Kristendom.dk sætter fokus på hele Danmarks kirke. Få indsigt i kirkens historiske udvikling og trosgrundlag. Opdag ting om dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, som du ikke vidste. Bliv klog på, hvor udviklingen af folkekirken peger hen, og få seneste nyt om de sager, der optager folkekirken lige nu.
Folkekirken har en lang historie, der går fra middelalderen over reformationen i 1500-tallet og vækkelsernes afgørende præg på kirken i 1800-tallet frem til nutidens rummelige kirke
Hvem gør hvad i folkekirken? Hvilke roller har præsterne, biskopperne, menighedsrådene, kirkeministeren og alle de andre, der arbejder sammen om at drive den danske folkekirke?
Folkekirken i tal
Medlemmer: Den 1. januar 2010 var der 4.479.214 medlemmer af folkekirken. Det var 80,9 % af de i alt 5.534.738 indbyggere i Danmark.
Dåb: I 2009 blev der i alt foretaget 51.033 dåb i folkekirken.
Ind- og udmeldelser: I 2009 blev 6.478 personer over 1 år meldt ind i folkekirken, mens 14.325 personer meldte sig ud af folkekirken. I 2008 var der 6.343 indmeldelser i folkekirken af personer over 1 år, og samme år var der 9.472 udmeldelser. Til sammenligning kan nævnes, at der i 2001 var 7.983 indmeldelser og 8.892 udmeldelser.
Konfirmationer: I 2009 blev der i folkekirken konfirmeret 50.522 unge. De 50.161 konfirmander i 2009 svarer til, at cirka 70 procent af alle unge i konfirmationsalderen blev konfirmeret.
Vielser: I 2009 blev der i alt foretaget 12.176 vielser i folkekirken. I 2008 blev der foretaget 14.318 vielser i folkekirken. I 2007 blev der foretaget 15.255 vielser.
Begravelser: I 2009 blev der i folkekirken foretaget 48.891 kirkelige begravelser.
Når et barn bliver døbt, bliver det samtidig medlem af kirken og en del af det kristne fællesskab. Højmessen med dåb indledes og afsluttes som oftest med særlige dåbssalmer - her er 10 særligt velegnede
"Nu er jeg jo ikke den store taler". De fleste kender de slidte fraser i Onkel Jørgens tale til den håbefulde konfirmand. Alle sidder og krummer tæer, og korfirmanden bliver mere og mere rød i hovedet. Værst bliver det, da Onkel Jørgen når til det berygtede: "Nu er du jo trådt ind i de voksnes rækker"
Mange af os er inviteret til konfirmationsfest én af de kommende weekender. Men hvad er det, vi som gæster er med til at fejre? Og hvad betyder den konfirmeredes "ja" i kirken?
Når du ankommer som gæst til et kirkebryllup, bliver du også en del af en gammel og ritual tradition. Læs her, hvordan et bryllup i folkekirken foregår
"Så tilspørger jeg dig ... Og ligeså tilspørger jeg dig." Vi kender alle ordene før det store ja i kirken, men hvad skal du egentlig forberede, inden du kan stille dig ved alteret side om side med din udkårne? Her får du fire artikler, der guider dig til et vellykket bryllup i kirken
Inden en kirkelig vielse har præst og brudepar mulighed for at se hinanden i øjnene og tale om, hvad Gud betyder i et bryllup mellem to, der elsker hinanden
De fleste af os har prøvet det. Det er hårdt. Svært at forstå og forholde sig til, når en, man holder af, dør. Men hvordan forløber den kristne begravelse?
