Folkekirken

Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten, står der i Grundloven. Folkekirken er en del af mange danskeres liv fra fødsel til død, og selvom der sjældent er fyldt i kirken om søndagen, holder kirken godt fast i sine medlemmer, der gerne fejrer jul, dåb, konfirmation, bryllup og bruger kirken ved begravelser og bisættelser. Bliv klogere på folkekirkens liv og historie i dette tema.
Folkekirken er en særlig dansk institution. Det er ikke en komplet statskirke, men staten understøtter folkets kirke, som har 4.347.018 medlemmer. Ritzau Scanpix/Nils Meilvang
1. Folkekirken kort fortalt

Folkekirken blev skabt ved Grundloven fra 1849, hvori det blev beskrevet, at den danske kirke er den evangelisk-lutherske folkekirke. Lige siden har størstedelen af danskerne været medlemmer af kirken, og selvom dåbsprocenten er faldende, holder kirken godt fast i sine medlemmer. 

Per 1. april 2018 havde folkekirken 4.347.018 medlemmer. Kirken er opbygget demokratisk: Den er formelt set ledet af kirkeministeren, og Danmark er inddelt i stifter, som bestyres af de danske biskopper. Hvert bispedømme består af provstier, som ledes af provster, og endeligt er der provstiernes sogne, der styres af folkevalgte menighedsråd. I samarbejde med kirkens personale - præster, organister, menighedsråd, kordegne, kirketjenere og så videre - skal de sikre, at der er gode rammer for danskernes trosliv. 

Sådan fungerer folkekirken

Hvem gør hvad i folkekirken? Hvilke roller har præsterne, biskopperne, menighedsrådene, kirkeministeren og alle de andre, der arbejder sammen om at drive den danske folkekirke?

Guide

Guide: Gå på opdagelse i kirkens rum

Kirken, den er et gammelt hus, lyder en salmetekst. Kirkerummet er fyldt med symboler og historie. Hvad gemmer der sig bag ord som knæfald, kor og alter? Bliv klogere på, hvad du ser, når du træder ind i kirkens rum

Folkekirken i tal

Medlemmer: Den 1. april 2018 var der 4.347.018 medlemmer af folkekirken. Det svarer til 75,1 procent af befolkningen i Danmark.

Dåb: I 2017 blev der i alt foretaget 41.015 dåb i folkekirken.

Ind- og udmeldelser: I 2017 blev 7.837 personer over 1 år meldt ind i folkekirken, mens 15.318 personer meldte sig ud af folkekirken. I 2016 var der 7.711 indmeldelser i folkekirken af personer over 1 år, og samme år var der 24.728 udmeldelser. Det skyldes især, at Ateistisk Selskab i 2016 lavede en kampagne, der skulle få folk til at melde sig ud af folkekirken.

Konfirmationer: I 2017 blev der i folkekirken konfirmeret 46.602 unge. Det svarer til, at cirka 69,7 procent af alle unge i konfirmationsalderen blev konfirmeret.

Vielser: I 2017 blev der i alt foretaget 10.381 vielser i folkekirken. I 2016 blev der foretaget 10.479 vielser i folkekirken. I 2015 blev der foretaget 9.765 vielser.

Begravelser: I 2017 blev der i folkekirken foretaget 44.388 kirkelige begravelser. Det svarer til, at 83,3 procent af alle, der døde i Danmark, blev begravet eller bisat under medvirken af en præst i folkekirken.

Folkekirken i tal

Overblik: Nye tal om folkekirkens medlemmer

Tilknytningen til folkekirken bliver mindre, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Men medlemsprocenten er langtfra det eneste, som er værd at kaste et blik på. Kristeligt Dagblad har samlet de vigtigste tal om folkekirken

Oversigt over de danske biskopper

Kender du alle de 10 danske biskopper? Få et overblik over dem her

2. Livets begivenheder
Dåb

Når man bliver døbt, bliver man indlemmet i den kristne menighed. I folkekirken er barnedåb det mest almindelige, men hvis man ikke blev døbt som spædbarn, kan man blive det senere i livet – for eksempel inden konfirmationen eller som drop in-dåb, der er blevet populært i de senere år. 

Dåben er det ene af folkekirkens to sakramenter. Den anden er nadveren.

