daniel i Bibelen, den såkaldte "Danielfaste," men når der i Daniels Bog står, at han gav afkald på den privilegerede babyloniske kost og kun spiste frugt og grønt, var pointen, at han spiste fattigt. Den veganske kost er nu forbundet med alt andet end fattigdom. Det er dyrt, chic og privilegeret at spise vegansk.

Det ser ud til, at den måde, vi faster på, Danielfasten, er utrolig tæt forbundet med eat clean og dets idealer. Danielfasten er ligesom eat clean populariseret gennem blogs, slankekure og livsstilsbøger. Det gør det virkelig svært for mig, at stå ved Danielfasten, alt taget i betragtning. Den kristne faste handler ikke om at leve sundere, blive tyndere eller følge en bedre livsstil. Det handler om benægtelse. Det handler om at hive tæppet væk under os selv og bryde vores vante mønstre. Det handler om at reflektere og kigge indad.

Det er, hvad jeg har tænkt over i min første uge af fasten. Jeg glæder mig til at læse dit brev i næste uge. Mon du har gjort dig lignende tanker? Er du kommet tættere på Gud? Jeg har ikke givet slip på mit almindelige liv endnu. Jeg er tit frustreret, og jeg savner hele tiden mine gamle vaner. Jeg prøver at finde roen i mig selv, dag for dag.

Kærlig hilsen
Michaël

Michaël Borgen-Nielsen er billedkunstner og eventkoordinater