Fem faddere: Det siger du ja til, når du skal stå fadder

Hvem bestemmer, hvad fadderens opgave er? Kirken, forældrene eller fadderen selv? Svaret på spørgsmålet er svært at finde, men kan samtidig være altafgørende, når man står midt i valget om at blive fadder. Kristendom.dk har spurgt fem faddere, hvad de mener, at opgaven indebærer

"...sker det, at forældrene dør, før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det står til jer, drage omsorg for, at det oplæres i den kristne tro."

Sådan kan det lyde når præsten tiltaler fadderne til en barnedåb i folkekirken. I dag bliver fadderopgaven dog fortolket på mange forskellige måder, og det åndelige ansvar for barnet er ikke længere en selvfølge.

Men hvad siger fadderen så egentlig ja til ved dåben? Kan man opdrage et barn i den kristne tro, hvis ikke man tror på Gud? Og er idéerne om fadderens rolle i dag overhovedet noget, der kommer fra kirken?

I forsøg på at finde svar, har Kristendom.dk spurgt fem faddere med forskellige baggrunde, om hvilket ansvar, de mener, følger med fadderopgaven.

"Man skal huske at inddrage barnet i samtalen om tro"

Hannah Kirstine Søndergaard er 26 år og studerer oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet, og har stået fadder til fire af sine niecer og nevøer. For hende er det vigtigste budskab i kristendommen kærligheden, også den kærlighed, som sætter hendes fadderbørn fri, hvis de vælger ikke at følge den kristne tro:

"Jeg har sagt ja til at tale med børnene om tro. Fordi jeg er deres fadder, vil de altid vide, at jeg har sagt ja til at støtte dem, hvis de vælger den kristen tro."

Læs hele interviewet med Hannah her.

"Jeg glæder mig til, at jeg kan dele mit trosliv med Matthea"

"Jeg har sagt ja til at blive en fadder og moster, som mit fadderbarn føler, hun kan komme til med spørgsmål om tro. Jeg har også lyst til at huske hendes dåbsdag og gøre noget særligt ud af den. Nogle år bliver det nok til en lille gave eller et kort, hvor jeg kan minde hende om vigtigheden af, at hun er blevet døbt."

Rebekka Hinbo Jakobsen er 25 år og studerer på bacheloren i Engelsk på Aarhus Universitet. Rebekka stod fadder til sin niece, Matthea den fjerde maj i år, og finder det yderst vigtigt at lære hende om Jesus og den kærlighed, han har til hende.

Læs hele interviewet med Rebekka her.

"Mit bidrag handler om livsduelighed, ordentlighed samt naturligvis omsorg"

"Ansvaret for at hjælpe børnene med at udvikle livsduelighed, ordentlighed og selvstændig tænkning."

Anders Cornelius Maltha Winther er 36 år og arbejder på Integrationsnet i Aarhus, han er ikke kristen, men har alligevel sagt ja til at stå fadder til hans nevø og niece, da han mener, at fadderrollen rummer mere end det åndeligt ansvar.

Læs hele interviewet med Anders her.

"Jeg overvejede, om jeg var et godt nok menneske til sådan en opgave"

"Jeg mener, at jeg har et ansvar for at bede for mit fadderbarn. Jeg har også et ansvar for at lære ham om hvem Jesus er, om hvad Guds rige er og om Guds kærlighed til ham. Ansvaret ligger derfor både i at være forbeder og forbillede i den kristne tro."

Mathilde Storgaard Sørensen er 24 år og studerer Fransk sprog og -litteratur på Aarhus Universitet. Mathilde er kristen og kommer i Aarhus Valgmenighed. Sidste år i december stod hun fadder til sin nevø, Samuel Ezra, og hun mener, at fadderopgaven i høj grad også handler om forbøn.

Læs hele interviewet med Mathilde her.

"Jeg tilskriver ikke fadderopgaven et særligt kristent ansvar"

"Jeg har et ansvar for, at de har det godt og for at beskytte dem og præge dem på en god måde i livet. Jeg har et ansvar for at give barnet de bedste vilkår."

Mette Skov Myrup er 26 år og praktikant på Kvinfo i København. Mette er socialist og mener, at alle mennesker har et ansvar overfor hinanden. Hun ser ikke faderrollen som særlig kristen, men som et ansvar for at være tilstede i barnets liv. Mette har stået fadder i alt fire gange.

Læs hele interviewet med Mette her.

Artiklen bliver løbende opdateret med interviews med i alt fem unge faddere.