Vil New Public Management sekularisere folkekirken?
De seneste ti år har der været skrevet om, at New Public Management fremmer brugen af private virksomheders metoder inden for folkekirken. Men hvad kan det betyde i praksis?
I løbet af det sidste årti har vi set mange eksempler på, at New Public Management har vundet indflydelse i folkekirken. New Public Management benytter private virksomheders metoder til effektivisere den offentlige sektor. Når det kom til folkekirken drejede det sig om at få flere i kirke.
På lokalt plan ser vi tiltag som reklamebannere og flytning af højmesser til mere populære tidspunkter, og på nationalt plan har vi set et politisk ønske om en økonomisk mere effektiv folkekirke.
Men hvordan har New Public Management haft indflydelse på folkekirkens udvikling?
Mere kirke for pengene
I Regeringsgrundlaget fra 2005 besluttede man at nedsætte et udvalg, der skulle analysere årsagerne til stigningen i de lokale udgifter til folkekirken.
Udvalget skulle komme med forslag om ændring af regler og strukturer, der kunne ”bidrage til at sikre bedre greb om udgiftsudviklingen” og i 2007 fremlagde Kirkeministeriet en betænkning, der ønskede at skabe fokus på omkostningsbevidsthed inden for folkekirken, som skulle vise, ”hvordan man får mest kirke for pengene”.
Man ønskede at sikre en optimal udnyttelse af folkekirkens ressourcer og sikre en god økonomi ved at undgå fortsatte stigninger i kirkeskatten. Med et ord fra det private erhvervsliv ville man kalde det udgiftskontrol. Formålet var at spare skatteydernes penge. Det er et godt eksempel på en diskurs lånt fra det åbne marked, som kendetegner New Public Management.
Branding med et kirkelogo
Folkekirken fik sidste år et nyt fælleslogo i form af et Dagmarkors, som ifølge folkekirken.dk skal følges op af en fælles visuel identitet. Men hvorfor har folkekirken brug for at have dette logo? Hvis man ser på det med markedsføringsøjne kan det være et behov for at skille sig ud fra andre religiøse tilbud.
På denne måde kan folkekirken gøre opmærksom på sig selv i en tid, hvor medlemstallene falder og der er andre konkurrerende tilbud som østligt inspireret mindfulness, new age og buddhisme. Denne visuelle identitet skal styrke folkekirken, som er truet af kirkelukninger og jævnligt fører besøgstalsstatistik, for at bevise, at kirken er konkurrencedygtig nok og ikke skal lukkes.
Flyttes højmessen fra søndage til hverdage?
Sidste år foreslog en række yngre præster, at kravet om en højmesse hver søndag ændredes til et krav om én ugentlig gudstjeneste på en valgfri ugedag. Dengang lød forklaringen, at præster risikerede at prædike for tomme stole om søndagen, mens der andre ugedage var flere besøgende i kirken.
Forslaget var et eksempel på, at folkekirken forsøger at tilpasse sig sine "kunder": Kirkegængerne.
Man ser et konkurrenceaspekt i at få flere i kirke og et fokus på resultater i form af statistik over kirkegængere. Dette resultat søges optimeret ved at have mulighed for at undlade at holde højmessen på søndage.
Tegn på sekularisering?
Folkekirkens logo og ønsket om at flytte højmessen efter kirkegængerne kan ses som skjult sekularisering, fordi de religiøse retningslinjer underlægges en prioritering af det verdslige, økonomiske og markedsbaserede.
På den måde har New Public Management tilladt, at man tænker anderledes, når det kommer til prioritering i folkekirken. Nogle vil kalde det modernisering. Spørgsmålet er, om der er tale om undergravelse eller nødvendig effektivisering?
Kilder
Kirkeministeriet (2007): Betænkning 1491: Folkekirkens lokale økonomi.
Regeringsgrundlaget (2005).