Bibelen er nummer et på internettet

Listen over de 50 mest populære religiøse hjemmeside viser med al tydelighed, at den kristne tilværelsesfortolkning er under pres på internettet. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

"Bibelen formår stadig at sætte sig igennem som den mest populære religiøse ressource i en ny digitaliseret tidsalder", skriver religionsforsker Peter Fischer-Nielsen

For andet år i træk er det Bibelen i form af Biblegateway.com, der topper listen over verdens 50 mest besøgte religiøse websites efterfulgt af mormonernes officielle hjemmeside, islamway.com og et tarot-website.

Siden 2008 har jeg ved hjælp af måleværktøjet Alexa.com fulgt udviklingen blandt de religiøse websites på internettet, og årets resultat kalder på to overordnede konklusioner:

For det første er det bemærkelsesværdigt, at Bibelen med sine mange år på bagen stadig formår at sætte sig igennem som den mest populære religiøse ressource i en ny digitaliseret tidsalder.

Udover Biblegateway.com rummer top 50-listen en række andre online-bibeler og bibelstudieværktøjer. Et eksempel er siden Bible.cc, der siden 2008 er gået fra en 32. plads til en 8. plads.

New Age vinder frem
For det andet viser listen også med al tydelighed, at den kristne tilværelsesfortolkning er under pres på internettet. Selvom kristendommen knebent har flest sider repræsenteret på listen, er det de New Age-inspirerede websites, der tydeligst er i vækst.

Ud af de 50 mest populære religiøse websites handler nu cirka hver tredje om astrologi, tarot, numerologi eller en eller anden form for alternativ praksis. Udover Tarot.com finder vi siderne Astro.com, Astrology.com og Horoscope.com i top 10.

Til gengæld er der ikke megen konkurrence fra andre religioner. Islam har beskedne seks sider på top 50-listen, hvilket er et fald i forhold til sidste år, hvor der var ti sider repræsenteret, og jødedom og hinduisme har begge kun ét site på listen: Chabad.org (nr. 23) og Indiadivine.org (nr. 40).

Billedet ville dog givetvis se anderledes ud, hvis man så isoleret på de verdensdele, der er præget af disse religioner frem for på den globale fordeling, som det er gjort i denne undersøgelse.

Man kan også gøre andre interessante iagttagelser på baggrund af undersøgelsen:

Der er få officielle hjemmesider for trossamfund på listen. Udover hjemmesiderne for Vatikanet, mormonerne og Jehovas Vidner er listen præget af websites udarbejdet af organisationer, medieselskaber eller kommercielle firmaer.

Religionsdialogen står svagt
Der er ligeledes kun ganske få sider, der mere generelt beskæftiger sig med religion. Det bedst placerede brede religionssite er fortsat Beliefnet.com, der dog er rykket nogle pladser ned på listen til en 10. plads. Religionsdialog er dermed heller ikke et hot emne, selvom mange i internettets tidlige dage netop så internettet som en oplagt mulighed for at skabe samtale på tværs af religiøse skel.

Kun to sider beskæftiger sig med religionskritik: Bloggen Pharyngula og en tysk Scientology-kritisk hjemmeside. Det vidner om, at den aggressive religionskritik, der ofte får stor eksponering i medierne, tilsyneladende ikke endnu har fået tag i befolkningen. Ligeledes afspejler det en situation, hvor frygten for farlige sekter ikke er så udbredt, som den var for få årtier siden.

Internettet udfordrer kirken 
I Danmark er det fortsat kristendommen, der blandt andet i kraft af folkekirkens særstatus har den største religiøse magt i samfundet. Men blandt andet denne undersøgelse viser, at den rolle ikke længere kan tages for givet. Både på og uden for internettet er folkekirken udfordret af et væld af alternative religiøse budskaber, og folkekirken er tvunget til at overveje, hvordan den kan forblive relevant i en ny tid.

Undersøgelsen antyder to svar: For det første giver det mening fortsat at satse på Bibelen som et centralt brand, der både kan forbinde kirken med en ældgammel tradition, og som også kan tilbyde vedkommende svar til det moderne menneske.

For det andet kan kirken med fordel også skele til den generelle religiøse udvikling og spørge, om man kan gøre noget anderledes. Folks religiøsitet er blevet mere individualiseret, og New Age-teknikkerne tilbyder konkrete svar på konkrete problemer. Kan kirken blive bedre til på samme måde at imødekomme folks behov og problemstillinger og dermed undgå at ende i en abstrakt og uvedkommende religiøs forkyndelse?