Derfor spiser vi fastelavnsboller

I disse dage skal man væbne sig med tålmodighed, hvis man vil sætte tænderne i en af bageriernes lækre fastelavnsboller. De cremefyldte kager er nemlig populære som aldrig før, og særligt i hovedstadsområdet melder bagerierne om ekstremt lange fastelavnsbollekøer. Men hvorfor spiser man overhovedet fastelavnsboller? Bliv klogere her

Fastelavnsbollerne er under corona-pandemien blevet mere populære end nogensinde. Salget af de søde fastelavnsboller har også tidligere har været meget omsiggribende, men i år er salget gået amok og har flere steder skabt køer på flere hundrede meter til nærmeste bagerbutik.

Men hvorfor er det i grunden, at vi spiser fastelavnsboller – hvis man ser på det i forhold til traditionen?

Svaret skal søges i den kristne påskefaste, som starter askeonsdag, der i år falder den 17. februar. Fra denne dag og indtil påskedag spiste man tidligere hverken kød, æg, sukker, hvedemel og andre luksusvarer. Man skulle i stedet faste ved at spise mere enkle ting som fisk og grød, mens man forberedte sig på påskens mirakel.

Men inden fasten slog man sig løs og holdt således både karnevaller og maskerader og spiste løs af de ting, som man snart skulle til at undvære – og blandt disse altså æg, sukker og hvedemel, som man bruger til at lave fastelavnsboller.

En af årest mest omtalte fastelavnsboller er denne moderne udseende variant fra Andersen Bakery i København:

I vore dage er der også mange, som laver fastelavnsboller med creme af flødeskum. Dét havde dog ikke gjort nogen forskel, hvis vi stadig havde fastet som førhen. For dengang var fløde, ligesom det hvide sukker, en decideret luksusvare.

Mad spiller i det hele taget en stor rolle i fastelavnstiden, hvor dagene på dansk ligefrem har navne efter mad.

Fastelavnssøndag og fastelavnsmandag hed således flæskesøndag og flæskemandag, fordi det var de to sidste dage, hvor man spiste kød, som regel flæsk.

Tirsdagen efter fastelavn hed hvide tirsdag som en reference til, at man kun spiste hvide ting som netop æg, fint hvedemel og sukker. Det var dog ikke altid fastelavnsboller, som man lavede hvidetirsdag. Det kunne også være en ret, der hed æggesøbe, og som blev lavet med øl, men den spises ikke i dag.