Bibelens historier forbereder børns tro på voksenlivet

"Ligesom fædre verden over har hver deres måde at opdrage deres børn på, har Gud også forskellige måder og strategier at vise sin kærlighed på," fortæller Louise Heldgaard, der forsker i gudsbilledet i moderne børnebibler. Foto: NIMA

Bibelen er fyldt med historier om Gud, som både kan være kærlige og brutale. Ph.d.-studerende Louise Heldgaard er igang med at undersøge, hvordan Bibelens historier fortælles til børn, og hvordan de stemmer overens med Bibelens oprindelige tekster

De fleste børn, som bliver døbt i folkekirken, modtager en børnebibel i dåbsgave. Men de færreste tænker over, hvordan Gud og Jesus egentlig fremstilles, når det er de mindste, der lytter.

Louise Heldgaard er ph.d.-studerende i teologi ved Aarhus Universitet, og hun arbejder på et projekt om gudsbilledet i moderne børnebibler. Her er formidlingen af de kendte historier centralt:

”Det er ikke helt ligegyldigt hvilke fortællinger, man videregiver til børn, og hvad de indeholder. Folkekirken skaber en forbindelse til børnene ved at give børnebibler med dåben – men hvad er det lige for et gudsbillede, de deler ud til forældrene?”

Guds opdragelsesmetoder
Det gudsbillede, som vi traditionelt kender fra Det Gamle Testamente, er hovedsagligt den dømmende og straffende Gud. Han griber ind i menneskets verden og har en plan med sine handlinger. Men i Det Nye Testamente møder vi modsat en mere fjern og kærlig Gud. Bibelen har altså i sin natur et mangfoldigt gudsbillede, hvilket Louise Heldgaard mener er en vigtig pointe, som videreføres i de forskellige børnebibler:

”Hvis man skal påpege hvor børnebiblerne generelt er ens, så afbildes Gud i dem alle som en god og kærlig far. Men Gud fremstilles samtidig meget forskelligt i de mange børnebibler. Han kan optræde som en målrettet Gud, som udfører en forudbestemt plan, eller han kan være en ny-i-job-Gud, som kommer mennesket i møde og prøver sig frem.”

En anden fortællestil
Tidligere blev børnebibler ofte udarbejdet af teologer, som havde forskellige tilgange til arbejdet. Bøgerne afspejlede derfor ofte store teologiske komplekser. Men sådan er det ikke nødvendigvis længere, fortæller Louise Heldgaard:

”Lige nu ser vi et skifte i, at dem, der skriver børnebibler, faktisk ikke er teologer. I 1990’erne var det folk som Johannes Møllehave og Ingrid Schrøder Hansen der skrev børnenes fortællinger. Men i dag er det Hella Joof, Sigurd Barret og Ida Jessen. Det er forfattere, som har alle mulige andre erfaringer i deres liv, men som ikke har en teologisk uddannelse. Og det kommer der nogle helt andre børnebibler ud af.”

Hør hvordan elever fra 1. klasse forklarer, hvem Jesus er:

Det giver altså forfatterene en slags frihed, at de ikke er bundet til teologiske overvejelser på samme måde. Hermed bliver fortællingerne også mere umiddelbare og motiverede, hvilket ifølge Louise Heldgaard er et kendt træk ved børnebibler:

”Børnebibler motiverer det, der sker i fortællingerne på en anden måde end i de oprindelige bibeltekster. Det gælder for eksempel fortællingen om Kain og Abel, hvor Bibelen ikke umiddelbart giver noget svar på, hvorfor Gud ikke tager imod Kains offer. Sådan er det bare. Det har børnebibler enormt svært ved at kapere.”

Barnetroen falder sammen
Mange danskere får barnetroen ind gennem børnebiblerne. Den tager form af det umiddelbare og kærlige gudsbillede, og troen hos børnene bliver meget kompakt. Når børn forholder sig til Gud, er det som regel for at takke for konkrete ting i livet. Men det er svært at sige, om det afspejler børnenes egentlige behov, fortæller Louise Heldgaard:

”Børnebibler er ikke skrevet af børn. De er skrevet af voksne til børn, og det kan betyde, at de i højere grad afspejler, hvad voksne forestiller sig, at børn har brug for.”

Derfor er det naturligt, at barnetroen når et vendepunkt hos de fleste, som Louise Heldgaard beskriver:

”Den barnetro, man har haft, kan falde sammen: Hvis Gud er god, hvorfor kan verden så se så forfærdelig ud?”

Hør hvad børnene ville gøre, hvis de var Gud:

Det er netop her, de mangfoldige gudsbilleder kan hjælpe i overgangen til den mere modne tilgang til troen. Bibelen er som bekendt skrevet af forskellige mennesker i forskellige tidsaldre og situationer. Derfor bliver Gud fremstillet yderst varieret i Bibelens mange bøger, og dét mener Louise Heldgaard kan være ganske sundt for både voksne og børn at fordybe sig i:

”Hvis vores børn allerede fra starten kan få en fornemmelse af, at vi hele tiden forsøger at gribe efter noget sandt, men at vi ikke kan fange det hele, så kræver det, at vi bliver nødt til at lytte til hinanden og have en respekt for den andens mening. På den måde kommer vi nærmere en forståelse for både troen og tvivlen hos os selv og samtidig også hos vores medmennesker.”