Folkekirken

Folkekirken blev skabt ved Grundloven fra 1849, hvori det blev beskrevet, at den danske kirke er den evangelisk-lutherske folkekirke. Lige siden har størstedelen af danskerne været medlemmer af kirken, og selvom dåbsprocenten er faldende, holder kirken godt fast i sine medlemmer. 

Per 1. april 2018 havde folkekirken 4.347.018 medlemmer. Kirken er opbygget demokratisk: Den er formelt set ledet af kirkeministeren, og Danmark er inddelt i stifter, som bestyres af de danske biskopper. Hvert bispedømme består af provstier, som ledes af provster, og endeligt er der provstiernes sogne, der styres af folkevalgte menighedsråd. I samarbejde med kirkens personale - præster, organister, menighedsråd, kordegne, kirketjenere og så videre - skal de sikre, at der er gode rammer for danskernes trosliv. 

Medlemmer: Den 1. april 2018 var der 4.347.018 medlemmer af folkekirken. Det svarer til 75,1 procent af befolkningen i Danmark.

Dåb: I 2017 blev der i alt foretaget 41.015 dåb i folkekirken.

Ind- og udmeldelser: I 2017 blev 7.837 personer over 1 år meldt ind i folkekirken, mens 15.318 personer meldte sig ud af folkekirken. I 2016 var der 7.711 indmeldelser i folkekirken af personer over 1 år, og samme år var der 24.728 udmeldelser. Det skyldes især, at Ateistisk Selskab i 2016 lavede en kampagne, der skulle få folk til at melde sig ud af folkekirken.

Konfirmationer: I 2017 blev der i folkekirken konfirmeret 46.602 unge. Det svarer til, at cirka 69,7 procent af alle unge i konfirmationsalderen blev konfirmeret.

Vielser: I 2017 blev der i alt foretaget 10.381 vielser i folkekirken. I 2016 blev der foretaget 10.479 vielser i folkekirken. I 2015 blev der foretaget 9.765 vielser.

Begravelser: I 2017 blev der i folkekirken foretaget 44.388 kirkelige begravelser. Det svarer til, at 83,3 procent af alle, der døde i Danmark, blev begravet eller bisat under medvirken af en præst i folkekirken.

Når man bliver døbt, bliver man indlemmet i den kristne menighed. I folkekirken er barnedåb det mest almindelige, men hvis man ikke blev døbt som spædbarn, kan man blive det senere i livet – for eksempel inden konfirmationen eller som drop in-dåb, der er blevet populært i de senere år. 

Dåben er det ene af folkekirkens to sakramenter. Den anden er nadveren.

I 7. eller 8. klasse får danske unge mulighed for at blive konfirmeret. At blive konfirmeret betyder, at man bekræfter sin dåb og stadig gerne vil tilhøre kirken - men den kirkelige handling indebærer også, at Gud bekræfter sit løfte om at være med konfirmanden. Ritualet markerer samtidig overgangen fra barn til voksen. 

”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”

Sådan lyder det i Kærlighedens højsang, der er et af de mest citerede steder i Bibelen. Og det budskab kan mange mennesker nok nikke genkendende til. Der findes næppe noget større i livet end at elske og at blive elsket – ikke mindst når det drejer sig om romantisk kærlighed. Derfor er et bryllup da også en af livets helt store begivenheder.

Man kan både blive kirkeligt og borgerligt viet, og hvis man vælger at blive gift i en kirke, minder vielsen i sin opbygning meget om en gudstjeneste, da der også er bønner, salmer, bibellæsninger og velsignelse. Flere og flere danske par vælger dog at sige ja til hinanden på rådhuset, hvorfor det i dag er mindre end hver tredje vielse, der bliver forrettet af en præst.  

Begravelseshandlingen kan enten finde sted som en kirkelig eller borgerlig begravelse, det vil sige med eller uden medvirken af en præst. Selve jordfæstelsen sker på folkekirkens kirkegårde eller på Kirkeministeriets godkendte begravelsespladser. I dette tema sætter vi fokus på den kirkelige begravelse. 

Begravelse i den danske folkekirke er en minigudstjeneste, som begynder og slutter med orgelmusik, og undervejs veksles der mellem salmesang, tekstlæsning og en prædiken. Endeligt enten begraves eller brændes afdøde.

Den 28. april 1948 blev de første tre kvindelige præster i Danmark ordineret i Fyens Stift. I dag er der to kvindelige biskopper, overvægt af kvinder på teologistudierne, og næsten halvdelen af præsterne er kvinder. Alligevel debatteres det stadig, om kvinder må være præster. Hvorfor, og hvordan har debatten ændret sig?

Enhver, der bliver døbt i folkekirken, bliver ved dåben medlem af den. Men der er også andre måder at blive medlem på, hvis for eksempel man er døbt i et andet kirkesamfund. Det kan du læse mere om her.

Den "hårde" løsning: Der afholdes folkeafstemning om en grundlovsændring af paragrafferne § 4 og 66. Hvis afstemningen ender med et ja, skrives Grundloven om, således at folkekirken ingen særstilling i det danske samfund har. Kirken bliver dermed selvstyrende, både hvad angår indre anliggender (hvad ret kirkelære er), og hvad angår ydre anliggender. Det betyder, at områder som begravelseslovgivning, ægteskabslovgivning og navnelovgivning overflyttes til den offentlige forvaltning. Efter al sandsynlighed ledes kirken af et kirkeråd, der kan udtale sig på kirkens vegne i moralske og politiske spørgsmål

Den "bløde" løsning: Et flertal i Folketinget vedtager en forfatning for kirken. Denne vil efter al sandsynlighed blive skrevet i tæt samråd med folkekirkens ledelse. Denne forfatning betyder, at kirken nu selv bliver lovgivende vedrørende indre anliggender. Det vil sige, at det ikke længere er op til en minister, men til et kirkeråd at fastslå, hvad der er ret kirkelære, og hvordan gudstjenester må foregå. Samtidig vil kirken stå friere i forhold til at kunne udtale sig politisk og etisk. Folkekirken vil stadig kunne varetage sekulære opgaver som navngivning og andre af de opgaver, den varetager i dag.
 

Mange kirker har mistet deres opbakning og faste menighed i København, hvor medlemstallet kun går én vej: Nedad. Derfor er man begyndt at lukke sognekirker og bruge dem til andre formål. Det har sat gang i debatten om, hvordan folkekirken imødegår de seneste års økonomiske og demografiske ændringer. Og om hvad, man kan tillade sig at bruge en kirkebygning til.