Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten, står der i Grundloven. Folkekirken er en del af mange danskeres liv fra fødsel til død, og selvom der sjældent er fyldt i kirken om søndagen, holder kirken godt fast i sine medlemmer, der gerne fejrer jul, dåb, konfirmation, bryllup og bruger kirken ved begravelser og bisættelser. Bliv klogere på folkekirkens liv og historie i dette tema.
Folkekirken er en særlig dansk institution. Det er ikke en komplet statskirke, men staten understøtter folkets kirke, som har 4.347.018 medlemmer. Ritzau Scanpix/Nils Meilvang
Folkekirken blev skabt ved Grundloven fra 1849, hvori det blev beskrevet, at den danske kirke er den evangelisk-lutherske folkekirke. Lige siden har størstedelen af danskerne været medlemmer af kirken, og selvom dåbsprocenten er faldende, holder kirken godt fast i sine medlemmer.
Per 1. april 2018 havde folkekirken 4.347.018 medlemmer. Kirken er opbygget demokratisk: Den er formelt set ledet af kirkeministeren, og Danmark er inddelt i stifter, som bestyres af de danske biskopper. Hvert bispedømme består af provstier, som ledes af provster, og endeligt er der provstiernes sogne, der styres af folkevalgte menighedsråd. I samarbejde med kirkens personale - præster, organister, menighedsråd, kordegne, kirketjenere og så videre - skal de sikre, at der er gode rammer for danskernes trosliv.
Folkekirken har en lang historie, der går fra middelalderen over Reformationen i 1500-tallet og vækkelsernes afgørende præg på kirken i 1800-tallet frem til nutidens kirke, der kommer i mange skikkelser
Hvem gør hvad i folkekirken? Hvilke roller har præsterne, biskopperne, menighedsrådene, kirkeministeren og alle de andre, der arbejder sammen om at drive den danske folkekirke?
Kirken, den er et gammelt hus, lyder en salmetekst. Kirkerummet er fyldt med symboler og historie. Hvad gemmer der sig bag ord som knæfald, kor og alter? Bliv klogere på, hvad du ser, når du træder ind i kirkens rum
Folkekirken i tal
Medlemmer: Den 1. april 2018 var der 4.347.018 medlemmer af folkekirken. Det svarer til 75,1 procent af befolkningen i Danmark.
Dåb: I 2017 blev der i alt foretaget 41.015 dåb i folkekirken.
Ind- og udmeldelser: I 2017 blev 7.837 personer over 1 år meldt ind i folkekirken, mens 15.318 personer meldte sig ud af folkekirken. I 2016 var der 7.711 indmeldelser i folkekirken af personer over 1 år, og samme år var der 24.728 udmeldelser. Det skyldes især, at Ateistisk Selskab i 2016 lavede en kampagne, der skulle få folk til at melde sig ud af folkekirken.
Konfirmationer: I 2017 blev der i folkekirken konfirmeret 46.602 unge. Det svarer til, at cirka 69,7 procent af alle unge i konfirmationsalderen blev konfirmeret.
Vielser: I 2017 blev der i alt foretaget 10.381 vielser i folkekirken. I 2016 blev der foretaget 10.479 vielser i folkekirken. I 2015 blev der foretaget 9.765 vielser.
Begravelser: I 2017 blev der i folkekirken foretaget 44.388 kirkelige begravelser. Det svarer til, at 83,3 procent af alle, der døde i Danmark, blev begravet eller bisat under medvirken af en præst i folkekirken.
Kender du alle de 10 danske biskopper? Få et overblik over dem her
2. Livets begivenheder
Dåb
Når man bliver døbt, bliver man indlemmet i den kristne menighed. I folkekirken er barnedåb det mest almindelige, men hvis man ikke blev døbt som spædbarn, kan man blive det senere i livet – for eksempel inden konfirmationen eller som drop in-dåb, der er blevet populært i de senere år.
Dåben er det ene af folkekirkens to sakramenter. Den anden er nadveren.
