Fastelavn

Hvorfor klæder vi os ud til fastelavn?

Traditionen med masker stammer helt tilbage fra renæssancens fester i 1500-tallet, hvor man især i de sydeuropæiske lande dyrkede maskeballer og maskerader.

Fastelavn betyder udklædning, og mens det i dag især er børnene, der spørger "Hvad skal jeg være til fastelavn?" var maskerne i gamle dage forbeholdt de voksne. Man klædte sig ud for at vende op og ned på hverdagen og for at skræmme det onde væk

Fastelavn er oprindeligt både en folkelig og religiøs fest, der blev fejret i forbindelse med fasten og påskens komme. Den kristne faste op til påske varede i 40 dage, og fastelavn er tiden, hvor man kunne skeje ud inden fastetiden, hvor det var forbudt at indtage for eksempel kød og hvidt brød.

Men det var ikke kun i forhold til maden, at man slog sig løs til fastelavn. I det hele taget var mere nemlig tilladt, og det var ikke unormalt, at mænd og kvinder var sammen på tværs af ægteskaber.

I den forbindelse bar man gerne masker for at vise, at de normale regler og skel i samfundet var ophævet.Traditionen med masker stammer helt tilbage fra renæssancens karnevaller i 1500-tallet, hvor man især i de sydeuropæiske lande dyrkede maskeballer og maskerader. Med maske på kunne man skjule sin sande identitet og derved også gøre ting, som man normalt ikke ville have gjort. Blandt andet derfor associeres maskerne også nu med mystik og erotik.

Disse festlige karnevaller blev oprindeligt holdt for overklassen og blevbetragtet som et frirum til at lægge moralen fra sig for en stund og gå til den med alt hvad det indebar af mad og drikke, udfordrende dans og erotiske udskejelser.

Den fulde udklædning, som vi i dag ser hos børnene, når de rasler og slår katten af tønden, var i gamle dage forbeholdt de voksne. Dengang klædte man sig typisk ud som djævel eller noget andet uhyggeligt for at skræmme det onde væk.

Det var også almindelig skik at mænd klædte sig ud som gamle mænd eller iførte sig dameklæder. Ifølge fastelavnsskikken måtte tingene gerne vendes lidt på hovedet.

I middelalderen var det blandt andet de nye håndværkslaug, der indførte fastelavnsfester og optog. Disse laug var foreninger for både mestre og svende, som skulle sikre eneret på deres særlige håndværk. De fungerede også som sikkerhedsnetværk for medlemmerne og deres familier.

Man løb også fastelavnsløb iført udklædning, men disse blev forbudt fra 1683, fordi blev anset for at være for løsslupne.

Vi ser dog stadig fastelavnsoptog i lande over hele verden, for eksempel til karnevaller, hvor man klæder sig i vilde og farverige kostumer og går eller danser igennem gaderne. Nogle af de mest kendte karnevaller findes i Rio i Brasilien og i London kan man besøge Europas største af slagsen.

Hvor fastelavnstiden i gamle dage var en festlig og dramatisk begivenhed er det i dag en hyggelig familiefest, og djævlekostumet er skiftet ud med prinse- og prinsessetøj i børnestørrelse.

Foto: Asger Sessingø/ritzau.