Sådan lyder dåbsritualet

Barnedåben starter og slutter med en salme. Her kan du læse den præcise ordlyd i dåbsritualet i den danske folkekirke.

Salme

Her er 10 salmehits til dåben

Når et barn bliver døbt, bliver det samtidig medlem af kirken og en del af det kristne fællesskab. Højmessen med dåb indledes og afsluttes som oftest med særlige dåbssalmer - her er 10 særligt velegnede

Gå på opdagelse i temaet om dåb

Når man bliver døbt, indlemmes man i den kristne menighed. I folkekirken er barnedåb det mest almindelige, men hvis man ikke blev døbt som spædbarn, kan man blive det senere i livet. Bliv klogere på dåben i dette tema

Konfirmation

I 7. eller 8. klasse får danske unge mulighed for at blive konfirmeret. At blive konfirmeret betyder, at man bekræfter sin dåb og stadig gerne vil tilhøre kirken - men den kirkelige handling indebærer også, at Gud bekræfter sit løfte om at være med konfirmanden. Ritualet markerer samtidig overgangen fra barn til voksen. 

Guide

10 vigtige ting om konfirmation

Hvad vil det sige at blive konfirmeret? Hvad sker der i kirken, og hvorfor holder konfirmanderne blå mandag? Læs alt om konfirmation her

Imod alle odds: Unge holder fast i konfirmationen

Mens kirken bliver brugt i stadig mindre grad af danskerne ved livets store overgange, skiller de unge sig ud ved fortsat at bruge konfirmationen som indgangen til voksenlivet. Det er resultatet af årtiers fokus på at forbedre konfirmationsforberedelserne, siger lektor

Gå på opdagelse i temaet om konfirmation

Når man bliver konfirmeret, bekræfter man troen på Gud, som man fik i dåben. Det er samtidig det store overgangsritual fra barn til voksen i Danmark. Her kan du få alt at vide om hvad, hvorfor og hvordan man fejrer konfirmation

Bryllup

”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”

Sådan lyder det i Kærlighedens højsang, der er et af de mest citerede steder i Bibelen. Og det budskab kan mange mennesker nok nikke genkendende til. Der findes næppe noget større i livet end at elske og at blive elsket – ikke mindst når det drejer sig om romantisk kærlighed. Derfor er et bryllup da også en af livets helt store begivenheder.

Man kan både blive kirkeligt og borgerligt viet, og hvis man vælger at blive gift i en kirke, minder vielsen i sin opbygning meget om en gudstjeneste, da der også er bønner, salmer, bibellæsninger og velsignelse. Flere og flere danske par vælger dog at sige ja til hinanden på rådhuset, hvorfor det i dag er mindre end hver tredje vielse, der bliver forrettet af en præst.  

Indføring

Sådan foregår vielsesritualet i kirken

Når du ankommer som gæst til et kirkebryllup, bliver du også en del af en gammel og ritual tradition. Læs her, hvordan et bryllup i folkekirken foregår

Samtale med præsten før brylluppet

Inden en kirkelig vielse har præst og brudepar mulighed for at se hinanden i øjnene og tale om, hvad Gud betyder i et bryllup mellem to, der elsker hinanden

Gå på opdagelse i temaet om bryllup

Bryllup er en af livets store fester. Traditionerne er mange, og forventningerne er store. Få et overblik og få svar på spørgsmål om traditioner, forberedelser og kirkens rolle i det store bryllupstema

Begravelse

Begravelseshandlingen kan enten finde sted som en kirkelig eller borgerlig begravelse, det vil sige med eller uden medvirken af en præst. Selve jordfæstelsen sker på folkekirkens kirkegårde eller på Kirkeministeriets godkendte begravelsespladser. I dette tema sætter vi fokus på den kirkelige begravelse. 

Begravelse i den danske folkekirke er en minigudstjeneste, som begynder og slutter med orgelmusik, og undervejs veksles der mellem salmesang, tekstlæsning og en prædiken. Endeligt enten begraves eller brændes afdøde.

Begravelse i kristendommen

De fleste af os har prøvet det. Det er hårdt. Svært at forstå og forholde sig til, når en, man holder af, dør. Men hvordan forløber den kristne begravelse?

Billedserie

Hvordan foregår en begravelse?