Jesus befalede sine disciple at gå ud og døbe folk i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Men hvad er dåbens indhold og betydning? Her kan du blandt andet læse om dåben i Det Nye Testamente, og om dåben luthersk forstået
Når et barn bliver døbt, bliver det samtidig medlem af kirken og en del af det kristne fællesskab. Højmessen med dåb indledes og afsluttes som oftest med særlige dåbssalmer - her er 10 særligt velegnede
Når man bliver døbt, indlemmes man i den kristne menighed. I folkekirken er barnedåb det mest almindelige, men hvis man ikke blev døbt som spædbarn, kan man blive det senere i livet. Bliv klogere på dåben i dette tema
Konfirmation
I 7. eller 8. klasse får danske unge mulighed for at blive konfirmeret. At blive konfirmeret betyder, at man bekræfter sin dåb og stadig gerne vil tilhøre kirken - men den kirkelige handling indebærer også, at Gud bekræfter sit løfte om at være med konfirmanden. Ritualet markerer samtidig overgangen fra barn til voksen.
Mens kirken bliver brugt i stadig mindre grad af danskerne ved livets store overgange, skiller de unge sig ud ved fortsat at bruge konfirmationen som indgangen til voksenlivet. Det er resultatet af årtiers fokus på at forbedre konfirmationsforberedelserne, siger lektor
Rideveninder med heste udenfor kirken og en pinlig sang til festen er blandt tv-vært Signe Moldes minder fra dengang, hun blev konfirmeret. Men selve konfirmationen var en meget naturlig ting for hende
Når man bliver konfirmeret, bekræfter man troen på Gud, som man fik i dåben. Det er samtidig det store overgangsritual fra barn til voksen i Danmark. Her kan du få alt at vide om hvad, hvorfor og hvordan man fejrer konfirmation
Bryllup
”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”
Sådan lyder det i Kærlighedens højsang, der er et af de mest citerede steder i Bibelen. Og det budskab kan mange mennesker nok nikke genkendende til. Der findes næppe noget større i livet end at elske og at blive elsket – ikke mindst når det drejer sig om romantisk kærlighed. Derfor er et bryllup da også en af livets helt store begivenheder.
Man kan både blive kirkeligt og borgerligt viet, og hvis man vælger at blive gift i en kirke, minder vielsen i sin opbygning meget om en gudstjeneste, da der også er bønner, salmer, bibellæsninger og velsignelse. Flere og flere danske par vælger dog at sige ja til hinanden på rådhuset, hvorfor det i dag er mindre end hver tredje vielse, der bliver forrettet af en præst.
Når du ankommer som gæst til et kirkebryllup, bliver du også en del af en gammel og ritual tradition. Læs her, hvordan et bryllup i folkekirken foregår
Inden en kirkelig vielse har præst og brudepar mulighed for at se hinanden i øjnene og tale om, hvad Gud betyder i et bryllup mellem to, der elsker hinanden
Har du også undret dig over, hvorfor brudevalsen skal danses inden midnat, og hvorfor den stakkels gom skal miste sine gode sokker? Der knytter sig mange traditioner til et dansk bryllup. Få et overblik her
Bryllup er en af livets store fester. Traditionerne er mange, og forventningerne er store. Få et overblik og få svar på spørgsmål om traditioner, forberedelser og kirkens rolle i det store bryllupstema
Begravelse
Begravelseshandlingen kan enten finde sted som en kirkelig eller borgerlig begravelse, det vil sige med eller uden medvirken af en præst. Selve jordfæstelsen sker på folkekirkens kirkegårde eller på Kirkeministeriets godkendte begravelsespladser. I dette tema sætter vi fokus på den kirkelige begravelse.
Begravelse i den danske folkekirke er en minigudstjeneste, som begynder og slutter med orgelmusik, og undervejs veksles der mellem salmesang, tekstlæsning og en prædiken. Endeligt enten begraves eller brændes afdøde.
De fleste af os har prøvet det. Det er hårdt. Svært at forstå og forholde sig til, når en, man holder af, dør. Men hvordan forløber den kristne begravelse?
