Fastelavn var middelalderens festlige førfastefejring

Fejringerne i dagene inden fastetiden udspringer af middelalderens folkelige og kirkelige traditioner, der skulle forberede de før-reformatoriske borgere på den 40 dage lange bodstid op til påske

Fasten var en forberedelsestid op til påske, hvor man undgik fisk og kød. Inden da havde man brug for at få lidt sul på kroppen. Og fastelavn gav mulighed for at indtage alt det, der snart blev forbudt.

De oprindelige navne på dagene omkring fastelavn før reformationen var flæskesøndag samt -mandag (hvor man stoppede sig med kød), hvidetirsdag (hvor man kun måtte spise hvide madvarer; sukker, æg, hvedemel eller lignende) og askeonsdag, der indledte fasten. Den var en periode, hvor man i kød og i åndelighed forberedte sig på opstandelsesmiraklet.

Fasten forsvandt groft set i katolicismen efter reformationen, men nogle vælger stadig at faste, og især faster flere katolikker askeonsdag og langfredag. Er man fyldt 14 år, skal man på disse dage afholde sig fra kød. Er man mellem 18-59 år, skal man faste på de nævnte dage, og man må således kun spise et enkelt måltid.

Fasten blev ikke videreført i protestantismen. Det gjorde til gengæld de festlige dele af fastelavn - nogle af dem var særdeles barbariske. Man spiste godt under fastelavn og brugte generelt højtiden som et holdepunkt til at samles med venner og familie for at fejre højtiden.

Fra 1536 til omkring slutningen af 1800-tallet slog man mange steder bogstaveligt talt katten af tønden. Det foregik på den måde, at man lagde en kat i en tønde for dernæst at slå, til den kom ud. Hvis den ikke var helt død, aflivede man den ofte. Dette for at undgå den sorte død, pesten. Den sorte kat stod som symbol på djævelen, og måtte derfor ofres.

I Sydeuropa havde man også en fest, der lignede fastelavn. Det var de berømte "carnevale", der betyder “farvel kød” på latin og ligeledes har en lang historie bag sig.

Fastelavnsfesten ligger altid syv uger før påsken og altid på en søndag mellem den 1. februar og den 7. marts. Det skyldes, at påsken ligger på den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, og dermed skal udregnes fra år til år.

I dag fejrer man fastelavn i flere danske kirker. Det sker med ekstra gudstjenester om eftermiddagen, hvor børnene kan komme udklædte og slå katten af tønden i anledning af fastelavnssøndag. Også mandagen bliver bredt brugt til fejringen, eksempelvis i mange institutioner.