Sogne vil ikke flyttes til andet stift
Næsten 700 høringssvar til oplæg om folkekirkens fremtid viser nej til at ændre stiftsgrænser og ja til nye ideer om opgavefordeling i kirken
Vi bliver, hvor vi er! Så kontant er meldingen fra menighedsråd, provstiudvalg og andre i de egne af landet, hvor en arbejdsgruppe under Kirkeministeriet ellers havde foreslået, at man skulle ændre det kirkelige landkort markant af hensyn til den nye kommunalreform. Sognene siger i stort antal nej til at skulle høre under et andet stift.
Det er et af de klare resultater, som kan læses i næsten 700 høringssvar, som blev offentliggjort i går. Svarene er kommet til Kirkeministeriet i kølvandet på en omfattende debat om folkekirkens fremtid, hvad angår både struktur, økonomi og det kirkelige arbejde.
Flere steder i landet har arbejdsgruppens forslag vakt røre. Det gælder for eksempel omkring Mariager Fjord, hvor sognene syd for fjorden siger nej til at blive flyttet fra Århus til Aalborg Stift. Samme nej lyder fra Brande-Grene i Midtjylland, hvor man ikke vil flytte fra Ribe til Haderslev Stift. Endelig afviser sydsjællandske sogne at sige farvel til Roskilde Stift til fordel for Lolland-Falsters Stift. Dermed er der ikke udsigt til, at nogen af disse ændringer af det kirkelige landkort bliver gennemført.
I forbindelse med de mange forslag fra arbejdsgruppen har Kirkeministeriet for første gang nogensinde stået bag debatmøder rundt i landet. Kirkeminister Bertel Haarder (V) glæder sig over de mange høringssvar, som er indkommet i forlængelse af disse møder.
- Jeg er meget glad fordet store engagement i folkekirkens fremtid, som afspejles i, at så mange har sendt kommentarer til debatoplægget. Jeg er også glad for, at der i høringssvarene er bred opbakning til adskillige af de ideer, som arbejdsgruppen har lagt frem, siger han.
Svarene giver nemlig grønt lys for flere forslag til nye samarbejdsformer i folkekirken, som arbejdsgruppen har fremlagt. Det gælder blandt andet ideerne om, at menighedsrådene skal have ansvaret for den overordnede ledelse af det kirkelige arbejde i sognene, og at der skal være bedre muligheder for samarbejde mellem sognene inden for provstierne om for eksempel kirkelig undervisning.
Der er også fuld opbakning bag forslaget om, at menighedsrådet kan bliveaflastet i de administrative opgaver gennem forenkling af reglerne og større bistand fra for eksempel provstiet.
Derimod viser høringssvarene en markant afvisning af forslaget om, at præsten kan gøres til daglig leder i sognene. To ud af tre menighedsråd siger nej tak til den idé, ligesom forslaget helt afvises af alle andre personalegrupper i folkekirken end præsterne selv. I øvrigt kan kun fire af folkekirkens biskopper støtte tanken om præsten som lokal chef i folkekirken.
Både præsterne og de øvrige personalegrupper er enige om, at det er en dårlig idé at ændre på den paragraf i menighedsrådsloven, som siger, at præsten er uafhængig af menighedsrådet i sin embedsvirksomhed. Udvalget havde ellers foreslået, at præster og menighedsråd i fællesskab skulle realisere målsætningerne for det kirkelige arbejde i sognet.
Nu skal arbejdsgruppen, som tæller repræsentanter for Kirkeministeriet, biskopper, provster, præster og menighedsråd, arbejde videre med forslagene i lyset af de høringssvar, som er indkommet. Derefter vil gruppen komme med forslag til kirkeministeren.
- Når jeg har modtaget konkrete forslag til relevante ændringer i den kirkelige lovgivning, vil jeg bære forslagene videre til politisk drøftelse. Forslagene vil også blive sendt til en mere traditionel høring hos blandt andre organisationer, siger Bertel Haarder.