Lysene tændes, kisten bæres ind, og præsten holder sin tale. Der tages afsked med afdøde, som enten sænkes i jorden eller sendes afsted til kremering. Her kan du se, hvordan en begravelse i en dansk folkekirke foregår
I folkekirken kan man blive begravet eller bisat, og mere end 80 procent af danskerne bliver kirkeligt begravet. I dette tema kan du blive klogere på, hvordan en begravelse fungerer og finde inspiration til salmer
Den kristne kirke har sin egen kalender, nemlig kirkeåret, som begynder 1. søndag i advent. Her kan du finde tekster og inspiration til hver dag i kirkeåret
De fire søndage inden jul kaldes advent. Adventstiden er det kirkelige nytår, som begynder første søndag i advent og markerer en stille ventetid, hvor man forbereder sig på Jesu fødsel julenat
Adventsalmer vidner om ventetiden frem mod den kristne jul og forventningen om Jesu komme. Samtidig byder de et nyt kirkeår velkomment. Her følger en introduktion til tre adventssalmer
Har du styr på juledagene? Her finder du en gennemgang af den kristne jul helt fra juleaften til helligtrekongers søndag, der markerer afslutningen på julen
Helligtrekongersdag afslutter julen med den velkendte historie om de vise mænd, som fulgte ledestjernen fra Østerland til Jesus i Betlehem. Den 6. januar er helligtrekongersdag
Hvor mange vise mænd var der? Hvad hedder kagen, man spiser i Frankrig til helligtrekonger? Test din viden om helligtrekongersdagen, som afslutter den kristne julehøjtid
Efter fastelavns festligheder kommer fastetiden, den 40 dage lange forberedelsestid inden påske. Faste har sit udspring i Bibelens fortælling om Jesu 40 dage i ørkenen, men er et kontroversielt begreb i den kristne kirke
Det er fantastisk for de fleste kvinder at få beskeden om, at man venter barn. Men for en speciel - udvalgt - kvinde ved navn Maria foregik det ikke på helt ordinær vis, da beskeden blev leveret. Få historien bag Mariæ bebudelse her
Jomfru Maria er elsket og afbildet i alverdens kristne kirker, men der er store forskelle i den måde, som hun opfattes - og dyrkes på. Læs i anledning af Mariæ bebudelsesdag den 18. marts om Jesu moder
Påsken er kristendommens vigtigste højtid. Her mindes Jesu død og opstandelse. Påsken (på hebraisk: pesach) er samtidig jødedommens mest centrale højtid. Historisk set er den kristne påske baseret på den jødiske, som igen har træk fra endnu tidligere fester. Lad os derfor starte med at se på den før-kristne påskefejring.
I mere end 300 år har den fjerde fredag efter påske været fast bededag i den danske kirke. For mange danskere er store bededag en kærkommen forårsfridag, og for mange andre er der nærmest tale om store konfirmationsdag, idet mange kirker landet over holder konfirmationer. Det er en særlig helligdag, fordi vi ikke deler den med andre lande
For mange danskere er store bededag en kærkommen forårsfridag, der næsten er blevet "store konfirmationsdag" landet over. Men hvor meget ved du om store bededags historie og traditioner? Test din viden her
Kristi himmelfart nærmer sig, men hvad er den kristne himmel egentlig? Bor Gud i himlen? Er himlen og paradiset det samme? Og hvad laver englene udover at pynte ved juletid?
Ifølge Lukasevangeliet var Jesus sammen med disciplene i fyrre dage. Men hvad der egentlig skete, er historisk set uvist, svarer teolog Helge Kjær Nielsen
Hvornår fejrer man pinse? Hvad betyder helligånden, og hvad vil det sige, at det er kirkens fødselsdag? Få baggrunden for den sidste af forårets kristne højtider, og gå på opdagelse i maleriet "Helligåndens nedstigning"
Den kristne pinse er fejringen af Helligåndens komme til verden efter Jesu død, opstandelse og himmelfart. Ifølge kristendommen er Helligånden udtryk for Guds nærvær i verden, der til stadighed skaber og fornyr troen og kirken
Den første uge i november byder på allehelgensaften, halloween og allehelgensdag. Men der er tale om tre forskellige dage med hver sit indhold og betydning, selvom dagene falder tæt op af hinanden
Nogle opgav alt for deres tro. Andre har præget kirkehistorien med deres liv og banebrydende tanker. Læs her om 10 af de mennesker, der bliver æret som helgener i den katolske kirke
Hvem bestemmer i Den Danske Folkekirke? Er det kirken selv? Eller Folketingets politikere? Kristendom.dk fortæller om kampen om magten i folkekirkens historie
Kirken, den er et gammelt hus, lyder en salmetekst. Kirkerummet er fyldt med symboler og historie. Hvad gemmer der sig bag ord som knæfald, kor og alter? Bliv klogere på, hvad du ser, når du træder ind i kirkens rum
Sproget i de danske salmer rummer billeder og udtryk, som ikke hører hjemme i hverdagsdansk. Hvordan skal man så kunne forstå salmerne? Kristendom.dk bringer her en guide til hjælpemidler på internettet og i litteraturen
Hvem sidder i et menighedsråd, hvad er menighedsrådets funktion, og hvordan vælges et menighedsråd? I weekenden holder Landsforeningen af Menighedsråd årsmøde - bliv klogere på, hvad de arbejder med her
Af Lea Schøler Christensen og Emmelie Sakina Hytting
Få indblik i en Kirkegårdsleders arbejdsfunktioner
7. Kvinder i kirken
Den 28. april 1948 blev de første tre kvindelige præster i Danmark ordineret i Fyens Stift. I dag er der to kvindelige biskopper, overvægt af kvinder på teologistudierne, og næsten halvdelen af præsterne er kvinder. Alligevel debatteres det stadig, om kvinder må være præster. Hvorfor, og hvordan har debatten ændret sig?
