Folkekirken til eftersyn
Stort set alle forhold i folkekirken er til debat lige nu, efter at en arbejdsgruppe under kirkeminister Bertel Haarder (V) har foreslået vidtgående ændringer
Nu skal der luges ud i bureaukratiet i folkekirken, sådan at både præster og menighedsråd får mere tid til at koncentrere sig om det kirkelige rundt i landets sogne. Det er et af målene i en stribe ændringsforslag, som en arbejdsgruppe under Kirkeministeriet er kommet med. Forslagene drøftes i denne tid på debatmøder i alle folkekirkens 10 stifter, og her bliver de positivt modtaget af mange forskellige dele af kirken.
Forslagene fra arbejdsgruppen er præsenteret i form af spørgsmål, og den fremgangsmåde er valgt helt bevidst, forklarer formand for landets menighedsråd, Ejvind Sørensen, som er med i arbejdsgruppen.
Vi kommer ikke fra udvalget og siger, hvordan verden skal se ud, siger han og fortsætter:
I erkendelse af, at vi ikke kan overlade det med Vorherre til præsterne alene, så skal menighedsrådene nu til at arbejde mere med det indholdsmæssige i det at være folkekirke. Og så må man omvendt aflaste menighedsrådene med det administrative og forvaltningsmæssige.
Han mener, at med oplægget, som en stor del af repræsentanter for folkekirkens ledere har været med til at formulere i arbejdsgruppen, skal der nu for første gang i lang tid diskuteres kirke i menighedsrådene.
Lad os finde ud af, hvordan det er at være kirke i dag, for det er anderledes end for 200 år siden, og lad os så indrette kirken som organisation, så den bedre modsvarer det. Nu kommer vi så med et forslag, som i respekt for det folkelige demokrati, ikke kommer med færdige forslag, som man kan tage eller lade være, siger Ejvind Sørensen.
Teologilektor Hans Raun Iversen fra Københavns Universitet har fulgt den danske kirkedebat gennem mange år. Han er kritisk over for arbejdsgruppens oplæg, men siger dog:
Det mest afgørende i betænkningen er, at kirkens struktur og forkyndelse hænger sammen. Jeg er enig i hele tendensen, og det er absolut rigtigt og nødvendigt med den udvikling, som mange gode folk i øvrigt har efterlyst i mange år. Nu sættes der ord på, at kirken har en opgave i form af undervisning, gudstjeneste, diakoni og sjælesorg, siger Hans Raun Iversen.
Han har bemærket de mange forslag, arbejdsgruppen har formuleret som spørgsmål.
Til stort set alle de udmærkede spørgsmål, arbejdsgruppen stiller, vil jeg svare: Ja, selvfølgelig. Men hvordan? Jeg kan godt forstå,
hvis man i stedet siger nej, fordi man ikke har lyst til at købe katten i sækken. Tingene er jo ikke konkretisere i én eneste formulering til cirkulære, betænkning, lovændring eller noget som helst.
Der er flere grunde til, at Hans Raun Iversen ikke er imponeret over udspillet.
Godt nok er det epokeskabende, at man for første gang fra Kirkeministeriets side kommer med materiale, hvor man går fra en klassisk hierarkisk organisation til en decentral. Men forslagene fra arbejdsgruppen afspejler tydeligt, hvem der har siddet i udvalget. For eksempel er de frie kirkelige organisationer fuldstændig fraværende i hele materialet, selvom de allerede nu er medarbejdere i mange samarbejdsstrukturer på forskellige niveauer i folkekirken, siger han.
Domprovst i Haderslev, Kim Eriksen, har blandt andet i forbindelse med menighedsrådsvalgene, været fortaler for, at rådene skal påtage sig en mere synlig rolle i kirkelivet og i lokalsamfundet. Det sker langt fra altid, mener han, men der er nu med debatoplægget en oplagt mulighed for, at præge arbejdet i sognene i en ny retning.
