Indføring

Er kirker fredede?

Højerup Gamle Kirke på Stevns Klint er nedlagt og bliver ikke længere brugt til kirkelige arrangementer. Dog kan borgerlige vielser finde sted der, hvis ægteparret ønsker det. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kirker er blevet nedlagt i København, og enkelte middelalderkirker på landet er taget ud af brug. Hvad sker der med kirkebygninger, der tages ud af brug, nedlægges og sælges? Er en kirkebygning fredet eller kan den bruges til hvad som helst, når den ikke længere er ramme om gudstjenester og kirkelige handlinger?

Der er forskellige årsager til, at kirker kan blive nedlagt. I København gælder det, at befolkningstallet er dalet betydeligt i cityområdet. Hertil kommer det faldende medlemstal i storbyen plus de store driftsudgifter til et forholdsvist stort kirkerum. På landet gælder det, at mange sogne udtyndes befolkningsmæssigt. Her drejer det sig om de gamle middelalderkirker, hvis vedligeholdelse er blevet en rigtig stor post på menighedsrådets budget. Problemet klares nogle steder med sammenlægning af sogne og ændring af brug af de for lidt brugte kirkebygninger, sådan at de for eksempel kun bruges til begravelser og bryllup.

Fredning af gamle bygninger
Ældre bygninger med et arkitektonisk særpræg og med kulturhistorisk og miljømæssig værdi skal der værnes om. Det er lovfæstet i Bygningsfredningsloven. Ifølge denne fredningslov for ældre bygninger understreges det også, at bygningerne fortsat skal bruges sådan, at der tages hensyn til, hvad de oprindeligt blev opført til. Den forsatte anvendelse skal være sådan, at den skåner og tjener til bevaringen af bygningen. Bygningsfredningsloven gælder dermed også kirker, der tages ud af brug – dog først og fremmest afhængig af kirkebygningens alder.

Kirkens alder er afgørende
Der er nemlig forskel på, om kirken er bygget før eller efter år 1536, som i øvrigt er årstallet for den lutherske reformations indførelse i Danmark.

Er kirken bygget før 1536 og stadig i brug som kirke, gælder reglerne i den kirkelige lovgivning. Men i det øjeblik kirken tages ud af brug, er den fredet, idet menighedsrådet fortsat har ansvaret for kirkebygningen. Fredningen gælder alt, hvad der er muret og nagelfast, men ikke det løse inventar. Men ingen regler uden undtagelse: Kulturstyrelsen kan gå ind og give dispensation, hvis der er murværk og nagelfast inventar, der står i vejen for en fortsat og hensigtsmæssig brug af bygningen.

Vore gamle middelalderkirker er i sig selv en udfordring. For hvad kan de ellers bruges til udover enkelte kirkelige handlinger? De udgør jo unikke kulturminder. De ganske få middealderkirker, som ikke bruges mere til kirkelige handlinger står nu blot tilbage som fortidsminder. Et godt eksempel er Højerup Gamle Kirke ved Stevns Klint. Den kan så alligevel bruges, men nu til borgerlige vielse, når parret måtte ønske det.

Imidlertid er kirker, som er opført efter 1536, ikke uden videre fredede, når de tages af brug. Men det fremgår af loven om bygningsfredning, at de dog kan fredes, når bygningens arkitektur og kulturhistoriske værdi taler for det. For Københavns Stift gælder det, at nogle af de lukkede kirker er uden nævneværdig arkitektonisk kvalitet. De sælges, er ikke fredede og kan derfor ombygges af den nye ejer, som principielt er fri til at bruge bygningen til andet formål. Alternativt kan bygningen blive revet ned. Dog har man ved nedlæggelse og salg af kirken haft et vågent øje for at sælge til formål, der på en eller anden måde ”harmonerer” med kirkens oprindelige formål – altså til for eksempel andre kirkesamfund eller til brug for kulturelle aktiviteter.

Men et bemærkelsesværdigt eksempel er Vesterø Havnekirke på Læsø. Vesterø Havnekirke er en tidligere sognekirke, beliggende i Vesterø Havn på Læsø. Kirken blev bygget i 1954 og fungerede som kirke frem til 2003, hvor den sidste gudstjeneste blev afholdt. Kirken blev oprindeligt bygget på grund af afstanden til Vesterø Søndre Kirke. Men alligevel foregik de fleste kirkelige handlinger fortsat i Vesterø Søndre Kirke, og Havnekirken var faktisk overflødig. Menighedsrådet besluttede derfor at nedlægge Havnekirken, og den blev solgt for en krone til Læsø Saltsyderi, for at blive brugt til kursted for psoriasispatienter under navnet Læsø Kur.

Er der grænser for brug af nedlagte kirker?
For kirker bygget før 1536 er der de grænser for brug, som sættes af loven om bygningsfredning. Kirker bygget efter 1536 kan også komme under fredningsbestemmelserne, når for eksempel særlig arkitektur, beliggenhed og andet taler for det. Derudover er der ingen begrænsninger, men naturligvis vil selve bygningens oprindelige indretning som kirke og dens beliggenhed sætte nogle grænser. Under alle omstændigheder kan en kirke, der er nedlagt og solgt, overgå til rent verdslige formål. Men dem, der sælger kirken, er alligevel i deres gode ret til at definere nogle begrænsninger for, hvad den nu tidligere kirke kan og må bruges til fremover.

Kilde: Bygningsfredningsloven. Rapport fra arbejdsgruppen for folkekirkens kirker er helt eller delvist tages ud af brug. Kirkeministeriet 2013.