Forsker: Debatten om undergrundskirken i Iran må ikke forplumres

"Udviklingen af undergrundskirken i Iran er så spæd, at vi ikke kan lægge hovedet på blokken," fortæller generalsekretær i Open Doors Danmark, René Brocelius Ottosen Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

En stemme i medierne og en hvisken i de kristne kroge erklærer, at Iran er grobund for den hurtigst voksende undergrundskirke i verden. Men holder disse skrøbelige rygter, når man sammenligner dem med benhårde fakta? Iran-forsker Rasmus Christian Elling mener, at der bliver overdrevet i debatten om undergrundskirkens vækst, og at dette kan ende med at skade kristne flygtninge fra landet

"Den hurtigst voksende kirke i verden". Det er, hvad Fox News kaldte den iranske undergrundskirke for to uger siden i en artikel, der hentyder til at masse-konversion fra islam til kristendommen er blevet hverdag i Iran.

Hvorom nyheden er en opmuntring til kristne verden over og en opfattelse, der deles af flere kristne nødhjælpsorganisationer, findes der ikke reelle tal i forskningen, der hverken kan be- eller afkræfte fænomenets omfang.

For hvordan laver man en optælling i en undergrundskirke, som per definition er hemmelig? Og hvordan kan artikler som Fox News' påvirke virkeligheden for de forfulgte kristne i landet?

Irans oprindelige kristne

Længe før islams tilblivelse har kristendommen været en minoritetsreligion i Iran. Først i forhold til zarathustrianisme, som var statsreligionen i Persien (det gamle Iran), og derefter sunni-islam, som blev statsreligion efter den arabiske invasion af Persien i det syvende århundrede.

Siden 1979 har Iran været ledet af et religiøst styre af shia-muslimske præster. De største etniske kirker, der stadig findes i Iran i dag er den armenske apostolske kirke, østens assyriske kirke, den kaldæiske kirke og den katolske kirke.

Disse kirker, hvis medlemmer hovedsageligt bliver født ind i religionen, bliver af den iranske konstitution anerkendt som en beskyttet religiøs minoritet sammen med zarathustranister og jøder. De oprindelige kristne bliver derfor ikke forfulgt, men ligger stadig under landets love, som er baseret på shia-islam.

Det står til gengæld tydeligt i konstitutionen, at det er en forbrydelse at konvertere fra islam til en anden religion, og kristne konvertitter er derfor nødt til at mødes i undergrundskirker og husmenigheder for at undgå at blive angrebet eller fængslet. Fængselsstraffen for at konvertere til en anden religion blev i 2017 sat op til 10-15 år, hvor den før lå på maksimalt seks år.

En utællelig bevægelse

Det er denne undergrundsbevægelse af kristne, som er i vækst. Men fordi menighederne af de kristne konvertitter mødes i hemmelighed, er det svært at fastlægge, hvor mange kristne, der egentlig er tale om. De høje estimater kommer hovedsageligt fra kristne missions- og nødhjælpsorganisationer.

Dansk Europamission er en kristen missionsorganisation, som blandt andet arbejder med at sende bibeler til de kristne undergrundsmenigheder. Men selv de, der arbejder med kristne i Iran, er forsigtige med at sætte konkrete tal på:

”FN siger, at der er godt 130.000 kristne i Iran, men noget kan tyde på, at dette tal kun udgøres af etniske traditionelt kristne grupper som armeniere, assyrere og kaldæere, som er officielt anerkendt som kristne og har en vis frihed til at praktisere deres tro, så længe de ikke deler den med det muslimske, persiske befolkningsflertal. Tallet ser således ikke ud til at fange antallet af muslimer, der konverterer til den kristne tro, men det troværdige svar er, at vi ikke kender deres antal, da de må praktisere deres tro i hemmelighed i undergrundskirker," fortæller generalsekretær i Dansk Europamission, Samuel Nymann Eriksen, og fortsætter:

"Nogle siger, der kan være mellem 100.000 og 500.000 konvertitkristne, andre at antallet er højere. Men jeg må sige i samme åndedrag, at det er et skøn og behæftet med usikkerhed. Lægges tallene sammen, kan det samlede antal kristne i Iran være godt over en halv million. Vi er i kontakt med et netværk af forskellige kristne kirker, så vi laver blandt andet skønnene ud fra, hvad ledere dér siger.”

For ambitiøse tal

Rasmus Christian Elling er lektor på Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og forsker i Iran. Han mener, at de generøse estimater som nogle medier og kristne organisationer henviser til, er alt for kontroversielle, da de ikke kan bakkes op af neutrale kilder:

”I Iran-forskningskredse lægger vi os op af, hvad der er tilgængeligt af solide estimater fra ikke-religiøse, ikke-propagandistiske bevægelser, der ikke har en tydelig interesse i hverken at overdrive eller underdrive antallet af kristne,” forklarer Rasmus Christian Elling. Han mener, at forskellen mellem de tal, kilder som FN og Amnesty International kommer med og de tal, kristne organisationer kommer med, er alt for skævvreden.

”Iran er ikke et lukket land ligesom Nordkorea. Hvis konverteringen til kristendom var så stort et fænomen, så ville vi sociologer og forskere opleve det mere, end vi gør,” forklarer han.