Lysene tændes, kisten bæres ind, og præsten holder sin tale. Der tages afsked med afdøde, som enten sænkes i jorden eller sendes afsted til kremering. Her kan du se, hvordan en begravelse i en dansk folkekirke foregår

Salmer ved begravelser

Det kan være svært pludselig at skulle vælge salmer til en begravelse. Denne artikel vil give nogle gode råd om salmevalget

Gå på opdagelse i temaet om begravelse

I folkekirken kan man blive begravet eller bisat, og mere end 80 procent af danskerne bliver kirkeligt begravet. I dette tema kan du blive klogere på, hvordan en begravelse fungerer og finde inspiration til salmer

3. Kirkeåret
Advent

De 10 vigtigste ting om advent

Adventstid er forventningen om Jesu komme, og den indleder kirkeårets nytår. Læs mere her

Juleklassiker

Hvad er advent og adventstid?

De fire søndage inden jul kaldes advent. Adventstiden er det kirkelige nytår, som begynder første søndag i advent og markerer en stille ventetid, hvor man forbereder sig på Jesu fødsel julenat

Klassiker

Tre adventssalmer, du skal kende

Adventsalmer vidner om ventetiden frem mod den kristne jul og forventningen om Jesu komme. Samtidig byder de et nyt kirkeår velkomment. Her følger en introduktion til tre adventssalmer

Jul
Indføring

Julen - dag for dag

Har du styr på juledagene? Her finder du en gennemgang af den kristne jul helt fra juleaften til helligtrekongers søndag, der markerer afslutningen på julen

Helligtrekonger

De 10 vigtigste ting at vide om helligtrekonger

Helligtrekongersdag afslutter julen med den velkendte historie om de vise mænd, som fulgte ledestjernen fra Østerland til Jesus i Betlehem. Den 6. januar er helligtrekongersdag

Quiz: Test din viden om helligtrekonger

Hvor mange vise mænd var der? Hvad hedder kagen, man spiser i Frankrig til helligtrekonger? Test din viden om helligtrekongersdagen, som afslutter den kristne julehøjtid

Faste

De 10 vigtigste ting om kristen faste

Efter fastelavns festligheder kommer fastetiden, den 40 dage lange forberedelsestid inden påske. Faste har sit udspring i Bibelens fortælling om Jesu 40 dage i ørkenen, men er et kontroversielt begreb i den kristne kirke

Klassiker

Faste i Bibelen

Hvad står der i Bibelen om faste? Følg med i dr.theol. Helge Kjær Nielsens gennemgang af, hvad de bibelske skrifter egentlig fortæller om faste

Mariæ bebudelse
Påske
Indføring

Alt om påske

Påsken er kristendommens vigtigste højtid. Her mindes Jesu død og opstandelse. Påsken (på hebraisk: pesach) er samtidig jødedommens mest centrale højtid. Historisk set er den kristne påske baseret på den jødiske, som igen har træk fra endnu tidligere fester. Lad os derfor starte med at se på den før-kristne påskefejring.

Store bededag
Indføring

Derfor fejrer vi store bededag

I mere end 300 år har den fjerde fredag efter påske været fast bededag i den danske kirke. For mange danskere er store bededag en kærkommen forårsfridag, og for mange andre er der nærmest tale om store konfirmationsdag, idet mange kirker landet over holder konfirmationer. Det er en særlig helligdag, fordi vi ikke deler den med andre lande

Quiz: Hvad ved du om store bededag?

For mange danskere er store bededag en kærkommen forårsfridag, der næsten er blevet "store konfirmationsdag" landet over. Men hvor meget ved du om store bededags historie og traditioner? Test din viden her

Kristi himmelfart

Derfor fejrer vi Kristi himmelfart

På Kristi himmelfart begynder arbejdsdelingen mellem Gud og menneske, hvor vi får overdraget ansvaret for at være kirke på jorden efter Jesus

5 vigtige ting om himlen i kristendommen

Kristi himmelfart nærmer sig, men hvad er den kristne himmel egentlig? Bor Gud i himlen? Er himlen og paradiset det samme? Og hvad laver englene udover at pynte ved juletid?

Hvor var Jesus mellem påske og himmelfart?

