Folkekirkens liturgi til debat

Biskop: “Kan vi virkelig gøre liturgi til et samtaleemne?”

“Vi skal være åbne over for, at kirken kan have et forskelligt udtryk forskellige steder. Min holdning er, at den skønsomhed, som præger folkekirken også fortsat må gælde i gudstjenestelivet,” mener biskop Elof Westergaard. Foto: Kåre Gade

I disse måneder foregår der en omfattende debat om folkekirkens ritualer og traditioner. Hvad skal bevares, og hvad skal ændres? Biskop Elof Westergaard gør status over liturgidebatten og håber, at folkekirkens medlemmer tager diskussionen op

I 2016 nedsatte Danmarks biskopper tre fagudvalg, der skulle kaste lys over forskellige områder af folkekirkens liturgi - altså de ritualer, som bliver brugt i kirken om søndagen og til gudstjenester. Elof Westergaard, der er biskop over Ribe Stift, står i spidsen for det udvalg, som fokuserer på balancen mellem frihed og fasthed i liturgien. Udvalget har diskuteret, hvilke dele af kirkens ritualer, der skal være faste i alle landets folkekirker og hvilke, der må justeres efter den enkelte kirkes ønsker og behov.

Nu ligger bolden ikke længere hos de tre fagudvalg, men den er derimod blevet kastet over på de enkelte menigheders og folkekirkemedlemmernes banehalvdel. Og det er en vigtig del af processen, mener Elof Westergaard.

“Noget af det allervigtigste er den debat, der finder sted ude i de enkelte sogne, hvor folkekirkens medlemmer befinder sig. Det er en debat, kirken hverken kan eller skal styre, men vi ønsker, at liturgien er et samtaleemne,” siger han og fortsætter:

“Det er et stort og vigtigt eksperiment: Kan vi virkelig få liturgien til at være samtaleemne? Nogle savner måske et sprog til at tale om gudstjenesten i, og her håber vi, at arbejdsgruppernes rapporter og hæfter kan styrke samtalen.”

Et folkekirkeligt projekt, når det er bedst
En af de måder, folkekirkens fagudvalg forsøger at gøre liturgidebatten nærværende i de enkelte menigheder, er ved samtalekort, Grundtvigsk Forum har lavet i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd.

“Samtalekortene er blevet sendt ud til menighedsrådsmedlemmer af Grundtvigsk Forum i september. Jeg håber, at samtalekortene vil leve livet alle mulige steder i samfundet, så de kan sætte gang i en nærværende og personlig debat om ritualernes rolle i folkekirken. En samtale, som forhåbentlig kan finde sted både i kirkelig sammenhæng og på vej til bageren,” siger Elof Westergaard.

Hans håb er, at den brede liturgidebat vil betyde, at flere udtrykker deres personlige holdning og erfaring og lader det spille ind på, hvordan liturgiens rolle bliver italesat fremover.

“Det er et folkekirkeligt projekt, når det er bedst. Det kan det i hvert fald blive, hvis der er en vilje til, at det her skal vi tale om sammen,” siger Elof Westergaard og uddyber:

“De samtaler, som finder sted på det lokale plan, er vigtige. Det er folkekirken heldigvis som regel rigtig god til, fordi der er et godt netværk ude i de lokale samfund. Vi, som står bag dette arbejde, lægger derfor også vægt på at få samlet fyldestgørende op på de mange drøftelser, der finer sted lokalt.”

Debatten kan skabe mod til at sige, hvad man mener
Noget af det, Elof Westergaard spår kommer til at fylde meget i debatten om folkekirkens liturgi, er, hvor meget eller hvor lidt man skal ændre.

Debatten kommer til at dreje sig om, hvad tradition og genkendelighed egentlig betyder, fordi det åbner for en diskussion af hvilke dele af gudstjenesten, der er umistelige, og hvad man kan tillade sig at ændre.

“Nogle siger, at det er noget pjat, at nogen laver om på tingene, og det skal biskopperne bare slå ned på. Men det synes jeg ikke er en særlig folkekirkelig måde at se tingene på. I folkekirken skal vi koncentrere os om det essentielle, men der skal samtidig være en vidde og åbenhed,” siger Elof Westergaard og tilføjer:

“Vi skal være åbne over for, at kirken kan have et forskelligt udtryk forskellige steder. Min holdning er, at den skønsomhed, som præger folkekirken også fortsat må gælde i gustjenestelivet.”

For at inddrage den brede befolkning og undgå, at liturgidebatten bliver for elitær eller kirkelig, har folkekirken udover samtalekortene gjort forskellige tiltag for at formidle debattens emner på en pædagogisk måde. Men på trods af dette mener Elof Westergaard stadig, at det er en udfordring at komme bredt nok ud:

“Personligt håber jeg, at denne proces kan gøre, at flere folkekirkemedlemmer får mod på at sige, hvad de godt kan lide ved gudstjenesten, og hvad de ikke kan lide. Er der nogle elementer, der er særligt betydningsfulde for dem og hvorfor?”.

Samtidig er det vigtigt for Elof Westergaard, at folkekirkens ritualer og traditioner bliver et folkeligt samtaleemne i mange år frem:

“Jeg håber, at debatten kan skabe et styrket mod til at tale om liturgi og øge dannelsen hos os alle i forhold til, at gudstjenestens liturgi er betydningsfuld.”