Lysene tændes, kisten bæres ind, og præsten holder sin tale. Der tages afsked med afdøde, som enten sænkes i jorden eller sendes afsted til kremering. Her kan du se, hvordan en begravelse i en dansk folkekirke foregår
Den kristne kirke har sin egen kalender, nemlig kirkeåret, som begynder 1. søndag i advent. Her kan du finde tekster og inspiration til hver dag i kirkeåret
Adventsalmer vidner om ventetiden frem mod den kristne jul og forventningen om Jesu komme. Samtidig byder de et nyt kirkeår velkomment. Her følger en introduktion til tre adventssalmer
Har du styr på juledagene? Her finder du en gennemgang af den kristne jul helt fra juleaften til helligtrekongers søndag, der markerer afslutningen på julen
Helligtrekongersdag afslutter julen med den velkendte historie om de vise mænd, som fulgte ledestjernen fra Østerland til Jesus i Betlehem. Den 6. januar er helligtrekongersdag
Hvor mange vise mænd var der? Hvad hedder kagen, man spiser i Frankrig til helligtrekonger? Test din viden om helligtrekongersdagen, som afslutter den kristne julehøjtid
Efter fastelavns festligheder kommer fastetiden, den 40 dage lange forberedelsestid inden påske. Faste har sit udspring i Bibelens fortælling om Jesu 40 dage i ørkenen, men er et kontroversielt begreb i den kristne kirke
Det er fantastisk for de fleste kvinder at få beskeden om, at man venter barn. Men for en speciel - udvalgt - kvinde ved navn Maria foregik det ikke på helt ordinær vis, da beskeden blev leveret. Få historien bag Mariæ bebudelse her
Jomfru Maria er elsket og afbildet i alverdens kristne kirker, men der er store forskelle i den måde, som hun opfattes - og dyrkes på. Læs i anledning af Mariæ bebudelsesdag den 18. marts om Jesu moder
Påsken er kristendommens vigtigste højtid. Her mindes Jesu død og opstandelse. Påsken (på hebraisk: pesach) er samtidig jødedommens mest centrale højtid. Historisk set er den kristne påske baseret på den jødiske, som igen har træk fra endnu tidligere fester. Lad os derfor starte med at se på den før-kristne påskefejring.
I mere end 300 år har den fjerde fredag efter påske været fast bededag i den danske kirke. For mange danskere er store bededag en kærkommen forårsfridag, og for mange andre er der nærmest tale om store konfirmationsdag, idet mange kirker landet over holder konfirmationer. Det er en særlig helligdag, fordi vi ikke deler den med andre lande
For mange danskere er store bededag en kærkommen forårsfridag, der næsten er blevet "store konfirmationsdag" landet over. Men hvor meget ved du om store bededags historie og traditioner? Test din viden her
Kristi himmelfart nærmer sig, men hvad er den kristne himmel egentlig? Bor Gud i himlen? Er himlen og paradiset det samme? Og hvad laver englene udover at pynte ved juletid?
Ifølge Lukasevangeliet var Jesus sammen med disciplene i fyrre dage. Men hvad der egentlig skete, er historisk set uvist, svarer teolog Helge Kjær Nielsen
Hvornår fejrer man pinse? Hvad betyder helligånden, og hvad vil det sige, at det er kirkens fødselsdag? Få baggrunden for den sidste af forårets kristne højtider, og gå på opdagelse i maleriet "Helligåndens nedstigning"
Den kristne pinse er fejringen af Helligåndens komme til verden efter Jesu død, opstandelse og himmelfart. Ifølge kristendommen er Helligånden udtryk for Guds nærvær i verden, der til stadighed skaber og fornyr troen og kirken
Weekenden byder på allehelgensaften, halloween og allehelgensdag. Men der er tale om tre forskellige dage med hver sit indhold og betydning, selvom dagene falder tæt op af hinanden
Nogle opgav alt for deres tro. Andre har præget kirkehistorien med deres liv og banebrydende tanker. Læs her om ti af de mennesker, der bliver æret som helgener i den katolske kirke
Hvem bestemmer i Den Danske Folkekirke? Er det kirken selv? Eller Folketingets politikere? Kristendom.dk fortæller om kampen om magten i folkekirkens historie
Kirken, den er et gammelt hus, lyder en salmetekst. Kirkerummet er fyldt med symboler og historie. Hvad gemmer der sig bag ord som knæfald, kor og alter? Bliv klogere på, hvad du ser, når du træder ind i kirkens rum
Sproget i de danske salmer rummer billeder og udtryk, som ikke hører hjemme i hverdagsdansk. Hvordan skal man så kunne forstå salmerne? Kristendom.dk bringer her en guide til hjælpemidler på internettet og i litteraturen
Hvem sidder i et menighedsråd, hvad er menighedsrådets funktion, og hvordan vælges et menighedsråd? I weekenden holder Landsforeningen af Menighedsråd årsmøde - bliv klogere på, hvad de arbejder med her
Af Lea Schøler Christensen og Emmelie Sakina Hytting
Få indblik i en Kirkegårdsleders arbejdsfunktioner
9. Kvinder i kirken
Den 28. april 1948 blev de første tre kvindelige præster i Danmark ordineret i Fyens Stift. I dag er der to kvindelige biskopper, overvægt af kvinder på teologistudierne, og næsten halvdelen af præsterne er kvinder. Alligevel debatteres det stadig, om kvinder må være præster. Hvorfor, og hvordan har debatten ændret sig?