Ifølge Lukasevangeliet var Jesus sammen med disciplene i fyrre dage. Men hvad der egentlig skete, er historisk set uvist, svarer teolog Helge Kjær Nielsen

Pinse
Indføring

Derfor fejrer vi pinse

Hvornår fejrer man pinse? Hvad betyder helligånden, og hvad vil det sige, at det er kirkens fødselsdag? Få baggrunden for den sidste af forårets kristne højtider, og gå på opdagelse i maleriet "Helligåndens nedstigning"

Spørg

Hvornår falder pinsen i forhold til påsken?

Pinse er en fordanskning af det græske pentekosté, der betyder ”den halvtredsindstyvende” (dag efter påske), svarer cand.theol. Jørgen Kjærgaard

Allehelgen
Indføring

Forskelle mellem allehelgen og halloween

Den første uge i november byder på allehelgensaften, halloween og allehelgensdag. Men der er tale om tre forskellige dage med hver sit indhold og betydning, selvom dagene falder tæt op af hinanden

Kender du disse 10 berømte helgener?

Nogle opgav alt for deres tro. Andre har præget kirkehistorien med deres liv og banebrydende tanker. Læs her om 10 af de mennesker, der bliver æret som helgener i den katolske kirke

4. Folkekirkens historie

Magten i folkekirken

Hvem bestemmer i Den Danske Folkekirke? Er det kirken selv? Eller Folketingets politikere? Kristendom.dk fortæller om kampen om magten i folkekirkens historie

5. Kirken
Kirkerummet
Guide

Guide: Gå på opdagelse i kirkens rum

Kirken, den er et gammelt hus, lyder en salmetekst. Kirkerummet er fyldt med symboler og historie. Hvad gemmer der sig bag ord som knæfald, kor og alter? Bliv klogere på, hvad du ser, når du træder ind i kirkens rum

Gudstjenesten

Gudstjenestens gang

Kristendom.dk's gudstjenesteguide giver et hurtigt overblik over de enkelte trin i liturgien i folkekirkens gudstjeneste

Salmerne

Hvad betyder salmerne?

Sproget i de danske salmer rummer billeder og udtryk, som ikke hører hjemme i hverdagsdansk. Hvordan skal man så kunne forstå salmerne? Kristendom.dk bringer her en guide til hjælpemidler på internettet og i litteraturen

6. Hvem laver hvad i folkekirken?

Hvad laver en provst?

Læs her om provstens arbejde og om, hvad et provsti og provstiudvalg er

ABC om folkekirkens biskopper

Hvad betyder ordet biskop, og hvad laver en biskop til daglig? Få det fulde overblik over bispeembedet her

7. Kvinder i kirken

Den 28. april 1948 blev de første tre kvindelige præster i Danmark ordineret i Fyens Stift. I dag er der to kvindelige biskopper, overvægt af kvinder på teologistudierne, og næsten halvdelen af præsterne er kvinder. Alligevel debatteres det stadig, om kvinder må være præster. Hvorfor, og hvordan har debatten ændret sig?

Den lange vej til ligestilling

Er kirken principfast eller bare ude af trit med befolkningen, når den i spørgsmålet om kvinders ligestilling historisk er blevet overhalet af stort set alle andre større samfundsinstitutioner?

Sådan fik vi kvindelige præster

Den kirkelige modstand var stor, da danmarkshistoriens første kvindelige præster i 1948 iførte sig præstekjole

Kvindelige værdier vil ændre folkekirken

Om få år vil kun hver fjerde uddannede teolog være en mand. Det gør folkekirkens appel smallere, men fremmer samtidig vigtige sociale værdier, mener flere iagttagere

Kvinder indtager folkekirken

I de seneste måneder er der ansat langt flere kvinder end mænd som sognepræster, viser tal fra Kirkeministeriet

8. Kirkegængere

Folkekirken er danskernes kirke

Folkekirken er med sine cirka 4,5 millioner medlemmer det største trossamfund i Danmark

Den typiske kirkegænger er ikke så typisk

Fordomme om støvede eller stillestående kirkegængere får sig et hak i tuden af nye tal om de kirkegængere, som søndag efter søndag sidder på kirkebænkene i landets omkring 2300 sognekirker. For de flittigste kirkegængere er samtidig aktive og veluddannede mennesker med stor interesse for kultur- og samfundsliv samt god kontakt til venner og familie, viser den nye opgørelse

Kun 2,4 procent går i kirke hver uge

En rundspørge viser, at tre ud af fire danskere stort set aldrig går i kirke. Sådan har det været i mere end 30 år, og folkekirken får svært ved at ændre udviklingen, lyder det fra flere sider

9. Medlemskab

Enhver, der bliver døbt i folkekirken, bliver ved dåben medlem af den. Men der er også andre måder at blive medlem på, hvis for eksempel man er døbt i et andet kirkesamfund. Det kan du læse mere om her.

