Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften. Fastelavn fejres ikke på en bestemt dato, men falder altid syv uger før påske. Det kan derfor være fastelavn mellem den 1. februar og den 7. marts. Men hvorfor klæder vi os ud til fastelavn, og hvordan fejrede man fastelavn i gamle dage? Det og meget andet kan du få svar på her i temaet.
Fastelavnstiden er populær blandt børn. Traditionen tro klæder de sig hvert år ud i sjove kostumer og slår katten af tønden. Hvem bliver mon kattekonge? Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Fastelavn indleder fastetiden frem mod påske. Ligesom advent er optakt til jul, er fastetiden optakt til påske. Fastelavnstiden tæller fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, der markerer fastetidens begyndelse. Fasten varer 40 dage og slutter påskelørdag.
Oprindeligt var fastelavn en folkereligiøs fest, hvor man fejrede forårets komme. I dag er det i høj grad børnenes fest, hvor der konkurreres i at klæde sig ud på den sjoveste måde, bide til bolle og slå katten af tønden.
Men hvad har fastelavn med kristendom at gøre? Og hvor stammer fastelavnsskikkene fra? Læs med her i temaet.
I nutiden er det børnene, der fejrer fastelavn. Men oprindeligt var højtiden en voksenfest, hvor både mænd og kvinder klædte sig ud og festede med rigelige mængder mad og drikke i flere dage
Fastelavn som vi kender det i dag består af udklædning, en tønde dekoreret med en sort kat og fyldt med lækre sager, en kongekrone og en masse fastelavnsboller. Men hvorfor holder vi egentlig fastelavn?
I dag er fastelavn en fest for børnene. Men sådan har det ikke altid været. Hvad betyder fastelavn, hvorfor slår vi katten af tønden og hvad betyder hvidetirsdag? Få historien bag traditionerne her
På søndag er det fastelavn, men hvad er det egentlig, vi fejrer, når vi slår katten af tønden og klæder os ud? Læn dig tilbage og tag en kop kaffe, mens du bliver klogere
I dag er fastelavns-festen hovedsageligt for børn og barnlige sjæle. Men sådan har det ikke altid været, for traditionelt har festen primært været for de ugifte
Fastens bønner og afholdenhed havde sværere ved at slå igennem herhjemme end fastelavns festligheder, udklædning og gode spiser. I år er det fastelavn så sent som den 26. februar
Fastelavn er i dag en børnefest, men tidligere var det en folkefest, hvor overtroen og magien trivedes i bedste velgående, og hvor det gjaldt om at fylde sig med flæsk, flå hovedet af en hane og blive riset til frugtbarhed
Fejringerne i dagene inden fastetiden udspringer af middelalderens folkelige og kirkelige traditioner, der skulle forberede de før-reformatoriske borgere på den 40 dage lange bodstid op til påske
Fastelavn betyder udklædning, og mens det i dag især er børnene, der spørger "Hvad skal jeg være til fastelavn?" var maskerne i gamle dage forbeholdt de voksne. Man klædte sig ud for at vende op og ned på hverdagen og for at skræmme det onde væk
Har man altid fejret fastelavn i folkekirken, og hvorfor fejres fastelavn ikke i den katolske kirke? Bliv klogere på fejringen i de forskellige kristne kirker
Fastetiden er i den katolske kirke ikke en tid til fest, og derfor fejres fastelavn heller ikke. Derimod handler det om at faste og at omvende sig til Gud
Fra på søndag starter "den gale uge," også kaldet fastelavnsugen. Her hedder de fire vigtigste dage flæskesøndag, flæskemandag, hvidetirsdag og askeonsdag. Fælles for dem er, at de alle har noget med mad at gøre
Hvide tirsdag er opkaldt efter en æggesøbe og er dagen før fastetidens begyndelse. På hvide tirsdag spiser man delikate og fede, hvide retter med æg, sukker, mælk og mel
Efter fastelavns festligheder kommer fastetiden, den 40 dage lange forberedelsestid inden påske. Faste har sit udspring i Bibelens fortælling om Jesu 40 dage i ørkenen, men er et kontroversielt begreb i den kristne kirke
Supermarkedernes bake off og statens høje energiafgifter er ved at udrydde bagerbutikkerne. Men bagerne kan stadig noget, som supermarkederne ikke kan. For eksempel laver de fremragende fastelavnsboller
Den kristne kirke har sin egen kalender, nemlig kirkeåret, som begynder 1. søndag i advent. Her kan du finde tekster og inspiration til hver dag i kirkeåret
Askeonsdag er fastetidens første dag og i den katolske kirke en vigtig påmindelse om menneskets forgængelighed og afhængighed af Gud. I dag fejres den også enkelte steder i folkekirken
Fra på søndag starter "den gale uge," også kaldet fastelavnsugen. Her hedder de fire vigtigste dage flæskesøndag, flæskemandag, hvidetirsdag og askeonsdag. Fælles for dem er, at de alle har noget med mad at gøre
Det er snart tid til fastelavnsris og til at slå katten af tønden. Her er dit overblik til en sjov og anderledes fastelavnsfejring i kirkelig sammenhæng
Fastelavn, er mit navn... Februar er lig med udklædning, fastelavnsboller og at slå katten af tønden. Kender du den historiske baggrund for højtiden, og hvorfor fejrer man fastelavn i kirken? Læs mere i dette tema
Tæller vi ikke forkert mellem de to søndage septuagesima og seksagesime lige inden fastelavn, spørger en læser. Højskoleforstander Robert Bladt svarer, at det muligvis hænger sammen med fastelavnsøndags og fastens liturgiske navne
Fejringerne i dagene inden fastetiden udspringer af middelalderens folkelige og kirkelige traditioner, der skulle forberede de før-reformatoriske borgere på den 40 dage lange bodstid op til påske
På søndag er det fastelavn, men hvad er det egentlig, vi fejrer, når vi slår katten af tønden og klæder os ud? Læn dig tilbage og tag en kop kaffe, mens du bliver klogere
Flere af landets kirker har taget de folkelige fastelavnstraditioner til sig, og de inviterer derfor til fastelavnsgudstjenester med alt hvad en barnlig sjæl kan begære. Nedenfor guider vi til fastelavnsgudstjenester for en hver smag
Fastelavn betyder udklædning, og mens det i dag især er børnene, der spørger "Hvad skal jeg være til fastelavn?" var maskerne i gamle dage forbeholdt de voksne. Man klædte sig ud for at vende op og ned på hverdagen og for at skræmme det onde væk