Blog fra Nordens kirkeliv: I Finland vil de have uorden med orden

Den danske kirkedelegation mødes med Finlands lutherske kirke på sin nordiske rundtur. Læs blog her

Der er lidt ældre funkis over lysekronerne i receptionen på Kyrkostyrelsens hus i Helsinki.

Men hvis man forestiller sig, at et kirkens hus med mere end 250 ansatte ligner hovedkvarteret i en større koncern, ja, så kan man godt tro om igen.

BAGGRUND: Kirkelige aktører på rundrejse til Nordens kirker

Stuebirken er kunstig, receptionisten sidder i et glasbur, der ligner noget fra Olsen Banden eller et lagerkontor. I funkislysekronerne er de elektriske pærer bag det matterede glas forskellige i farven, de er øjensynlig skiftet ud efterhånden som de sprang uden hensyn til æstetikken.

Intet signalerer tjekket koncernkirke her bortset fra oversigten over kontorerne i huset.

Den lutherske kirke i Finland har som folkekirken - en udfordring med forskelligheder.

Man kan godt ind imellem tage sig i at være lidt misundelig på den katolske kirke, lyder det fra Kimmo Ketola fra kirkens forskningscentral.

Forklaringen på den overraskende melding falder umiddelbart:

den katolske kirke opretter en orden. På den måde får dele af kirken selvstændighed og anerkendelse på én gang.

Det handler om rummelighed og om hvordan den lutherske kirke i Finland håndterer forskelligheder internt i kirken.

Ifølge Ketola er det en vanskelighed, at strukturerne ikke giver rum for forskelligheder Hvis jeg skal give et godt råd til den danske folkekirke i arbejdet med en kirkeordning, så er det, at man skal sørge for at skabe rum til uenighed.

Den lutherske kirke i Finland er en folkekirke i den forstand, at den faktisk giver rum til mangfoldighed og det er noget, man er opmærksom på også på det landsdækkende kirkemøde.

Her har man fornylig diskuteret, hvorledes konservative og liberale stemmer får en konstruktiv plads i kirken, og biskopperne har i kølvandet på denne diskussion tidligere i februar besluttet at nedsætte en komité om den fælles kirke.

Måske bliver det småt og minimalt med det fælles - ligesom den designlinje, som netop er udarbejdet af kommunikationsenheden i Kyrkostyrelsen: et lille diskret kors og brugen af en bestemt skrifttype.

Sådan skal det signaleres, at den lutherske kirke i Finland er én med alle de forskelligheder, der også rummes i kirken.

Vi kan ikke tvinge nogen fortæller Tuomo Pesonen, kommunikationschef,
men vi anbefaler da varmt, at man bruger vores designmanual ude i menighederne, det gør vi da.

Han smiler tydeligt stolt af den diskrete design med den gennemgående lilla farve og et lille kors, som placeres op ad den aktuelle kirkes navn. Logoet er angiveligt blevet godt modtaget rundt om i sognekirkerne, som måske godt kan se behov for et fælles udtryk for kirke i et sekulariseret samfund som det finske.

Men der er stadig plads til forskellighed. I receptionen gløder el-pærerne fortsat i forskellige nuancer, da vi forlader Kyrkostyrelsens hus for at gå ud i kulden, denne frostklare februarmandag.

Tre danske kirkelige aktører er på rundtur i Norden. Følg bloggen på Kristeligt Dagblads hjemmeside.De tre bloggere er:

Ulla Morre Bidstrup, lektor, medlem af styrelsen for Grundtvigsk Forum
Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
Birgitte Stoklund Larsen, akademileder, Grundtvig-Akademiet.