Han meldte sig ind, hun meldte sig ud

Hun meldte sig ud af folkekirken, da hun fik sin første lønseddel. Han er medlem, men kommer kun sjældent trods sin kristne tro. De elsker gudstjenestens højtidelighed -- men som national samler har folkekirken udspillet sin rolle, mener Thea Skaanes og Johan Ahrenfeldt

Folkekirken ramt af medlemsflugt

Flere københavnske sogne melder om en markant stigning i udmeldinger. I forvejen er København det sted i landet, hvor folkekirken har færrest medlemmer

10. Folkekirkens økonomi

Gå på opdagelse i temaet om folkekirkens økonomi

Folkekirkens økonomi er blevet kaldt en Storm P. maskine, der er vanskelig at gennemskue. Hvor mange penge råder Folkekirken over, hvem bestemmer over dem, og hvad bliver de brugt til? I dette tema kan du blive klogere på økonomien i Den danske Folkekirke.

11. Kirke og stat

Den "hårde" løsning: Der afholdes folkeafstemning om en grundlovsændring af paragrafferne § 4 og 66. Hvis afstemningen ender med et ja, skrives Grundloven om, således at folkekirken ingen særstilling i det danske samfund har. Kirken bliver dermed selvstyrende, både hvad angår indre anliggender (hvad ret kirkelære er), og hvad angår ydre anliggender. Det betyder, at områder som begravelseslovgivning, ægteskabslovgivning og navnelovgivning overflyttes til den offentlige forvaltning. Efter al sandsynlighed ledes kirken af et kirkeråd, der kan udtale sig på kirkens vegne i moralske og politiske spørgsmål

Den "bløde" løsning: Et flertal i Folketinget vedtager en forfatning for kirken. Denne vil efter al sandsynlighed blive skrevet i tæt samråd med folkekirkens ledelse. Denne forfatning betyder, at kirken nu selv bliver lovgivende vedrørende indre anliggender. Det vil sige, at det ikke længere er op til en minister, men til et kirkeråd at fastslå, hvad der er ret kirkelære, og hvordan gudstjenester må foregå. Samtidig vil kirken stå friere i forhold til at kunne udtale sig politisk og etisk. Folkekirken vil stadig kunne varetage sekulære opgaver som navngivning og andre af de opgaver, den varetager i dag.
 

Overblik: Kirke og stat - et forhold i opbrud?

Siden reformationen har kirke og stat været tæt forbundet. Først havde vi en statskirke og så en folkekirke. Men nu er der debat om kirkens fremtid blandt politikere og kirkefolk

Sådan adskiller man kirke og stat

Det er ikke nødvendigt med en folkeafstemning, hvis man kun vil skille kirke og stat blødt ad, lyder det fra eksperter. Læs her, hvordan det vil gå til, hvis det nye folketing beslutter at adskille kirke og stat

12. Kirkelukninger

Mange kirker har mistet deres opbakning og faste menighed i København, hvor medlemstallet kun går én vej: Nedad. Derfor er man begyndt at lukke sognekirker og bruge dem til andre formål. Det har sat gang i debatten om, hvordan folkekirken imødegår de seneste års økonomiske og demografiske ændringer. Og om hvad, man kan tillade sig at bruge en kirkebygning til.
 

Hvordan foregår en kirkelukning?

Der findes ingen officielle procedurer for, hvordan kirkelukninger i Danmark skal foregå. Som det er i dag, sidder menighedsrådene med beslutningen om at lukke deres egne kirker

Nye kirkelukninger: Her er de 204 truede sogne

Jyder tager fat på debat om kirkelukninger efter kirkeministerens budskab om, at sogne med under 200 sognebørn skal overvejes lukket. 65 procent af de små sogne er nemlig jyske

Debat

Salg af kirker: Kirkefondets prioritering er klart kirkelig

Når det som udgangspunkt har været Kirkefondets ønske at sælge kirkebygningerne, så er det faktisk også et udtryk for en ”kirkelig prioritering”, skriver generalsekretær i Kirkefondet

Hvem ejer kirkerne?

