Fotokonkurrence

Med troen på ferie: Vær med i fotokonkurrencen

"Martin Luther beder for børnene i hoppeborgen på Langelandsfestivallen 2016." Foto: Nina Morthorst

Vil du være med i konkurrencen om en Huawei Y5 smartphone og ni bogpakker, så skal du indsende os dit bedste sommerbillede af "Troen på ferie". Se ugens udvalgte billeder her

I hele juli indsender Kristeligt Dagblads læsere fotos af troens mange former til den årlige fotokonkurrence: "Med troen på ferie". Redaktionen udvælger hver uge de bedste billeder af jeres feriefotos! 

For at deltage i konkurrencen om en lækker Huawei Y5 smartphone og ni bogpakker, skal du indsende billeder i denne formular.

Se de bedste billeder lige her! 

"Mødeteltet på Bibelcamping Haderslev Næs. Omdrejningspunkt for sjov, hygge, undervisning, prædikener, samtale, vidnesbyrd og en fælles tro på Jesus." Foto: Jesper Noer
"Billedet er taget på en gade i Brooklyn. Smykkesælgeren havde denne prægtige slange som vagthund: Det er svært at vide, om manden med pelshatten føler sig fristet, frastødt eller begge dele..." Brooklyn, fristelse, ortodoks, jøde, gadesælger Foto: Lars Kjeldal
""Kærlighed og Kraft" var tema på SommerCamp i Mariager 2016. Hans Berntsen beder for 3 uger gammel baby som mangler sin hjernebro. 5879 mennesker besøgte de årlige kristne stævne i Mariager i år. Hans Berntsen har tidligere bedt for baby, som manglede den ene hjernehalvdel og fik den manglende hjernehalvdel skabt. Billedet beskriver Hans Berntsen kærlighed og forældrenes håb om et mirakel til det barn, som de elsker så højt." Foto: Agner Ebild
"Et himmelsk lys bryder igennem og oplyser den vestjyske natur ved Gjellerodde, Lemvig." Foto: edel ø holm
"Jøder mødes til sang, musik og tekstlæsning ved den tidligere koncentrationslejr Theresienstadt i Tjekkiet. Under 2. verdenskrig døde tusindvis af jøder i lejren." Foto: Lasse Aarestrup Wedel
"I Roms gader findes de smukkeste kirker. Her har to piger brug for et lille hvil, mens de sludrer om den fantastiske kirke Sant'Ignazio, som er kendt for sit 'snydeloft', der er malet, så det ligner, at loftet buer." Foto: Fie Dømler
"Fra Jerusalems gader, hvor jeg mødte denne 21 årige ortodokse jøde. Han fortalte mig hvor svært det var at være ung med drømme at rejse og være unge men skulle opfylde familiens forventninger til ham der kun bød et strikt religiøst liv. Det var derfor også et stort problem, at han ikke allerede var gift - og mødet endte med at han ville have et kys - men det var endnu en drøm der ikke ville gå i opfyldelse." Foto: Charlotte Jakobsen
"Et smukt sted vidner om stor rædsel. Pingas-Synagogen i Prag er fra midten af 1500-tallet. Nu et mindesmærke over ofre for Holocaust. På væggene er malet 77.297 navne på deporterede jøder. Navn efter navn. Rum efter rum." Foto: Ulla Daugaard
"Troen er allestedsnærværende. Som her ved Vesterende Ballum i Sønderjylland, hvor et tørrestativ står som et kors i solnedgangens skær." Foto: Adam Garff
"Ensom overfor troen, men alligevel del af et større rum." Foto: Mikkel Lauridsen
Folk møder hinanden omkring et lejerbål på Vineyard Norden Summercamp i Sverige. Nye venskaber bliver igangsat og gamle vedligeholdt. Foto: Jacob Kristensen
"Solnedgang med et meterhøjt kors på en sommerretræte i Hellig Kors Kloster, Vestjylland." Foto: Ida Magelund
"Den sydlandske sommerhede kan blive så varm, at selv skørterne på troens dragt bliver smøget op. Således afkølede disse tre nonner tæerne en varm sommerdag ved en bjergsø på grænsen mellem Alperne og Dolomitterne i Norditalien." Foto: Anne Mette Madsen
"Blomster ved alteret i slotskirken i Wittenberg i Tyskland, hvor Luther for 499 år siden slog sine 95 teser op på døren. I byen er man i fuld gang med forberedelserne til 500 års jubilæet for reformationen næste år." Foto: Lasse Aarestrup Wedel
"På hærvejen ved Dollerup Bakker giver pilgrimme troen ben at gå på. De nordjyske Hærvejsruter forbinder Hærvejen fra Viborg med de norske og svenske pilgrimsruter, der går mod Nidaros i Trondheim via færgeforbindelse fra Hirtshals og mod Vadstena via færgeforbindelse fra Frederikshavn." Foto: Elisabeth Lidell
"Sommeren begynder altid med Åndens komme til pinse. I år havde den sus på. Friluftsgudstjeneste i Tryggevælde Provsti" Foto: Jeanette Capion
"Tro og lys..." Foto: Mikkel Lauridsen
"I juni måned var jeg på mit 10. besøg i Morsø Kommunes venskabsby Bukoba i Tanzania, og deltog som sædvanligt i gudstjenesten i den evangeliske kirkes domkirke. Efter gudstjenesten sælges menighedens afgrøder og husdyr ved auktion som bidrag til kirken." Foto: Anne Mette Schrader
"Billedet er fra den svenske kirke i Skagen. Vi besøger kirken hvert år i forbindelse med Skagen festival, hvor vi nyder at trække os tilbage fra fællesskabet for en stund. I den minimalistiske trækirke finder vi fred, ro og eftertænksomhed. Vi tænder desuden lys og mindes dem vi savner i vores liv." Foto: Esben Jensen
"Den 1. juni 2016 var en dybt bevægende dag i Thyborøn. Mindeparken for verdens største søslag, Jyllandslaget 1916, blev indviet. Hvert sunket skib markeres af en granitklippe formet som skibets stævn, det sidste man ser af det synkende skib. Figurerne illustrerer de næsten 9000 mand, der mistede livet. Der var taler af sognepræst i Thyborøn Jim Sander Christensen, ved præsten ved St. Alban’s Church Revd Darren McCalling og ved pastor i Deutsch Reformierte Kirche, Axel Bargheer. Ordene lød ud over landskabet med Mindeparken, der forvandledes til et kirkerum. Al krig er tragedie, men ofrene mindes nu på værdig vis i Mindeparken i Thyborøn." Foto: Margit Egdal
"Kaldelsen af Peter, Jakob og Johannes: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker." Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham." (5.se. Trinitatis)." Taget ved Orø færgeleje. Foto: Jeanette Capion
"Sommer, Roskilde Domkirke, spirrende tro, barnetro, søskende, Danmarkshistorie, stilhed" Foto: Lotte Dige Nielsen
"Det er lyset, som pludselig bryder gennem skyene denne sene dag. Billedet er taget udenfor mit hus på Toftir, hvor jeg har denne pragtfulde udsigt." Foto: Jon Magnus Joensen
"Himmel og Jord" Foto: Benthe skov Nielsen
"Tegn på, og påmindelsen om det guddommelige en sommeraften i Silkeborg" Foto: Alice Lysdal Nielsen
"Et Guddommeligt syn ved solnedgangen i Klitmøller, Thy" Foto: Susan Jakobsen
"I Etiopien ved Tana søen findes et ortodoks kloster. Her ses en munk fra Ura Kidane Mihret klosteret." Foto: Monica Papagno