For selvom Iran ikke har pressefrihed, er der ifølge Rasmus Christian Elling alligevel systemkritiske og samfundskritiske forskere i landet, der ville tippe dem, hvis fænomenet var så stort, at tallet af konverterede kristne var op imod en million.

Der er dog også blandt forskere en generel konsensus om, at undergrundskirken i Iran er voksende. En videnskabelig artikel fra St. Mary University skrevet i 2015 fastlægger også, at antallet af kristne konvertitter ligger et sted mellem 100.000 og 500.000, og ligger derfor langt højere end FN's optællinger.

René Brocelius Ottesen er generalsekretær i den danske afdeling af den internationale, kristne hjælpeorganisation Open Doors, som arbejder med at styrke kirker i lande, hvor kristne minoriteter bliver forfulgt. Han mener ikke, at Open Doors Danmark har empirisk belæg for at komme med et estimat på antallet af konvertitter i landet.

"Udviklingen af undergrundskirken i Iran er så spæd, at vi ikke kan lægge hovedet på blokken," fortæller han, men fastholder dog, at der er tydelige tegn på vækst.

De kristne viser mere mod

At undergrundskirken vokser i et land med massiv forfølgelse af kristne kan dog i sig selv være en kilde til forundring hos mange. Hvad er den drivende faktor i en husmenighed, hvor det at samles kan give op til 15 års fængsel?

”Det vi kan sige ud fra vores arbejde er, at kirken viser større mod end tidligere. Der samles voksende lommer af kristne rundt omkring, og det gør vi alt hvad vi kan for at støtte,” fortæller René Brocelius Ottesen.

En reaktion mod shia-islam

Rasmus Christian Elling mener, at der er en stigende interesse blandt iranerne for andre religioner end statsreligionen shia-islam:

”Der er interesse for især sufi-islam og uortodokse tilgange til islam, men også for new age spiritualitet, buddhisme, kristendom og okkultisme af forskellig karakter.”

Der er altså tale om et større fænomen, hvor iranere søger til andre religioner end den, det religiøse styre anser for korrekt. Ifølge Samuel Nymann Eriksen skyldes det en rebelsk bevægelse imod de shia-muslimske regler og normer, der ikke længere giver mening for hele den iranske befolkning.

”Efter revolutionen blev der indført regler for kvinder om, at de skulle bruge tørklæde. Dette var meget restriktivt i forhold til før. Præstestyret og shia-islam kommer på den måde til at stå på mål for de ting, som befolkningen er utilfreds med,” forklarer han.

Fordi Iran er styret af præster og ikke en præsident eller konge, som i andre muslimske lande, hvor der findes sekulære strukturer, kommer shia-islam automatisk til at stå på mål for de utilfredsheder, der er med styret, mener Samuel Nymann Eriksen.

Debatten må ikke forplumres

Der er for forsker Rasmus Christian Elling ingen tvivl om, at forfølgelsen af kristne i Iran er et vigtigt emne, specielt når man i Danmark skal tage beslutninger i asylsager. Han mener dog at kristne organisationer og medier har for travlt med at fortælle den gode historie, og at det kan vise sig at skade mere end gavne.

Vi bliver nødt til at have nogle sobre estimater, hvis vi skal kunne hjælpe dem, der er i problemer her i landet. De høje estimater, der ikke findes empirisk belæg for, forplumrer debatten rigtig meget,” forklarer Rasmus Christian Elling. Han peger på, at det specielt er kristne asylansøgere fra Iran, som kan komme i klemme:

”Der er helt reelle konvertitter, som er i farezonen. De skal have asyl på et sobert grundlag. Det kan vi ikke, hvis det overdynges af usaglige postulater.”

Samuel Nymann Eriksen taler for de kristne organisationers arbejde og afviser at Dansk Europamission er med til at skade debatten om undergrundskirken i Iran. Han understreger, at alle hensyn netop bliver taget til de kristne, og at opmærksomhed på konvertitterne i Iran i høj grad hjælper de forfulgte:

"Det er nok den værste anklage man kan rette mod en organisation der hjælper forfulgte kristne – at vi i vor hjemlige kommunikation skader dem vi vil hjælpe. I Dansk Europamission anonymiserer vi alle vidnesbyrd fra Iran, så konvertittens billede, navn og andre forhold, der kan identificere vedkommende, ikke offentliggøres. Vor kommunikation tilpasses altid vore samarbejdspartneres ønsker og i mine godt 11 år i Dansk Europamission har jeg aldrig hørt at vor meget forsigtige kommunikation om forfulgte kristne har bragt nogen i fare. Men jeg er da sikker på, at præstestyret ville sætte pris på, hvis vi undlod at gøre opmærksom på myndighedernes forfølgelse af kristne i landet samt at tusinder fra befolkningsflertallet fravælger præstestyrets tro. Det var bl.a. på grund af internationalt pres, at præsten Yousef Nadarkhani ikke blev dødsdømt for nogle år siden, så vi ser modsat, at kommunikation om konvertitkirken gavner de kristne."

Artiklen er blevet redigeret d. 22. oktober 2019