Ingen ved, hvem der ejer 1700 kirker

Der er ingen regler i den kirkelige lovgivning, som præcist fastslår, hvem der ejer landets mange hundrede middelalderkirker. De er fra før, nogen tænkte på skøder

Minister vil afklare lukning af kirker

Usikkerheden om ejerskab af kirker får kirkeminister til at nedsætte arbejdsgruppe, der skal se på fremtidige kirkelukninger

13. Seneste artikler
Folkekirkens liturgi til debat

Biskop: “Kan vi virkelig gøre liturgi til et samtaleemne?”

I disse måneder foregår der en omfattende debat om folkekirkens ritualer og traditioner. Hvad skal bevares, og hvad skal ændres? Biskop Elof Westergaard gør status over liturgidebatten og håber, at folkekirkens medlemmer tager diskussionen op

Analyse

Bør samfundet have større indflydelse på kirken?

Folkekirkens største udfordring er muligvis, at den er kirke i en velfærdsstat, og derfor ikke behøver forholde sit aktivt til konkrete samfundsmæssige udfordringer. I sydafrikanske kirker forholder det sig helt anderledes, vurderer postdoc Jette Bendixen Rønkilde, der er på forskerophold i Sydafrika

Debat

Præst: Kristendommen er hverken etisk eller politisk neutral

Kirken bør ikke have politiske svar på alt i vores samfund og verden. Men indimellem må kirken træde i karakter som borgerrettighedsforkæmperne Rosa Parks og Martin Luther King, mener sognepræst Simon Christoffer Munch Fuhrmann

Debat

Griskhed finder vej – selv til folkekirken

I den seneste tid har flere offentlige personer udnyttet systemet eller svindlet sig til mange penge. Jesus var alt andet end grisk, alligevel findes griskheden også i kirkelige sammenhænge, vurderer professor og dr.theol. Kurt E. Larsen 

Billedreportage

Kom med til gudstjeneste på en ø-lejr

Når der hver sommer er ølejr på Skarø, er der udover snobrødsbagning, fællessang og krabbefiskning også planlagt gudstjeneste i den lokale kirke for ølejrens deltagere. Kristendom.dk var med til gudstjenesten

Analyse

Hvordan skal kirken på landet være i fremtiden?

Folkekirken på landet er under forandring. Det skyldes især kommunalreformen, samt store kræfter som urbanisering og globalisering, vurderer teolog og ph.d. Karen Marie Leth-Nissen

Analyse

Hvorfor skal vi forsage Djævelen?

Det kan være svært for moderne mennesker at forstå talen om Djævelen, men det er godt at have stillet sig på Guds og hans kærligheds side i kampen mod alle de onde magter, påpeger teologiprofessor Kurt E. Larsen

Debat

Når man melder sig ud af folkekirken, opgiver man sin kulturelle baggrund

Ateisterne opfordrer i øjeblikket danskerne til at melde sig ud af folkekirken. De påstår, at Jesus synes, det er noget pjat, at vi bruger penge på kirken. De må have nogle gode forbindelser til Vorherre, siden de ved, hvad Guds søn synes, mener præst Poul Joachim Stender

Analyse

Et nyt kirkelandskab: Samarbejdet mellem fri- og folkekirker vokser

Frikirkernes entreprenørånd koblet med folkekirkens folkelige respekt kan resultere i helt nye muligheder. Udviklingen er i fuld gang mange steder, vurderer Mikael Wandt Laursen, der er generalsekretær for FrikirkeNet

Analyse

Lektor: Folkekirken skal blive bedre til at fastholde konvertitter

Når flygtninge med mellemøstlig, muslimsk baggrund, der er døbt i folkekirken, får asyl, bliver de ofte mere passive i forhold til kirken. Kirkerne skal blive bedre til at favne de døbte, vurderer cand.theol. og ph.d. Marlene Ringgaard Lorensen

Se flere