Er kirken principfast eller bare ude af trit med befolkningen, når den i spørgsmålet om kvinders ligestilling historisk er blevet overhalet af stort set alle andre større samfundsinstitutioner?
Om få år vil kun hver fjerde uddannede teolog være en mand. Det gør folkekirkens appel smallere, men fremmer samtidig vigtige sociale værdier, mener flere iagttagere
Fordomme om støvede eller stillestående kirkegængere får sig et hak i tuden af nye tal om de kirkegængere, som søndag efter søndag sidder på kirkebænkene i landets omkring 2300 sognekirker. For de flittigste kirkegængere er samtidig aktive og veluddannede mennesker med stor interesse for kultur- og samfundsliv samt god kontakt til venner og familie, viser den nye opgørelse
En rundspørge viser, at tre ud af fire danskere stort set aldrig går i kirke. Sådan har det været i mere end 30 år, og folkekirken får svært ved at ændre udviklingen, lyder det fra flere sider
9. Medlemskab
Enhver, der bliver døbt i folkekirken, bliver ved dåben medlem af den. Men der er også andre måder at blive medlem på, hvis for eksempel man er døbt i et andet kirkesamfund. Det kan du læse mere om her.
Hun meldte sig ud af folkekirken, da hun fik sin første lønseddel. Han er medlem, men kommer kun sjældent trods sin kristne tro. De elsker gudstjenestens højtidelighed -- men som national samler har folkekirken udspillet sin rolle, mener Thea Skaanes og Johan Ahrenfeldt
Flere københavnske sogne melder om en markant stigning i udmeldinger. I forvejen er København det sted i landet, hvor folkekirken har færrest medlemmer
Folkekirkens økonomi er blevet kaldt en Storm P. maskine, der er vanskelig at gennemskue. Hvor mange penge råder Folkekirken over, hvem bestemmer over dem, og hvad bliver de brugt til? I dette tema kan du blive klogere på økonomien i Den danske Folkekirke.
11. Kirke og stat
Den "hårde" løsning: Der afholdes folkeafstemning om en grundlovsændring af paragrafferne § 4 og 66. Hvis afstemningen ender med et ja, skrives Grundloven om, således at folkekirken ingen særstilling i det danske samfund har. Kirken bliver dermed selvstyrende, både hvad angår indre anliggender (hvad ret kirkelære er), og hvad angår ydre anliggender. Det betyder, at områder som begravelseslovgivning, ægteskabslovgivning og navnelovgivning overflyttes til den offentlige forvaltning. Efter al sandsynlighed ledes kirken af et kirkeråd, der kan udtale sig på kirkens vegne i moralske og politiske spørgsmål
Den "bløde" løsning: Et flertal i Folketinget vedtager en forfatning for kirken. Denne vil efter al sandsynlighed blive skrevet i tæt samråd med folkekirkens ledelse. Denne forfatning betyder, at kirken nu selv bliver lovgivende vedrørende indre anliggender. Det vil sige, at det ikke længere er op til en minister, men til et kirkeråd at fastslå, hvad der er ret kirkelære, og hvordan gudstjenester må foregå. Samtidig vil kirken stå friere i forhold til at kunne udtale sig politisk og etisk. Folkekirken vil stadig kunne varetage sekulære opgaver som navngivning og andre af de opgaver, den varetager i dag.