Er kirken principfast eller bare ude af trit med befolkningen, når den i spørgsmålet om kvinders ligestilling historisk er blevet overhalet af stort set alle andre større samfundsinstitutioner?
Om få år vil kun hver fjerde uddannede teolog være en mand. Det gør folkekirkens appel smallere, men fremmer samtidig vigtige sociale værdier, mener flere iagttagere
Fordomme om støvede eller stillestående kirkegængere får sig et hak i tuden af nye tal om de kirkegængere, som søndag efter søndag sidder på kirkebænkene i landets omkring 2300 sognekirker. For de flittigste kirkegængere er samtidig aktive og veluddannede mennesker med stor interesse for kultur- og samfundsliv samt god kontakt til venner og familie, viser den nye opgørelse
En rundspørge viser, at tre ud af fire danskere stort set aldrig går i kirke. Sådan har det været i mere end 30 år, og folkekirken får svært ved at ændre udviklingen, lyder det fra flere sider
11. Medlemskab
Enhver, der bliver døbt i folkekirken, bliver ved dåben medlem af den. Men der er også andre måder at blive medlem på, hvis for eksempel man er døbt i et andet kirkesamfund. Det kan du læse mere om her.
Hun meldte sig ud af folkekirken, da hun fik sin første lønseddel. Han er medlem, men kommer kun sjældent trods sin kristne tro. De elsker gudstjenestens højtidelighed -- men som national samler har folkekirken udspillet sin rolle, mener Thea Skaanes og Johan Ahrenfeldt
Flere københavnske sogne melder om en markant stigning i udmeldinger. I forvejen er København det sted i landet, hvor folkekirken har færrest medlemmer
Den danske folkekirke er en stor organisation med en omsætning på cirka 7,7 milliarder kroner om året
13. Kirke og stat
Den "hårde" løsning: Der afholdes folkeafstemning om en grundlovsændring af paragrafferne § 4 og 66. Hvis afstemningen ender med et ja, skrives Grundloven om, således at folkekirken ingen særstilling i det danske samfund har. Kirken bliver dermed selvstyrende, både hvad angår indre anliggender (hvad ret kirkelære er), og hvad angår ydre anliggender. Det betyder, at områder som begravelseslovgivning, ægteskabslovgivning og navnelovgivning overflyttes til den offentlige forvaltning. Efter al sandsynlighed ledes kirken af et kirkeråd, der kan udtale sig på kirkens vegne i moralske og politiske spørgsmål
Den "bløde" løsning: Et flertal i folketinget vedtager en forfatning for kirken. Denne vil efter al sandsynlighed blive skrevet i tæt samråd med folkekirkens ledelse. Denne forfatning betyder, at kirken nu selv bliver lovgivende vedrørende indre anliggender. Det vil sige, at det ikke længere er op til en minister, men til et kirkeråd at fastslå, hvad der er ret kirkelære, og hvordan gudstjenester må foregå. Samtidig vil kirken stå friere i forhold til at kunne udtale sig politisk og etisk. Folkekirken vil stadig kunne varetage sekulære opgaver som navngivning og andre af de opgaver, den varetager i dag.