Forslaget har nogle rigtig spændende perspektiver, og man skal hefte sig ved, at man ikke kommer ovenfra og ned med en ny lovgivning og bestemmer nøjagtigt, hvordan det skal være. Alle menighedsråd, præster og andre, som deltager i denne debat, skal lægge mærke til, at man åbner for en spændende kappestrid om hvem, der er i stand til at skabe den bedste dagligdag i folkekirken.
Det er, som om vi pludselig er kommet ind til kernen af noget, der kan føre nogle skridt videre i folkekirken. Her har man mod til at sige, at der er et
udgangspunkt for
alt, hvad vi gør,
nemlig at vi skal
have evangeliet
forkyndt. Og
så opfordrer
man til, at
menighedsråd,
præster og ansatte
tager udgangspunkt i det og tænker igennem, hvordan de ideelt set ville bygge deres hverdag op. Det er noget af det mest fornuftige, jeg længe har set i folkekirken, siger Kim Eriksen.
Den danske Præsteforening fornemmer også en ny åbning i den kirkelige debat i forhold til at udforme folkekirkens fremtid på en ny måde.
Det har været en meget positiv proces at deltage i arbejdsgruppen og de debatmøder, som jeg har haft lejlighed til at være med til, siger Præsteforeningens formand, Helle Christiansen og henviser til de debatmøder i samtlige folkekirkens stifter.
Der er helt klart en opslutning fra deltagerne, som siger, hvor er det dejligt, at der nu bliver lagt nogle valgmuligheder frem for menighedsrådene, at sådan kan man også indrette sig. Nu har vi og andre i ganske lang tid påpeget nogle svagheder ved den eksisterende folkekirkemodel, så når man bliver præsenteret for et udspil, som måske kunne rette op på den situation, så gælder det om at tage fat på debatten. Det er en lidt anden udformning, end der lå i kortene på Nyborg-møderne, men det er i det samme spor. En del er stof, som vi har talt om i ganske mange år, og flere har på debatmøderne efterlyst, at der nu bliver taget nogle beslutninger, siger Helle Christiansen.
Ribes biskop, Elisabeth Dons Christensen, er medlem af arbejdsgruppen. Hun er blandt andet glad for gruppens understregning af, at præst og menighedsråd i højere grad end nu skal samarbejde om det kirkelige liv i sognene. Det er ikke kun en sag for præsten.
Man kan godt have det som et politisk programpunkt, at præsten er uafhængig af menighedsrådet, men det går jo ikke, hvis man ikke samarbejder om det at være kirke i sognene. Jeg tror, det kan være med til at fremme et godt klima mellem præst og menighedsråd. Som led i engagementet i kirkelivet er det vigtigt, at menighedsrådene oplever, at de har indflydelse på det. Gennem årene er sognene blevet overbelastet med opgaver, og så må vi jo prøve at frigøre dem, så de kan blive til glade kirkegængere igen. Vi skal finde nye måder at organisere os på, så vi ikke længere har så tung en struktur, siger hun.
Finn Erik Larsen, formand for Ågerup Sogn på Sjælland og for den rådgivende organisation Kirkefondet, har fulgt den kirkelige debat gennem alle årene. Ofte har Kirkefondet været stærkt kritisk over forskellige udspil og lovgivningsinitiativer fra politisk side. Denne gang er han begejstret.
Oplægget er en gave til folke-kirken. Det betyder, at vi nu kan komme til at snakke om, hvad det er at være kirke, og hvad vi kan gøre for vores medmennesker. Halvdelen af landets sogne har i dag under 1000 indbyggere. Det må diskuteres, hvordan vi i folkekirken kan flytte rundt på opgaverne, så ressourcerne kommer det kirkelige liv bedre til gavn. Menighedsrådene må i højere grad fokusere på samarbejde, enten på sogneplan eller på provstiplan. Med debatten har vi mulighed for nu og her at diskutere, hvilke muligheder vi ser, for alle døre står åbne. Nu lukkes der virkelig op for, at vi som menighedsråd og præster kan få mulighed for at snakke om noget andet end mursten. /Kristeligt Dagblad/