Siden reformationen har kirke og stat været tæt forbundet. Først havde vi en statskirke og så en folkekirke. Men nu er der debat om kirkens fremtid blandt politikere og kirkefolk
Det er ikke nødvendigt med en folkeafstemning, hvis man kun vil skille kirke og stat blødt ad, lyder det fra eksperter. Læs her, hvordan det vil gå til, hvis det nye folketing beslutter at adskille kirke og stat
12. Kirkelukninger
Mange kirker har mistet deres opbakning og faste menighed i København, hvor medlemstallet kun går én vej: Nedad. Derfor er man begyndt at lukke sognekirker og bruge dem til andre formål. Det har sat gang i debatten om, hvordan folkekirken imødegår de seneste års økonomiske og demografiske ændringer. Og om hvad, man kan tillade sig at bruge en kirkebygning til.
Der findes ingen officielle procedurer for, hvordan kirkelukninger i Danmark skal foregå. Som det er i dag, sidder menighedsrådene med beslutningen om at lukke deres egne kirker
Jyder tager fat på debat om kirkelukninger efter kirkeministerens budskab om, at sogne med under 200 sognebørn skal overvejes lukket. 65 procent af de små sogne er nemlig jyske
Når det som udgangspunkt har været Kirkefondets ønske at sælge kirkebygningerne, så er det faktisk også et udtryk for en ”kirkelig prioritering”, skriver generalsekretær i Kirkefondet
Der er ingen regler i den kirkelige lovgivning, som præcist fastslår, hvem der ejer landets mange hundrede middelalderkirker. De er fra før, nogen tænkte på skøder
I slutningen af oktober udsender Danske Sømands- og Udlandskirker en fuldtidspræst til et muslimsk arabisk land. Selvom kristne ikke må missionere i Emiraterne, er Dubai et sted, hvor mange kristne trossamfund mødes med tolerance, fortæller kirkens præst Carl Bjarkam
I diskussionen om præsters håndtryk i folkekirken peger professor i kirkeret Lisbet Christoffersen på, at kirkens ritualer kan fraviges, men håndtrykket er obligatorisk
Hvor gammel er traditionen med at gå til alters i den danske folkekirke, og har kirkegængerne altid fået gæret vin og oblater? spørger en læser. Teologiprofessor og dr.theol. Kurt E. Larsen svarer
Kirken, den er et gammelt hus, lyder en salmetekst. Kirkerummet er fyldt med symboler og historie. Hvad gemmer der sig bag ord som knæfald, kor og alter? Bliv klogere på, hvad du ser, når du træder ind i kirkens rum
Frederiksborg Slotskirke skal, udover at betjene menigheden, også lægge hus til 200.000 turister årligt, og det kan være en udfordring. I en serie i juli måned kigger kristendom.dk nærmere på fire historiske slotskirker i fortid og nutid
Debatten gik livligt på Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde, da biskoppernes arbejdsgruppe fremlagde deres nye rapport om liturgi og frihed i folkekirken, skriver ph.d. Jette Rønkilde. Her er, hvad de kunne fortælle
Hvem sidder i et menighedsråd, hvad er menighedsrådets funktion, og hvordan vælges et menighedsråd? I weekenden holder Landsforeningen af Menighedsråd årsmøde - bliv klogere på, hvad de arbejder med her
Alt for ofte er sognene optaget af deres egen verden og det, der sker inden for kirkegårdsmuren og bag kirkens og sognegårdens vægge. Man ser ikke de muligheder, der er i det lokale samfund i nye samarbejder, mener sognepræst Simon Kangas Larsen
En af de ting, som overenskomstforhandlingerne har lært os, er, at folkekirkens præster ikke er enige om, hvorvidt præsteløftet er vigtigere end fagforeningens retningslinjer, mener centerleder og ph.d. Marie Vejrup Nielsen
"Der blev sat en ny dagsorden for diskussionen om folkekirkens plads i det danske samfund. For er folkekirken offentlig sektor på en måde, der kan sammenlignes med sundhedsvæsenet, skolevæsenet og militæret? Og hvordan skal man forstå folkekirken som arbejdsplads?"