Siden reformationen har kirke og stat været tæt forbundet. Først havde vi en statskirke og så en folkekirke. Men nu er der debat om kirkens fremtid blandt politikere og kirkefolk
Det er ikke nødvendigt med en folkeafstemning, hvis man kun vil skille kirke og stat blødt ad, lyder det fra eksperter. Læs her, hvordan det vil gå til, hvis det nye folketing beslutter at adskille kirke og stat
14. Kirkelukninger
Mange kirker har mistet deres opbakning og faste menighed i København, hvor medlemstallet kun går én vej: Nedad. Derfor er man begyndt at lukke sognekirker og bruge dem til andre formål. Det har sat gang i debatten om, hvordan folkekirken imødegår de seneste års økonomiske og demografiske ændringer. Og om hvad, man kan tillade sig at bruge en kirkebygning til.
Der findes ingen officielle procedurer for, hvordan kirkelukninger i Danmark skal foregå. Som det er i dag, sidder menighedsrådene med beslutningen om at lukke deres egne kirker
Jyder tager fat på debat om kirkelukninger efter kirkeministerens budskab om, at sogne med under 200 sognebørn skal overvejes lukket. 65 procent af de små sogne er nemlig jyske
Når det som udgangspunkt har været Kirkefondets ønske at sælge kirkebygningerne, så er det faktisk også et udtryk for en ”kirkelig prioritering”, skriver generalsekretær i Kirkefondet
Der er ingen regler i den kirkelige lovgivning, som præcist fastslår, hvem der ejer landets mange hundrede middelalderkirker. De er fra før, nogen tænkte på skøder
I diskussionen om præsters håndtryk i folkekirken peger professor i kirkeret Lisbet Christoffersen på, at kirkens ritualer kan fraviges, men håndtrykket er obligatorisk
Hvor gammel er traditionen med at gå til alters i den danske folkekirke, og har kirkegængerne altid fået gæret vin og oblater? spørger en læser. Teologiprofessor og dr.theol. Kurt E. Larsen svarer
Kirken, den er et gammelt hus, lyder en salmetekst. Kirkerummet er fyldt med symboler og historie. Hvad gemmer der sig bag ord som knæfald, kor og alter? Bliv klogere på, hvad du ser, når du træder ind i kirkens rum
Frederiksborg Slotskirke skal, udover at betjene menigheden, også lægge hus til 200.000 turister årligt, og det kan være en udfordring. I en serie i juli måned kigger kristendom.dk nærmere på fire historiske slotskirker i fortid og nutid
Debatten gik livligt på Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde, da biskoppernes arbejdsgruppe fremlagde deres nye rapport om liturgi og frihed i folkekirken, skriver ph.d. Jette Rønkilde. Her er, hvad de kunne fortælle
Hvem sidder i et menighedsråd, hvad er menighedsrådets funktion, og hvordan vælges et menighedsråd? I weekenden holder Landsforeningen af Menighedsråd årsmøde - bliv klogere på, hvad de arbejder med her
Alt for ofte er sognene optaget af deres egen verden og det, der sker inden for kirkegårdsmuren og bag kirkens og sognegårdens vægge. Man ser ikke de muligheder, der er i det lokale samfund i nye samarbejder, mener sognepræst Simon Kangas Larsen
Analyse
Marie Vejrup Nielsen, leder af Center for Samtidsreligion
En af de ting, som overenskomstforhandlingerne har lært os, er, at folkekirkens præster ikke er enige om, hvorvidt præsteløftet er vigtigere end fagforeningens retningslinjer, mener centerleder og ph.d. Marie Vejrup Nielsen
"Der blev sat en ny dagsorden for diskussionen om folkekirkens plads i det danske samfund. For er folkekirken offentlig sektor på en måde, der kan sammenlignes med sundhedsvæsenet, skolevæsenet og militæret? Og hvordan skal man forstå folkekirken som arbejdsplads?"
Trump har ikke fået en chance, men har været dømt ude på forhånd. Det synes jeg i bund og grund er uretfærdigt. Han er desuden ligesom ethvert andet kristent menneske forpligtet på at lyde Guds bud og tjene næsten i ”kald og stand”, mener sognepræst Asser Skude
Luther taler lige ud af posen om, at ethvert menneske er en synder. Det er Trump i den forstand også, men pointen er, at ethvert menneske også i kraft af Guds nåde er sat fri. Sat fri til at være et frit menneske og til at elske Gud og næsten.